My Biggest Mistake! (1D)

Den berømte Harry Styles er lige nu i alle mediernes søgelys, da han til en fest gav en anden dreng bank. Harry er ikke stolt af det selv, og vil allerhelst have, at den lille episode bliver glemt hurtigst muligt. Desværre ligger drengen sag an mod ham, og det gør ikke Harrys situation nemmere. Simon Cornwell har nemlig truet med at aflyse alle drengenes koncerter til sagen er færdig - så nu er det ikke kun Harry det hele går ud over! Derudover møder Harry den skønne Kate, da han den ene dag sidder i venteværelse til retten, og han finder hende utrolig tiltrækkende. Kate og Harry udveksler numre, og Harry ser endeligt et lille lyspunkt i sit liv. Men alligevel er heldet ikke med Harry, da han opdager, at Kate er søster til drengen som han slog. Kan Kate og Harry alligevel finde ud af tingene sammen? Og vil One Direction overhovedet komme på turné i år? Og hvad med de andre drenge fra One Direction - vil de overhovedet tale med Harry?

46Likes
43Kommentarer
3849Visninger
AA

11. Så lykkelig og så nedtrykt!

”Jake, forstå det nu! Jeg har ikke den der skide håndbeskytter!” råbte jeg med stemmen fuld af panik, mens Jake stadig nærmede sig mig. ”Men jeg kan jo bare lige kigge selv… Bare sådan for at være helt sikker” svarede han mig, mens han sendte mig et lille smil. ”Nej, det kan du ikke bare! Det er mit skab! Ergo, er det mig, som bestemmer hvem der må kigge i det!” svarede jeg ham med hård stemme, mens jeg så ham lige ind i øjnene. Han skulle i hvert fald ikke tro, at jeg havde tænkt mig at overgive mig, fordi han ville se mit skab! ”Men søs altså… Du plejer da ikke at have noget i mod, at jeg kigger i dine ting?” han stoppede ud foran mig, og kiggede med bebrejdede øjne på mig. ”Nej, men det har jeg så lige for tiden… Og derfor synes jeg, at det er vigtigt, at du respekterer mit privatliv!”, min stemme var en smule streng, men det var vist det eneste som virkede, når man havde en nysgerrig bror som Jake. ”Nå nå søs. Hvis det skal være med den på” lød det så fra ham, og jeg kunne se, at mine ord havde ramt plet. ”Men så siger du selv til mor, at du ikke har den, for jeg vil ikke tage ansvaret, når jeg ikke har kigget over det hele”. Jeg kiggede strengt på ham, mens han sagde sætningen, og inderst inde havde jeg mest lyst til at bryde ud i latter. Det var da det sjoveste han længe havde sagt - og hvem ville gå tage et ansvar for at kigge efter en håndbeskytter? Totalt latterligt! ”Det er en aftale!” svarede jeg ham så, hvorefter jeg begyndte at grine som en bersærk. Jeg kunne se på Jake, at han heller ikke kunne holde masken, og lidt efter stod vi begge to og grinede løs.

Da vi havde fået grinet færdig, havde vi fået bevæget os ud i gangen. Jake var lige ved at gå, og denne gang fik jeg et ordentligt kram og et lille kys på kinden. ”Pas nu på dig selv, lillesøster” sagde han, mens han blikkende til mig med sit venstre øje. ”Selvfølgelig brormand - lige over”, svarede jeg ham, og gav ham så et kys på kinden. ”Det skal jeg nok… Og en eller anden dag, så bryder jeg ind i det skab, og tjekker ud hvad du gemmer derinde - for det må virkelig være dyrebart siden jeg ikke må vide det… Ja, man skulle faktisk tro, at du gemte ham der fra One Direction derinde - det har jeg i hvert fald hørt, at mange piger gerne vil”, hans stemme var stadig i godt humør, og hans øjne varme, mens han sagde sætningen, hvilket resulterede i, at man godt vidste, at det bare var en joke. Desværre havde mit hjerte flyttet plads fra brystkassen til halsen i stedet. Jeg sendte ham et skævt smil. ”Ja, det har jeg også hørt…” svarede jeg bare med sådan en glad stemme, at den skulle holde min panik inde.

Jake tog fat i håndtaget, og trykkede det stille i bund, så døren åbnede sig. ”Men så ses vi på onsdag, søs?” sagde han, mens han gik med normale skridt ud af døren. ”Onsdag?” gentog jeg, med en spørgende stemme. Jake vendte sig om mod mig ude ved trappen: ”Ja, du ved… Når jeg skal i retten. Det er på onsdag kl. 12.30”. Jeg nikkede for mig selv. ”Nå ja… Jeg skal nok komme”, kom det en smule nervøst fra mig, hvorefter Jake vinkede med hånden og gik. Hurtigt lukkede jeg døren i, og skyndte mig ind på værelset. Jeg ville have Harry ud af det skab, og det skulle være med det samme!

Jeg nåede ikke længere end ind til værelset, før jeg stødte ind i Harry, som selv havde fået kæmpet sig ud. ”Det var tæt på, var?” lød det smilede fra ham. Jeg nikkede bekræftede til ham, hvorefter jeg omfavnede ham. Jeg mærkede hvordan hans arme hurtigt greb fat om min krop, og knugede mig ind til ham. Jeg var lettet! Utrolig lettet! Jeg vidste ikke hvad jeg skulle have gjort, hvis Jake havde opdaget det. Eller hvad Jake havde gjort ved Harry! Jeg vidste ikke hvordan det her skulle forløbe, eller hvordan jeg skulle fortælle det til Jake! Og jeg vidste slet ikke, hvordan jeg skulle sidde i retten på Jakes side på onsdag, og se over på den sødeste fyr i verden, som jeg var ved at falde for, og skulle sige negative ting om ham! Det hele virkede som ren kaos!

Jeg tog en dyb indånding, hvorefter jeg lagde begge mine hænder rundt om Harrys nakke. Bagefter trak jeg mit hoved lidt ud fra ham, så vi kunne se hinanden i øjnene. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige til ham, men det holdte mig ikke fra, at kigge ind i hans søde, smukke grønne øjne. En tåre faldt stille fra mit øje, og kørte sit eget løb ned af min kind. Forsigtigt bed jeg mig i læben, hvorefter jeg holdte vores øjenkontakt længe, - den blev først brudt, da vores læber langsomt nærmere hinandens, og et blødt, bildt kys kom til live.  

 

Harrys synsvinkel:

”Så du har altså ikke noget i mod, at det bliver pizza?” spurgte hun mig sødt, hvorefter hun vente hovedet og sendte mig et strålende smil. Jeg skyndte mig at ryste på hovedet: ”Nej, overhovedet ikke!” svarede jeg hende glad, mens min hånd forsatte med at nusse hendes hår. ”Godt!” lød det glad fra hende, hvorefter hun greb fat om fjernbetjeningen, og slukkede for den film, som vi var i gang med at se. Hun baksede lidt frem og tilbage ved siden af min krop, så hun til sidst fik vendt sig helt om, så vi lå med kroppen ind mod hinanden. Jeg smilte til hende, hvorefter hun smilte tilbage. Hendes øjne strålede, så man kunne mærke, at hendes smil kom helt nede fra hjertet af. Hun var altså bare skøn!

”Hvilken pizza kan du bedst lide, Mr. Styles?” spurgte hun kækt, mens hun bed sig frækt i læben, og sendte mig de dejligste øjne. ”Hmm… Den med skinke?” svarede jeg hende, efter at have tænkt lidt. Hun brød ud i en latter, mens hun kæmpede med at sige noget. ”Den med … skinke? Er det den, som du bedst kan lide, eller er det dét på pizzaen, som du bedst kan lide?” spurgte hun, mens hun grinte en smule imellem ordene. Jeg forstod hende nu, og kunne heller ikke lade være med at grine lidt selv: ”Nej, der må også gerne være bacon og oksekød på… Ja, egentlig også peperoni og pølser!” svarede jeg hende glad, mens jeg nussede hendes smilede kind blidt. Hun sendte mig et skævt smil, før hendes dejlige stemme begyndte at give lyd fra sig: ”Du er vist rigtig nok på kødvognen, hva?” Jeg nikkede hurtigt: ”Ja, da! Det er jo det, som man vokser af”. Hun sendte mig et sødt smil, hvorefter hun igen begyndte at bakse og bevæge sig frem og tilbage i sofaen, så hun til sidst sad op. Så tog hun fat i hendes krykker og gik derefter ud af rummet. Jeg satte mig pænt op, hvorefter Kate snart trådte ind i rummet igen med en folder i munden, og en mobil i en snor om halsen. ”Du skulle altså bare have sagt til, så skulle jeg nok have hentet det for dig” fortalte jeg hende venligt, mens jeg tog i mod hendes krykker, så hun kunne sætte sig ned igen. Hun trak kort på skulderne. ”Jeg kan sagtens lave noget Harry… Jeg vil helst virke en smule nyttig” svarede hun mig smilede med mild stemme. ”Du er skam nyttig! Lige meget hvad, skal du vide, at du er nyttig! Jeg ved godt, at det ikke ligger til dig, at skulle sidde stille, men søde Kate, din læge anbefaler faktisk, at du holder dig i ro”. Hun nikkede kort, mens hun tog en dyb indånding. ”Jeg ved det godt Harry, men jeg er ikke altid den bedste til at tage i mod råd fra andre” svarede hun mig, mens hun kiggede ned på sine ben. Jeg tog forsigtigt min hånd, og satte den under hendes hage. Bagefter drejede jeg hendes hoved, så det vendte mod mit i stedet for at se ned. Jeg sendte hende et langt smil, som hun hurtig gengældte. ”Jeg skal nok lære dig, at tage i mod hjælp og råd fra andre” lød det smilede fra mig. Hun bed sig lidt i læben, hvorefter hendes arme snoede sig rundt om min nakke. ”Så vil jeg starte med, at sige `ja tak´ til den hjælp som du tilbyder mig” svarede hun flirtende, mens vi havde øjenkontakt. ”Hold da op! Se selv hvor hurtigt det går!” svarede jeg glad. Hun sendte mig et skævt smil, hvorefter hun kyssede mig kærligt. Jeg smilede inden i mig selv. Jeg var glad for, at vi havde åbnet os en smule op overfor hinanden.

 

Jeg havde heldigvis fået lov til at hente pizza selv, selvom det var svært at overbevise Kate om. Hun mente nemlig, at hun sagtens kunne hente dem, men det tillod jeg ikke. Tænkt hvis hun faldt på vejen eller noget i den retning, fordi hun samtidigt haltede rundt på krykker! Jeg ville ikke kunne se mig selv i øjnene hvis det skete! Derudover så var der en anden grund til, at vi ikke hentede dem sammen - vi måtte stadigvæk ikke blive set sammen. Det var lidt en skam, for det ville have været hyggeligt, at gå hånd i hånd ned mod pizzeriaet, og have siddet sammen og vente dernede, og gå hjem sammen - igen hånd i hånd. Det ville have været skønt! Men sådan var det ikke, og det accepterede jeg. Jeg havde på en måde selv bragt mig i denne knibe, og derved måtte jeg også acceptere at Kate ikke ønskede at ødelægge sit forhold til sin bror eller til sin familie for den sags skyld. Jeg måtte indordne mig under Kates ønsker og regler, hvilket jeg gerne gjorde, så længe jeg fik lov at være sammen med hende. Jeg havde aldrig i mit liv mødt en pige som hende! Hun var helt nede på jorden på en eller anden måde. Hun gør mig glad og derudover så giver hun mig sommerfugle i maven! Jeg har bare lyst til at bruge hvert eneste minut sammen med hende! Jeg har lyst til at forgude hende, og vise alle min store kærlighed til hende - men mest af alt, så har jeg bare lyst til, at hun er glad og lykkelig!

 

Efter vi havde spist pizza havde vi set filmen færdig, og under den var Kate faldet i søvn - hvilket der ikke rigtig var noget at sige til, da hun jo nærmest er dopet med de smertestillende piller. Hun lå så fint i mine arme, og så så fredfyldt ud. Forsigtigt løfter jeg hende op, og går med forsigtige lette skidt ind i hendes soveværelse. Jeg ligger hende blødt ned i sengen, og ligger hendes dyne over hende. Et lykkeligt smil finder vej frem til min læber, og forsigtigt fjerner jeg hendes hår fra hendes ansigt, så hendes smukke naturlige jeg rigtig kommer til syne. Stille bukker jeg mig ned og kysser hendes pande, hvorefter jeg rejser mig igen og vender mig rundt. Jeg skal lige til at tage mit andet skidt hen mod døren, da Kate griber min hånd. ”Bliv” hvisker hun lavt. Hendes øjne er stadig lukkede, og det ligner at hun sover. Jeg kører forsigtigt min tommelfinger hen over hendes hånd. ”Vil du gerne have det?” spørger jeg forsigtigt og blidt, hvorefter der kommer et ”Hmm” til svar. Jeg nikker til mig selv, hvorefter jeg slipper hendes hånd, og går om på den anden side af sengen. Stille ligger jeg mig ned - så tæt på hende som muligt. Min højre arm ligger jeg blødt rundt om hendes talje, mens min venstre arm lægges under mit eget hoved. Blidt kysser jeg hende på håret, og lukker så mine øjne. ”Tak!” lyder en lav hvisken i mørket, hvorefter jeg mærker Kates hånd flette sig ind i min. Jeg kysser hendes hår endnu engang inden jeg ligger mig til at sove.   

 

(Kates synsvinkel)

Dagene sammen med Harry går hurtigt! Han er så sød og så hjælpsom - og selvom jeg faktisk helst vil gøre de fleste ting selv, så har jeg lige så stillet vænnet mig til, at jeg må glemme alt om det. Han har handlet ind for mig, gjort rent, vasket mit tøj og lavet mad til mig! Han er helt igennem en gentleman! Jeg har ikke været ude for en dør de seneste par dage, og jeg er sikker på, at hvis det stod til ham, så havde jeg heller ikke skullet det i dag. Men dagene med Harry gør jo som sagt så hurtigt, og derved var det desværre allerede blevet onsdag. Onsdag! Den dag, hvor jeg skal sidde i retten og støtte min bror. Støtte ham i en sag mod en fyr så vidunderlig, at man ikke kan tro, at det overhovedet er muligt.

 

Jeg humpede ud af sengen på mine krykker, og skyndte mig så godt jeg kunne, at finde noget fint tøj frem. Bagefter fandt jeg et æble ude på køkkenbordet, som jeg hurtig fik ned. Jeg var egentlig ikke rigtig sulten, og lysten til at spise var der heller ikke, nu hvor det igen var ´spist mad med dig selv`-tid. Harry var taget hjem i går, da Jake ville hente mig i dag så vi kunne følges, og fordi man aldrig ved med Jake, så tog vi vores sikkerhedsregler, hvilket resulterede i, at vi måtte splittes ad. Det var lidt trist - hvilket jeg egentlig aldrig nogensinde havde forstillet mig selv i at sidde at tænke. Jeg havde altid været glad for at være alene, og det havde aldrig nogensinde rørt mig før, men efter at have tilbragt så mange timer i selskab med en dejlig person, så blev her alligevel en smule tomt.

Jeg forsatte min humpel i den stille lejlighed ud på badeværelset, hvor jeg fik børste mine tænder, sat hår og hvad der ellers hører til, hvorefter jeg var klar. Jeg sad mutters alene i min lille lejlighed, da det bankede på døren, og gudskelov så var det Jake - som selvfølgelig kom i god tid. ”Hej søs!” råbte han ude ved døren, hvorefter han traskede ind til mig i stuen. ”Hej” svarede jeg ham lavt, og lød måske en smule for trist. ”Hej søde… Er der noget galt?” han kiggede indtrængende på mig, men jeg rystede blot på hovedet. ”Nej, ingenting. Jeg har bare sovet dårligt i nat” svarede jeg ham, og jeg løg ikke engang, for jeg havde sovet utrolig dårligt, da jeg ikke havde haft Harry ved min side. Der var så mange ting, som jeg egentlig gerne ville have spurgt ham om med hensyn til vores forhold. Hvordan havde han det? Var han ligeså forelsket som mig? Hvordan var det for ham, at jeg stod på min brors side af sagen, samtidigt med at jeg nærmest boede sammen med ham? Jeg havde det milles talt elendigt! Jeg følte mig som en forræder, som på en eller anden måde stak dem begge to en smule i ryggen, samtidigt med, at jeg ønskede at forholde mig neutral. ”Har du også? Det har jeg også! Jeg hader når vi skal i retten, men så glæder jeg mig bare over, at jeg forhåbelig snart har vundet over ham, og så er jeg et par tusinderne rigere” svarede Jake, som nok ikke rigtig opfattede, at jeg sad i mine egne tanker. Jeg nikkede stille til ham, hvorefter han satte sig i stolen overfor, og kiggede på mig. Jeg hverken sagde noget eller bevægede mig en smule, hvilket fik Jake til at læne sig tilbage i stolen. ”Du ved godt, at du kan sige alting til mig, ikke?” spurgte Jake stille. Jeg nikkede et bekræftede ”Ja” til ham. ”Så er der måske noget, som du gerne vil af med?” spurgte han forsigtigt. I et kort øjeblik havde jeg lyst til at fortælle ham om Harry. Om det hele! Hvordan vi mødtes, hvordan han passer mig, hvordan han kysser mig, hvordan han får mig til at føle mig lykkelig… Men så alligevel valgte jeg, at lade være. Det ville ikke føre noget særlig godt med sig på denne dag. ”Jeg er bare træt af det her rod med den retsag” svarede jeg ham lige så stille. Nu var det Jakes tur til at nikke. ”Jeg er helt enig, søs! Men som sagt, så er vi forhåbelig snart færdige med at se mere til ham der Harry Styles” svarede han mig. `Det var nu ikke lige det jeg mente´, havde jeg lyst til at råbe af ham, men gjorde det ikke. Jeg elskede min bror! Jeg elskede ham af hele mit hjerte, men samtidigt med, så frygtede jeg også af hele mit hjerte, at han ville hade mig resten af livet, når han fandt ud af sandheden. Tænkt hvis han endda slog hånden af mig?

”Vi må hellere komme af sted” lød det fra min bror, som rev mig ud af mine egne tanker. Han rejste sig op fra stolen, og kiggede på sit ur. ”Klokken er allerede 11.30. Vi skal være der om en time, og jeg skal lige nå at tale med min advokat først”. Jeg nikkede til ham, hvorefter jeg tog min krykker og gik hen til døren. Jake var lige bag mig, og stille uden at sige noget gik vi ned af trappen - jeg dog humpede, og derefter ned i Jakes bil, hvorefter vi kørte af sted.

 

Vi nåede retten omkring klokken 12.00. Jake skyndte sig ind i et lokale med sin advokat, og jeg humpede ind i venteværelset. Jeg tog en dyb indånding, hvorefter jeg satte mig ned, og fandt min telefon frem. Jeg valgte, at jeg ville skrive en sms til Harry. Jeg ville ønske ham held og lykke, og så krydse fingre for, at der ikke ville ske noget til nogens fordel i dag.

Jeg skrev: Good Luck my dear! I really miss you! <3 Please come to my house after this shit - nomatter what there happens…

Jeg kiggede på sms’en i lidt tid, hvorefter jeg endelig fik trykket på knappen ´send`. Bagefter slukkede jeg for min mobil og lagde den ned i tasken, hvorefter jeg kiggede op. ”Jo tak! Jeg skal nok komme” lød det fra verdens sødeste dreng, som sendte mig et virkelig dejligt smil, som var tiltrængt denne morgen! ”Det er jeg virkelig glad for” svarede jeg ham rigtig glad og smilede tilbage. Vi kiggede begge to rundt på menneskerne omkring os, hvorefter vores blikke derefter mødtes. ”Jeg ville gerne…” sagde vi begge i kor, og nåede ikke at færdiggøre sætningen, da vi smilte i stedet for. ”Dig først” lød det fra mig, mens jeg holdt øjenkontakten låst mellem os. ”Jeg ville gerne give dig et kys, men jeg er desværre bange for, at jeg ikke tør”. Jeg nikkede forstående til ham. ”Jeg har det på samme måde… Må jeg skylde?” Han grinte en smule, hvilket gjorde min rædsomme dag en tand bedre! ”Selvfølgelig!” svarede han grinede. Ingen af os turde tage chancen, men alligevel stod vi og snakkede sammen. Måske var det heller ikke en så god ide igen. ”Men jeg må hellere smutte… Jeg skal snakke med advokaten… Men vi ses derinde, ikke?” kom det så fra Harry, som havde han læst mine tanker. ”Det er helt i orden. Og jo. Jo, det gør vi!” svarede jeg ham, hvorefter han vendte rundt, og begyndte at gå over mod døren. Jeg vinkede kort til ham, og tog mig selv i at sidde og smile. Harry var åbenbart blevet så stor en del af mit liv, at han lige i dag kunne være solen!

 

Klokken nærmede sig 12.30, og efterhånden begyndte vi at trække ind i retssalen. Jeg fandt min plads et par sæder fra Jakes, og satte mig så ellers godt til rette. Bagefter kiggede jeg over mod Harrys plads. Han var ved at komme ind, men nåede heldigvis lige, at sende mig et lille kort smil, som faktisk kunne være tilegnet alle i salen, hvis ikke det lige var for vores øjenkontakt. Jeg sukkede dybt, men rettede mig så op, så jeg så repræsentabel ud - eller så repræsentabel ud, som man nu kunne, når man var på krykker.

Lidt efter blev det banket i bordet, og bedt om ro i salen. ”Vi er her på grund af…” begyndte en mand at læse op, hvorefter jeg stille gled ind i min egen verden. Faktisk opfattede jeg næsten ikke hvad der blev sagt. En ung mand, som også havde været til stede den aften på diskoteket blev kaldt op og vidne af Harrys advokat, hvorefter Jakes advokat stillede nogle spørgsmål. Jeg lyttede ikke rigtigt, selvom jeg prøvede at følge med. Det var faktisk først, da mit navn blev råbt op, at jeg kom til mig selv og mærkede alvoren. Skulle jeg vidne? Skulle jeg vidne lige i dag? Jeg kiggede panisk over på Harry, som straks hviskede noget til hans advokat. Mit blik flakkede i stedet over på Jake. ”Hvorfor i dag?” mimede jeg til ham, mens jeg begyndte at rejse mig. Han mimede ikke noget tilbage til mig, men nikkede bare glad. ”Jeg protester!” lød det højt fra Harrys advokat, hvorefter mit hjerte sank en smule. ”Hvorfor?” lød det fra den kvindelige dommer. ”I dag skulle vil tale med vidner fra diskoteket - ikke med familie” svarede Harrys advokat, hvilket gjorde mig en smule lettet. Der var en kort pause, hvor dommeren snakkede med en mand. ”Ikke taget til følge” lød det fra dommeren, hvilket betød, at jeg var nødt til, at sætte mig op i stolen, og svare på spørgsmål. Shit mand! Min dårlige dag blev lige tusind gange dårligere!

 

______________________________________________________________________________________________

Jeg undskylder virkelig for den meget, meget, meget lange ventetid! :( Og i stedet takker jeg alle jer, som stadig vil læse med. Jeg vil godt se, om jeg ikke kan blive lidt bedre til at opdatere, hvis I stadig ønsker mere? Jeg er ked af, at gymnasiet har taget så meget af min tid, men heldigvis er det snart sommerferie nu! :)

Men ellers så tusind tak til jer alle som læser med! I er bare fantastiske! Jeg bliver virkelig glad, når jeg ser jeres kommentarer, favoritlister og likes! <3  

Jeg har skrevet nogle følelser ind i dette afsnit også, og jeg ved ikke hvor godt det fungere, men jeg håber, at det er okay. Der er gået noget tid siden jeg sidst har skrevet noget, og derfor skal jeg lige i gang igen. Derfor er det heller ikke sikkert, at dette afsnit lever op til deres forventninger (håber I vil bære over med mig), men jeg håber alligevel, at I vil læse med videre?

Så hvad tror I, at der sker nu? Harry havde hele tiden troet, at Kate ikke skulle vidne, men det skal hun nu, og kommer sandheden så ud? Og kommer Kate til at skulle vælge side - og hvilken skal hun så vælge?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...