Love first. Think later © Harry Styles

Valentina Iglesias er en verdens berømt danser. Hendes store berømmelse er sikkert også pga. hendes berømte storbror Enrique Iglesias og hendes berømte far Julio Iglesias.
Valentina danser for mange verdenskendte mennesker lige fra Jennifer Lopez til Lady Gaga.

En ting der kan give hende store problemer, er at hendes bedste veninder er Eleanor Calder & Danielle Peazer. Kæreste med to af de fem drenge fra One Direction.

Med Valentinas spanske skønhed kan det da kun gå galt eller?

58Likes
25Kommentarer
2790Visninger
AA

3. Kapitel 2

Bib bib bib bib bib

Jeg sætter mig hurtigt forvirret op, for at slukke det der lorte ur der valgte at ødelægge min søvn. Mit blik falder på uret '09:01'

Det passer nu meget godt, eftersom jeg stilte det til kl. 9.

Med et gab, rejser jeg mig og går sløvt hen til mit tøjskab. Det er ret stort, også er det hvidt. Med et par hurtige bevægelser, får jeg fundet mig et par adidas bukser og en tank-top. Det kan jeg sagtens danse i.

Jeg går ud på toilettet, og begynder at skifte fra nattøj, til det andet tøj. Jeg ligger også min normale make-up, børster mit hår og tager så en af mine caps på.

Elsker caps!

Et lille smil til mig selv i spejlet, også vader jeg ellers ind i køkkenet for at finde noget morgenmad.

Lad mig sige det sådan.

Jeg er ikke en af de der A-mennesker, som springer op om morgen, og løber 45 km. før alle andre normale mennesker står op.

Jeg er mere en af de der B-mennesker, som bare giver den gas om aften, og er oppe mens alle andre er gået i seng. Det er langt sjovere, hvis du kan følge mig!

Jeg får fundet noget havregryn, mælk og noget sukker. Også en skål og en ske selvfølgelig.

Det hele bliver blandet sammen, og jeg begynder at spise det.

Det eneste gode ved havregryn er når der kommer sukker på, så smager det godt. Også kan man også danse et godt stykke tid, uden ens mave begynder at rumle sygt meget. Det er viiiiirkelig pinligt når sådan noget sker, dog er det aldrig sket for mig. Endnu!

Det hele bliver ødelagt, da min mobil ringer inde fra værelset af. Med en sur mine, rejser jeg mig og går ind efter den.

'Enrique'

Hvorfor ska han også ødelægge min morgenmad hele tiden?!

Okay... det er ligesom kun sket to gange, men som jeg sagde før. Jeg er intet morgen menneske.

Jeg trykker dog på den grønne knap, alt andet ville være ondt. Fordi... jeg er ikke ond, selvom jeg er sur. Det eneste tidspunkt jeg er ond på, er når der nogle der ødelægger hele mit liv. Også hvis der er nogle der vækker mig, når jeg drømmer en VIRKELIG god drøm!

"Hallo" mumler jeg, mens jeg går til min morgenmad igen, den har sikkert savnet mig. Jeg har savnet den!

"Hey smukke!" siger hans glade stemme højt, hvilket får mig til at smile. Bare en lille smule! Jeg sætter den på højtaler, og ligger den så vedsiden af, så jeg kan spise samtidig. "Hvad vil du så siden du ringer så tidligt?" spørger jeg med mad i munden. Super charmerende!

Han griner lidt, hvilket får mig til at smile igen. Jeg savner ham ret meget, men jeg det ville jeg aldrig fortælle ham. Så tror han jeg er svag, og mangler ham. Det gør jeg egentlig også. Men det er kun fordi vi har sådan et tæt bånd, jeg kan virkelig alt med ham! Selv mit baggrundsbilled på min mobil, er et af mig og ham.

"Jeg ville bare lige høre hvordan det går med dig?" spørger han glad "jeg regner jo med du snart kommer til Miami og danser sammen med mig"

Jeg tager en skefuld havregryn i munden igen "vil du da gerne se mig igen?" spørger jeg drillende, mens jeg tygger min mad. Han griner "du ved jeg elsker dig Valle" siger han så mere seriøst så jeg ved han mener det. Også kalder han mig Valle... jeg hader virkelig det kælenavn, men han bruger det alligvel. Det har han altid gjort.

"Jeg ved faktisk ikke hvornår jeg kommer til Miami igen, mangler du da dansere?" spørger jeg, da jeg har sunket havregrynet. "Det gør jeg faktisk ikke, men jeg mangler min søster." mumler han. Jeg får en smule dårlig samvittighed, på den måde han siger det på, for mig til at lyde som en eller anden ond pige.

"Hør Valle. Jeg holder snart fødselsdag, en stor fest. Du kommer, om jeg så skal komme efter dig med privatfly og det hele!" siger han pænt hårdt, men stadig med et lille grin bagefter. Jeg fniser "hvornår er det?" spørger jeg nysgerrigt "jeg holder det på dagen, du kan vel godt huske hvornår jeg har fødselsdag?" spørger han drillende.

Jeg lader som om jeg tænker "er det ikke d. 13 maj?" siger jeg dumt, og han sukker irriteret "selvfølgelig ved jeg hvornår du har fødselsdag din kegle! den 8 maj. Jeg skal nok komme"

Han bryder ud i et lettet støn "jeg troede lige du har glemt det" kommer det fra ham. Jeg ruller øjne, og kigger ned på min tomme tallerken. Jeg har allerede spist alt havregrynet åbenbart.

"Der kommer invitationer om ikke så længe, der står det hele i. Jeg må altså smutte nu Valle, jeg skal ud og shoppe med Anna. Det lovede jeg hende ligesom..." han sukker, hvilket får mig til at grine. Han hader virkelig at shopp "du må hilse hende mange mange gange, og give hende et kram fra mig" fniser jeg. "Selvfølgelig. Så ses vi smukke. Elsker dig" siger han "elsker dig mere" svare jeg bare og vi lægger på.  

 

 

 

©    ©  

 

 

 

"Hvad så hvis vi gør sådan her?" siger Danielle, og viser mig et trin. Jeg betragter hende imens hun gør det "også sætter vi det sammen med det hele?" siger hun igen. Jeg rynker svagt på brynene, men nikker så "det kunne faktisk være ret fedt" giver jeg så hende ret. Hun griner let og nikker så ivrigt.

"Men først... lad os lige tag noget og drikke. Jeg er sygt tørstig" siger hun så, og sætter sig så op af væggen. Jeg slår mig ned vedsiden af hende, og tager min drikkedunk frem. "Hva så? Skal du så noget spændende i løbet af ugen?" spørger hun glad, og kigger på mig med et kæmpe smil. Jeg trækker let på skulderne "ikke rigtigt, hvad med dig?" spørger jeg nysgerrigt. Hendes smil bliver større, hvis det altså er muligt "jeg skal være sammen med Liam resten af ugen. Ham og drengene har fri det næste stykke tid, også har vi bare aftalt at vi skulle hygge os rigtig meget"

Jeg smiler sødt til hende... ung kærlighed altså!

"Har du nogensinde mødt Liam og drengene?" spørger hun så pludseligt, og kigger på mig. Jeg ryster let på hovedet "jeg har mødt Liam en enkelt gang, ellers ikke andet" smiler jeg.

Hun kigger overrasket på mig "ej det er da en fejl! Vi må lige finde en dag, hvor du kan møde dem. De er virkelig fantastiske, og man kan slet ikke mærke de er kendte. Helt nede på jorden, hvis du forstår" jeg smiler sødt.

Det underlige ved det hele, var at faktisk ingen af Eleanor eller Danielle har spurgt ind til Enrique. Måske er det fordi de ikke ved jeg er hans søster, eftersom de aldrig har hørt mit efternavn og jeg aldrig snakker om ham. For jeg snakker faktisk aldrig om ham, nu når jeg tænker over det.

Og hvorfor gør jeg ikke det?

Se dét er et godt spørgsmål!

For jeg burde være total over lykkelig over at han er min bror, og bare sådan total WUHU! Så hvorfor taler jeg ikke uafbrudt om ham?

Det er nok måske fordi jeg altid gerne vil have folk kan lide mig for den jeg er, ikke fordi Enrique Iglesias er min bror. Så ville jeg bare have alt for mange falske venner og veninder. Selvom der faktisk er mange som ved hvem vi er, og derfor har jeg ligesom lært at se og mærke når folk er falske og bare vil tæt på ham.

De er ret dumme.

Danielle afbryder min tanker, ved at klappe en enkelt gang i hendes små søde hænder.

De er ret søde, hvis du spørger mig.

Hihihihihihihihihi

"Er du klar igen?" spørger hun ivrigt, og rejser sig.

Som svar, rejser jeg mig med et stort smil

"Så... vi tager den igennem en gang og håber det er godt?" fniser jeg, og kigger på Danielle. Hun nikker så ivrigt "helt præsic, jeg sætter lige musikken på" Med få skridt, er hun henne ved musik-afspilleren.

Eller... det er faktisk bare en Ipod i en højtaler.

Musikken begynder, og sangen er "Don't wanna go home" af Jason Derulo.

Ret nice guy! Jeg har danset for ham et par gange, total nede på jorden og afslappet.

Vi begynder at danse (der kommer link i kommentar til dansen)

Jeg prøver så godt at huske det vi fandt på, selvom der er et par trin jeg misser.

eheheh ups...

Men det tager Danielle sig ikke af, hun smiler bare sødt til mig igennem spejlet og vi danser videre.

Vi stopper med at danse, fordi dansen ligesom er færdig, og kigge så på hinanden.

"Okay... det kan vi godt gøre bedre" siger jeg med et skævt smil, hvilket får et skævt smil frem på hendes læber. "Helt enig!" griner hun, og går hen til musikken igen. "Okay... hvis det kommer til at gå perfekt denne gang, så slutter vi. Okay?" siger hun, inden hun starter musikken "lad os prøve" griner jeg og stiller mig i position. Danielle stiller sig hurtigt hen vedsiden af mig, og vi kigger hurtigt på hinanden inden vi begynder.

Denne gang går det meget bedre, kan jeg ligesom fornemme. Jeg har mere styr på trinene, og føler mig mere sikker i det jeg gør. Jeg har det med at føle mig lidt usikker og genert de første gang jeg danser en dans som er ny for mig. Men det plejer at gå over, når jeg har danset det flere gange.

Dansen slutter, og der kommer en klapsalve henne fra døren af. Jeg farer lidt sammen, da jeg ikke havde regnet med der var nogle tilstede udover mig og Danielle.

Jeg kigger hen mod døren, hvor to drenge står.

"Liaaaaaam" hviner Danielle højt, og springer i armene på den ene af drengene. Som så er Liam.

Et lille smil sidder på mine læber, da jeg ser de to. De er virkelig de sødeste i denne verden!

Mit blik falder på den anden dreng, som kigger på Danielle og Liam. Og det giver mig ligesom muligheden for at kigge betragte fyren. Jeg ved selvfølgelig godt det er ham der Harry Styles. Men eftersom jeg aldrig rigtig har haft muligheden for at betragte ham tæt på, så kan man lige så godt gribe den når man har chancen.

Han har brunt stort hår. Ret krøllet, men det virker slet ikke grim eller dumt på nogen måde! Faktisk ret hot, hvis du spørger mig. Han har en hvid t-shirt på, med en blå cardigan udover. Sådan en der er i samme stof ligesom jeans er lavet af. Han har et par tætsiddende sorte bukser på, med et hvidt bælte. Også har han et par sorte sko.

Fed stil!

Han vender hovedet, og hans grønne øjne møder mine. Et smil kommer frem på hans læber, og hans smilehuller kommer frem.

Han skulle ikke gå ret mange gange rundt om min seng da!

"Det må du altså undskylde Valentina, jeg havde helt glemt at Liam ville hente mig." siger Danielle hurtigt og undskyldende. Jeg smiler bare sødt "det er i orden Danielle, det kan ske for alle" svare jeg med et smil.

"Men hvad laver Harry her ser?" spørger Danielle og peger på Harry. Liam griner, og det samme gør Harry selv "jeg kunne ligeså godt køre ham hjem, når vi alligevel skal samme vej" siger Liam, og kysser Danielle kort på kinden.

Mig og Danielle går hen og tager vores jakker på. Min taske svinger jeg op på ryggen, og vi går hen mod drengene igen. Harrys blik er nærmest klisteret fast til mig, hvilket smigrer mig lidt. Han kigger ned på mig, med et charmerende blik, men han siger intet. Det gør ingen af os.

Vi går ud af lokalerne og videre ud af bygningen. Vi kommer udenfor, hvor der holder en stor sort bil. Nok Liams eller sådan noget. "Vi ses smukke" siger Danielle "vi ses smukkeste" fniser jeg, og vi krammer farvel. Jeg giver bare Liam og Harry et smil, inden jeg vender om og begynder at gå mod min lejlighed.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...