One Daddy Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 nov. 2012
  • Opdateret: 3 nov. 2013
  • Status: Igang
Amy er så heldig at være halv søster, til en af verdens største stjerner. Nemlig Louis fra One Direction. Men hun er endnu mere heldig at have et ret godt øje til den charmerende Harry Styles, som er Louis' bedste ven.

56Likes
55Kommentarer
6428Visninger
AA

11. Who is this?

AMY`S SYNSVINKEL

 

Jeg vågnede ved at jeg hørte min telefon spille What makes you beautiful - One Direction. 

Det var Harry der havde lavet min ringetone om til den. Han sagde at hvergang han sang den eller hørte den mindede den ham om mig. Det var så sødt.

Det var hemmeligt nummer. Gad vide hvem det var?

"Det er Amy" sagde jeg roligt, "Ja hej, jeg hedder Ole Hansson. Jeg ringer fra ugebladet ´Hello´. Må jeg have lov til at stille dig nogle spørgsmål?" "Hvad drejer det sig om?" "Det handler om Harry Styles fra One Direction, og omkring hans helbred, ved du om han kommer til at dø?" "Jeg har ingen kommentarer" sagde jeg hurtigt og smækkede røret på. 

Efterfølgende ringede min mobil tre gange. Men jeg tog den ikke. Jeg turde ikke. Jeg ville bare komme til at tale over mig, hvis journalisten spurgte mig om noget, jeg ikke vidste hvad jeg skulle svare på. 

For første gang, strejfede tanken mig. Hvad hvis Harry døde? Hvad skulle jeg så gøre? Jeg kunne ikke være helt alene med et lille barn. Jeg fik tårer i øjnene, af at tænke på det. Jeg tvang mig selv, til at tænke på noget andet. Jeg tænkte på hvor dejligt vi ville få det. Vores egen lille familie på tre.

Da det ringede det på døren rev det mig ud af mine tanker. Jeg trissede ud og åbnede. Anne og Gemma stod med tårer i øjnene, og et kæmpe smil på læberne. De krammede mig begge to samtidig. "Har du ikke hørt fra hospitalet?" skreg Gemma nærmest. "Harry er vågnet, men vi kan først se ham om 2 timer. Så vi ville lige køre forbi og hente dig, så vi kom sammen". 

Måske var det ikke kun den irriterende journalist der havde ringet til mig, det kunne også have været hospitalet. Men  hvorfor skulle de ringe med hemmeligt nummer. Ja, hvorfor skulle de ikke det? Jeg fortrød lidt at jeg ikke havde taget den. 

Jeg må indrømme at jeg brød fuldstændigt sammen. Jeg kunne ikke mere, jeg var så lykkelig for at han var vågnet. Jeg ville bare ud og se ham nu. "Skal vi ikke bare se at komme afsted?" sagde jeg med en hylkende stemme. "Skal du ikke lige klæde om?" sagde Anne

 

 

Det var måske en meget god idé. Jeg kunne jo ikke tage derhen i nattøj. Hvad ville folk ikke tænke om mig. 

Jeg skyndte mig at hoppe i min lyserøde jogging dragt, og mine sorte converse.

Afsted til hospitalet.

NUUUU!!!

Vi kørte stærkt ud til hospitalet. Anne kørte, mens Gemma og jeg sad på bagsædet. Det killede i maven på vej derud. Jeg glædede mig som en sindsyg. Gad vide om Harry kunne kende mig, jeg var jo vokset lidt rundt om maven. Der var jo også kun 3 måneder tilbage nu. Og det var 4 måneder siden ulykken.  Det var så dejligt at Harry endelig var vågnet. Nu var chancen for at han kunne komme med til sit barns fødsel meget større.

Da vi endelig kom hen på hospitalet, blev vi mødt af en læge. Han sagde at vi lige skulle snakke lidt sammen, inden vi kunne komme til at se Harry. Han førte os ind i et lille rum, hvor der stod et bord med fire stole omkring. Vi satte os hver især ned på en stol.

Lægen kiggede alvorligt på os. "Som i ved er Harry vågnet, men der kan være en chance for at han ikke kan huske særlig meget. Han kan måske ikke engang huske jer." sagde lægen med en medlidende stemme. "Hvis det skulle være tilfældet, kan i måske prøve at tage ham med nogle steder, som han husker særlig godt. Eller nogle steder hvor han har oplevet noget der har betydet noget for ham". "Jeg går udfra at du er hans kæreste?" sagde lægen med en afventende stemme, mens han kiggede på mig med et undrende blik. "Tjo, på en måde" sagde jeg, hverken Anne eller Gemma vidste noget om at mit barn også var Harrys barn. Jeg havde ihvertfald ikke informerede dem om det. Da jeg sagde det smilede Anne til mig, mens Gemma kiggede med undrende blik og en foruroligende smil. 

"Jeg synes i skal sætte jer ned i vente værelset eller i caféen, så skal jeg hente jer når i kan se ham"

Vi satte os ned i caféen, så vi kunne få noget at spise. Jeg havde hverken fået morgenmad eller noget, så jeg var lidt sulten. Efter en times tid kom lægen ned og hentede os "Nu skal jeg følge jer ind til Harry".  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...