One Daddy Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 nov. 2012
  • Opdateret: 3 nov. 2013
  • Status: Igang
Amy er så heldig at være halv søster, til en af verdens største stjerner. Nemlig Louis fra One Direction. Men hun er endnu mere heldig at have et ret godt øje til den charmerende Harry Styles, som er Louis' bedste ven.

56Likes
55Kommentarer
6225Visninger
AA

14. I need to show you this

AMY´S SYNSVINKEL

 

Det var en skinnende dag. Altså solen skinnede, og det var 15-20 grader, tror jeg. Jeg havde besluttet at jeg i dag, for første gang, siden ulykken skulle ud til ulykke stedet. 

Men ikke alene. Jeg skulle have Harry med. Jeg blev nødt til at få ham til at huske, inden jeg skal føde. Jeg får brug for han når den lille kommer. 

Jeg sov længe. Og da jeg endelig vågnede, lå jeg i Gemmas seng ret længe inden jeg fik taget mig sammen til at stå op. Jeg havde ikke lyst til at stå op. Og jeg havde ikke særlig meget lyst til at tage der ud hvor ulykken skete igen.

Jeg stod op, og satte mig ved bordet overfor Harry der sag og spiste morgenmad. "Godmorgen" sagde jeg. "Godmorgen" sagde han hæst og kigge underligt på mig.

HARRY`S SYNSVINKEL 

FUCK MAN..... Jeg kan ikke huske en skid. IGEN. I hate this feeling. Følelsen af at have været meget fuld, og så vågne op næste morgen og ikke kunne huske særlig meget. Jeg kan huske at Amy viste mig nogle videoer, nogle af mig tror jeg nok. Jeg kan huske den mørkhåret kvinde kom ned af trapperne og smilede og gik så op igen. Jeg kan ikke huske mere. Og jeg ved at der skete mere end det jeg kan huske, for vi så ikke videoer hele dagen. Det er jeg helt sikker på. 

"Godmorgen" sagde Amy. Hun smilede stort til mig. Hun havde ikke noget make up på, og så havde hun kun en morgen kåbe i silke på, med en ret stor mave under. Hun så ret godt ud. "Godmorgen" svarede jeg tilbage, mens jeg prøvede at huske hvad ellers der var sket i går. Jeg kunne se hun var skuffet, da jeg kun sagde godmorgen tilbage til hende. Hendes smil døde hen, og hun kiggede skuffet ned i sin tallerken.

Hun rakte ud efter noget toast, men jeg nåede at gribe hendes hånd inden hun fik fat i noget toast. Jeg kunne se smilet vende tilbage på hendes læber, og begejstringen vende tilbage i hendes øjne. "Hvad lavede vi i går?" spurgte jeg interesseret. Skuffelsen kom tilbage i hendes øjne. "Vi så nogle videoer af dig og drengene fra x factor. Og så så vi en af dine yndlings film Love Actually " Sukkede hun. Jeg gav slip på hendes hånd, og gav mig til at spise resten af min morgenmad, mens jeg virkelig prøvede at huske.

Da klokken var ved at være tolv, skulle vi til ´et hemmeligt sted´, som Amy havde kaldt det. Jeg måtte ikke få af vide hvad vi skulle, andet end at det var ´et hemmeligt sted´. 

AMY´S SYNSVINKEL

Jeg havde prøvet at undgå at fortælle Harry, hvor vi skulle hen. Måske det ville hjælpe, så han ikke tænkte så meget over stedet før vi havde været der. 

Min hjerte slog hurtigere og hurtigere, jo nærmere vi kom ulykkestedet. Jeg kørte Annes bil ind på parkerings pladsen, præcis ligesom Harry gjorde, på den værste dag i mit liv nogensinde. Jeg holde samme sted som dengang. Jeg tog Harry under armen, og gik ned mod det sted på stranden, hvor vi havde siddet. Vi gik videre forbi, og kom op til hovedvejen igen.

Der var helt tavshed mellem Harry og jeg. 

Jeg trak ham med hen, til de sorte mærker der stadig var på vejen. Regnen havde ikke skyllet dem helt væk endnu. 

Jeg havde en mærkelig følelse i kroppen. Jeg snøftede lidt, mens tårene fik frit løb. "Er du okay?" spurgte Harry. "Nej, ser det sådan ud" svarede jeg flabet.

Jeg fik lidt dårlig samvittighed over at jeg havde svaret Harry sådan, da han trak mig ind i et kram, og vuggede frem og tilbage mens han hvilede sin hage på mit hoved. "Det er okay" hviskede han med en blid stemme til mig. "Kan du huske noget" spurgte jeg usikkert, med gråd i stemmen. "Jeg tror jeg kan huske noget med at jeg blev kørt ind i en ambulance her, men jeg er ikke helt sikker. Det kan også have været et andet sted, der ligner det her". Jeg sukkede stille, og håbede på at Harry ikke hørte det. Jeg tror ikke han hørte det.

"Lad os gå tilbage igen" sagde Harry stille, og kyssede mit hår. Han tog armen rundt om mig, og holde mig ind til sig.

Vi kørte samme vej tilbage, som vi kom fra. Jeg skulle ikke nyde noget af at køre galt samme sted som sidst. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...