One Daddy Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 nov. 2012
  • Opdateret: 3 nov. 2013
  • Status: Igang
Amy er så heldig at være halv søster, til en af verdens største stjerner. Nemlig Louis fra One Direction. Men hun er endnu mere heldig at have et ret godt øje til den charmerende Harry Styles, som er Louis' bedste ven.

56Likes
55Kommentarer
6591Visninger
AA

16. They are wrong, right?

Amy's synsvinkel

Jeg vågnede i min egen dejlige seng. Faktisk føltes den ikke så dejlig i dag, jeg havde meget ondt i ryggen. Jeg stod op og gik ud i køkkenet, for at finde den cream jeg havde fået af lægen mod min ryg. Den var virkelig blevet dårlig her på det sidste, lige med at min mave vokser og vokser, man skulle tro at jeg skulle have sekslinger.  Men jeg skal heldigvis kun have én. 

Jeg smurte to nutella madder og tog et glas vand sammen med mine vitaminer, som jeg også skulle tage så babyen får hvad den har brug for. Jeg tog avisen som avisbuddet lige havde kommet ind gennem brevsprækken. Jeg satte mig i sofaen og foldede avisen ud. Mine øjne frøs da jeg så overskriften, "One "Daddy" Direction". Nedenunder var et billede af mig og drengene uden foran breadstixs, og et billede af Harry som stod i foyéen på et hotel og holdte i hånd med X-tra factor vært Caroline Flack. Jeg skyndte mig at åbne avisen, og fandt artiklen på de første to sider. Jeg læste den igennem tre gange tror jeg før jeg forstod hvad der stod. 

Det var noget med at en af drengene skulle være far til mit barn, måske endda flere end en af dem. De sat eksempler op med hvem det  måske kunne være. De bekræftede ikke noget men de mente at det ikke kunne være Louis fordi han havde Eleanor, Zayn fordi han havde Perrie, Liam fordi han havde Danielle, men de havde haft slået op, så det kunne godt være ham, Harry fordi han var blevet set forlade Caroline Flacks lejlighed op til flere gange det sidste halve år. Så var der ligesom kun Niall tilbage, men de skrev at det stadig kunne være en af de andre. De havde på en eller anden måde og så fundet ud af mit navn, og havde skrevet at jeg fik dødstrusler og hade beskeder på twitter. Jeg fandt hurtigt min mobil frem, og gik ind på twitter. De havde ret, en masse 1D fans havde skrevet at jeg skulle hoppe i havnen, eller at jeg skulle finde et reb og bruge det som halskæde. Jeg fik en underlig knude i maven, og fik tårer i øjnene. Jeg ved at jeg ikke burde kigge i det som fansene havde skrevet, men jeg kunne bare ikke lade vær. Jeg fik nok og deaktiverede min twitter profil. Jeg lagde mig ned på sofaen, og trak tæppet helt op til ørene. Jeg fandt Louis nummer frem, og skrev at jeg ikke kunne komme i aften da jeg ikke havde det helt godt. Jeg skrev at jeg havde ondt i ryggen og kvalme. Jeg ville ikke indrømme for ham at det var på grund af  det i avisen og det på twitter. 

Jeg slukkede min mobil, og lå bare og kiggede ud i luften mens en masse tanker farede rundt i hovedet på mig. Måske havde de mange fans ret, måske var jeg dårlig indflydelse på drengene. Jeg havde allermest lyst til bare at forsvinde fra jordens overflade, væk fra alt. Det var måske bare det bedste at gøre?

----------------------------------------------------------------

Jeg vågnede næste morgen på sofaen, samme sted hvor jeg havde ligget hele dagen i går. Nutella madderne stod samme sted som jeg i går havde stillet dem, ved siden af stod glasset med vand og vitaminpillerne lå ved siden af. Jeg var overhovedet ikke sulten taget i betragtning jeg ikke havde spiste siden breadstixs i forgårs. Alligevel tog jeg pillerne med en lille slurk vand, og lagde mig så ellers på sofaen igen. Jeg tog min mobil frem, og tændte den. Der var en masse ubesvarede opkald fra Louis, og en masse beskeder fra alle drengene.

Faktisk har jeg aldrig fået fortalt hvorfor jeg er så tæt med Louis, i forhold til de andre drenge. Det kan godt være i ikke tror på det, men Louis er faktisk min fætter. Min biologiske far og Louis' mor er søskende. Jeg har aldrig rigtigt lært min rigtige far at kende fordi han forlod min mor og jeg da jeg var fire, til fordel for hans sekretær. Lige siden har ingen fra min familie på hans side snakket med ham. Men min mor og Louis' mor var rigtige gode veninder. Vi flyttede her til England fordi USA blev for stort til vores lille familie på to. Og fordi min mor trængte til at komme væk fra alle minderne om min far. Så derfor flyttede vi hertil. Vi flyttede ind næsten ved siden af Louis og hans familie. Da jeg var omkring seks, blev jeg passet hos Louis fordi min mor skulle til at møde. Hun afleverede mig der ved 7 tiden, og inden hun gik kyssede hun mig på panden og sagde hun elskede mig. Det var sidste gang jeg så min mor nogensinde. Jeg kan huske Jay, Louis' mor, trak mig til side med tårer i øjnene og fortalte mig at jeg ikke skulle bo hos min mor mere, men at jeg nok kom til at bo hos dem. Jeg forstod ikke rigtigt så meget af det dengang. Da jeg blev 15 fortalte Jay  mig hele historien om hvordan min mor var blevet til en engel. Hun havde skulle skynde sig hjem for at hente mig, og var løbet over fodgænger feltet, da en lastbil var kørt over for rødt. Jeg kan huske jeg var helt knust i lang tid efter, og jeg får stadig tårer i øjnene når jeg skal fortælle noget historien om min mor. Men jeg har boet hos Louis siden jeg var seks, og Louis har altid været som en bror for mig. Det hjælper også lidt at der ikke er så meget alders forskel mellem os. Louis er 21 og jeg er 20 så det er kun et år. 

Men tilbage til alle de mange beskeder og ubesvarede opkald. De fleste beskeder var noget med om jeg var okay og hvorfor jeg ikke svarede. Der var dog en sms der skilte sig meget ud, "Hey A. Harry kan huske igen!!! Ring tilbage når du ser det her. Lou xx". Jeg skyndte mig at ringe tilbage til ham. "Det er Louis" sagde han i den anden ende. "Det er Amy!" "Godt du ringer Amy, Harry kan huske igen" sagde Lou med begejstring i stemmen. Jeg snøftede og kunne ikke lade vær med at fælde en tåre. "Er der noget galt A?" "Nej det er ikke noget" "Jeg kommer over til dig nu A, vi ses om lidt". Jeg nåede ikke svare tilbage før Lou havde lagt på. Jeg skyndte mig at smide de klamme nutella madder ud, og så skyndte jeg mig at finde noget anden tøj, så jeg ikke havde nattøj på når han kom. Det ringede på døren og jeg skyndte mig at tørre tårene fra mine kinder væk, og listede ud for at åbne for Lou. 

Jeg åbnede døren og så Lou med et bekymrende blik, jeg kunne ikke holde tårene inde længere. Jeg brød helt sammen da jeg så Lou, "Amy skat, hvad er der galt?" sagde Lou bekymret og gav mig et kæmpe kram. Jeg svarede ikke. Jeg lagde mit hoved på hans skulder, mens han aede mig på ryggen for at berolige mig. Det hjalp bare ikke.

Lou lukkede døren bag ham, og trak mig med over i sofaen. Han kiggede mig i øjnene, og spurgte igen meget seriøst hvad der var galt. Jeg pegede på avisen, som Lou tog og kiggede på. Han læste overskriften, og gav mig et ordentlig kram igen. Han åbnede den ligesom jeg havde gjort, og begyndte at læse det. Bagefter tjekkede han twitter, og så alle de hade beskeder folk havde skrevet til mig, og om mig. Han krammede mig igen og gav ikke slip.

Det var dejligt at have Lou hos mig. Efter et meget langt kram kiggede Lou på mig, mens han holde om mine skuldre. "Jeg skal lige ringe til nogle, jeg kommer tilbage om lidt" sagde han, og gik så ud på min altan og begyndte at ringe til nogen.

---------------------------------------------------------------------------

Lou kom ind igen efter han havde snakket med nogle stykker. "Kom sweety, vi skal pakke nogle af dine ting. Der kommer en og henter os om lidt, og så kommer du med hjem til os!". Lou er virkelig den bedste bror man nogensinde kunne ønske sig. Det bliver dejligt at bo hos drengene og El i nogle dage. Måske kan jeg komme på bedre tanker. Det plejer drengene at være gode til. "Harry er og så kommet hjem til os og bo igen, så kan du måske få snakket med ham?". Læste du ikke lige avisen Louis Tomlinson, der var vist noget men en Caroline Flack. "Det tror jeg ikke". "Hvorfor ikke A?" "Caroline Flack" igen begyndte jeg at tude, selvom jeg prøvede at være stærk. "Amy. Det var inden i var sammen" Nårre ja, vi havde jo holdt vores forhold hemmeligt. Lou vidste jo ikke vi var sammen, ret lang tid inden jeg blev gravid. "Der er noget jeg skal fortælle dig Lou". Lou kiggede seriøst på mig, "Hvad er det A?". "Dengang jeg boede i London, hvor Harry også var flyttede for sig selv." "Hvad med det A". "Harry boede ikke selv. Han flyttede ind til mig. Vi var kærester ret lang tid Lou, men vi besluttede at holde det hemmeligt. Da vi slog op, fandt jeg ud af at jeg var gravid, og at det ikke kunne være andre end Harrys. Jeg var virkelig flov over det, at jeg ikke kunne få mig selv til at fortælle nogle om det"  "årrrh Amy, du kan fortælle mig alt... Det ved du også godt!" "Jeg er så ked af jeg ikke har fortalt det til dig Lou" snøftede jeg. "Det skal du ikke være Amy. Men jeg tror det er bedst at jeg snakker med Harry før du gør" "Tak Lou!!!!"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...