My Biggest Mistake! (1D)

Den berømte Harry Styles er lige nu i alle mediernes søgelys, da han til en fest gav en anden dreng bank. Harry er ikke stolt af det selv, og vil allerhelst have, at den lille episode bliver glemt hurtigst muligt. Desværre ligger drengen sag an mod ham, og det gør ikke Harrys situation nemmere. Simon Cornwell har nemlig truet med at aflyse alle drengenes koncerter til sagen er færdig - så nu er det ikke kun Harry det hele går ud over! Derudover møder Harry den skønne Kate, da han den ene dag sidder i venteværelse til retten, og han finder hende utrolig tiltrækkende. Kate og Harry udveksler numre, og Harry ser endeligt et lille lyspunkt i sit liv. Men alligevel er heldet ikke med Harry, da han opdager, at Kate er søster til drengen som han slog. Kan Kate og Harry alligevel finde ud af tingene sammen? Og vil One Direction overhovedet komme på turné i år? Og hvad med de andre drenge fra One Direction - vil de overhovedet tale med Harry?

46Likes
43Kommentarer
3988Visninger
AA

15. Når man håber og tror...

~Kates synvinkel:
Det banker forsigtigt på døren, hvorefter den går op. Jake stikker stille hovedet ind. ”Forstyrrer jeg?” spørger han meget lavt og forsigtigt. ”Nej, slet ikke” lyder det hurtigt og venligt fra Harry, som sender et kort smil til Jake. Der må virkelig være sket noget mellem dem, siden de kan stå i samme rum og ligefrem smile til hinanden. Jake kommer længere ind i rummet og lukker døren efter sig. ”Jeg vil lade jer to være alene” lyder det sødt fra Harry, hvorefter han slipper min raske hånd med sin. I stedet flytter han den op til mit hoved, hvor han stille skubber noget af mit hår til side. Bagefter bøjer han sig ind over mig, og kysser mig blidt i panden. Det er nogle dejlige fløjlsbløde læber mod min hud, og jeg nyder virkelig øjeblikket. Hvor er den dreng altså sød! - og så har han endda tilbudt at passe mig de næste 3 uger! Harrys læber viger fra min pande, og lidt efter står han over ved døren, og sender mig et lille smil, hvor efter han går ud, og efterlader mig og min bror til os selv. ”Kate…” begynder Jake stille, mens han kommer tættere på. Hans øjne er helt røde, og man kan se, at han har haft grædt. ”Jake” svarer jeg ham stille tilbage. Han stiller sig hen til min seng. Står lige præcis på den plads, som for kort tid siden havde tilhørt Harry. ”Kate, jeg er virkelig ked af det. Det var altså ikke min mening… du skal vide, at jeg forstår hvis du hader mig og aldrig vil snakke til mig igen… men jeg håber du vil tilgive mig… jeg er altså virkelig ked af det… jeg ved ikke hvad der gik af mig…” Jake taler i et stort viavare. Det er som om, at han vil sige så mange ting på en gang, at han ikke når at tænke før han taler. Jeg udbryder et lille suk, hvorefter jeg med min raske hånd griber ud efter Jakes. ”Jake, du er min bror. Jeg skal nok tilgive dig før eller siden” siger jeg forsigtigt, da jeg prøver at undgå, at han skal blive mere ked af det, men samtidigt gerne vil vende den møg-situation, jeg er kommet i, til noget positivt. Jake nikker forsigtigt til mig. ”Før eller siden” hvisker han lavt, og nok egentlig mest for sig selv. Ordene gør ondt. De rammer mig lige ind i hjertet. Jeg hader virkelig at se ham sådan her. ”Jake, er du ikke sød at sætte dig ned, så vi kan få snakket det her igennem?” spørger jeg ham forsigtigt, men samtidigt også venligt. ”Jo selvfølgelig” lyder det fra Jakes mund, hvorefter han griber ud efter en lille stol, og trækker den hen ved siden af sengen - helt uden at slippe min hånd.
”Først vil jeg gerne sig undskyld” starter jeg ud. ”Jeg vil gerne undskylde for at have løjet for dig. Det var ikke pænt af mig, men jeg kunne ikke klare at miste dig - hvilket jeg var bange for ville ske, hvis jeg fortalte dig sandheden”. Jeg sluger en lille klump i halsen, og kigger alvorligt på Jake. Han siger ingenting, men jeg kan se på ham, at hans hjerne arbejder på højtryk. Efter lidt tid kommer der et svar: ”Det er okay, søs. Jeg tror faktisk, at jeg ville være blevet så skuffet, at tingene ville have set helt anderledes ud nu” lyder det nervøst fra ham. Jeg nikker til ham. ”Jeg ved ikke hvordan det ville have set ud, Jake. Men jeg tror ikke, at jeg ville have ligget her” svarer jeg ham alvorligt tilbage, selvom jeg godt ved, at jeg lige nu træder på en mand, som allerede ligger ned. ”Du har nok ret” kommer det opgivende fra Jake. Jeg nikker blot, og stilheden indfinder sig omkring os. Jake nusser forsigtigt min hånd, og efter et par minutter bryder han stilheden. ”Kate, jeg ville virkelig ønske, at jeg kunne gøre det om. Gøre alt om. Hvis det var muligt at spole tiden tilbage, så tro mig, så havde jeg skam gjort det!” Jakes ord gør ondt, fordi han siger dem med så meget smerte. Jeg kan se på ham, at han virkelig mener dem, og jeg kan se på ham, at han virkelig fortryder alt. ”Jeg ved det godt, Jake. Jeg ved det” svarer jeg ham stille tilbage. En lille tåre sidder i hans øje, og er på vippen til at flyde over. ”Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, søs. Hvordan kan jeg gøre det hele godt igen? Hvordan kan vi ligge det her bag os?” Han lyder nærmest desperat, mens han udtaler ordene, men indeni glædes jeg over, at samtalen bar hen hvor jeg ønskede det. ”Det ved jeg ikke, Jake” starter jeg ud, og ved godt, at den sætning er en smule falsk. Jeg prøver ikke at lyde for opdigtet, men mit skuespiller talent har aldrig været stort, og det er første gang, at jeg skal prøve at udfører sådan et ”nummer”. ”Du kunne måske opgive retssagen? Så vil det jo være ude af verden” siger jeg forsigtigt. Jake ser chokeret på mig. ”Droppe retssagen? Er du klavr over hvad den retssag har kostet mig? Hvis jeg ikke vinder, så har jeg tabt en masse penge. Og glemmer du helt, hvorfor det var, at vi startede den retssag for nogen uger siden?” Jakes stemme bliver efterhånden en smule mere ophidset, hvilket ikke var efter planen. Men hvordan kunne jeg også bare tro, at han ville følge den? ”Jake, helt ærligt. Kan du ikke se, at Harry er ked af det der skete. Hvorfor skal vi lige køre den retssag mod ham. Det kommer der altså ikke noget godt ud af”. Jeg prøver at lyde fornuftig, men ordene kommer ud af min mund et efter et, uden jeg når at tænke yderligere over dem. "Noget godt ud af? Kate, er det Harry der lige har talt med dig om det her?” spørger Jake strengt. ”Hvad? Nej, overhovedet ikke. Det er mig selv, der spørger” svarer jeg ham hurtig tilbage. Han skal godt nok ikke give Harry skylden for dette også. ”Hvordan kan du overhovedet spørge om det? Du er min søster!” lyder det alvorligt og vredt fra Jake, der stille ryster på hovedet. ”Det kan jeg da spørge om, fordi du er min bror. Og lige nu kører min bror og min kæreste en retssag mod hinanden, og det har jeg ikke lyst til at være vidne til” starter jeg forsigtigt og vredt ud, som om jeg langede ud efter ham. ”Jeg ønsker inderligt, at min bror og min kæreste kunne være venner. Venner som endda kunne tilbringe tid sammen uden jeg var sammen med dem. Og det ser jeg ikke at en skide retssag kan hjælpe til med”. Mit toneleje steg i graderne samtidigt med at jeg sagde sætningen. ”Din kæreste…” lyder det kort og lavt fra Jake, der stille ryster på hovedet. Forsigtigt slipper han min hånd, og rejser sig fra stolen. ”Kate jeg elsker dig, men jeg håber virkelig, at du kommer til fornuft en dag” lyder det stille fra Jake. Jeg mærker en tåre glide ned af min kind, mens vreden langsomt breder sig i min mave. ”Jeg elsker også dig, Jake” siger jeg oprigtigt. ”Og jeg håber også, at du vil komme til fornuft en dag. Den dag du tilgiver Harry og dropper retssagen, da skal du vide, at der er du fuldt ud tilgivet i mit hjerte” siger jeg stille, mens jeg tager en dyb indånding. Den sætning gjorde ondt at sige, for egentlig havde jeg tilgivet ham. Jeg var bare så irriteret over hvordan det hele havde udviklet sig - slet ikke efter min plan overhovedet. Jake tager også en dyb indånding. Laver en underligt grimmasse med ansigtet, som om han skal til at græde, men holder det inde. Så vender han sig om, og går over til døren. Han tager fat om håndtaget og åbner den i et langsom ryk. Så kigger han over på mig. ”Jeg skal nok forklare mor og far, hvorfor du ligger her” siger han koldt, hvorefter han træder ud af døren, som stille lukker sig efter ham. Tårer stiller langsomt ned af min kind, og jeg kan mærke trætheden komme til syne. Der skete lige præcis det modsatte af, hvad der skulle ske. Jeg sukker opgivende, og lukker øjnene.
Lidt efter går døren op, og Harry træder ind. Hurtig er han henne ved min seng, og tager min raske hånd. ”Er du okay?” spørger han bekymret. Jeg ryster kort og forsigtigt på hovedet, hvorefter flere tåre glider ned af mine kinder. Harry griber ud efter nogen af dem med hans anden hånd. Jeg tager endnu en dyb indånding. Jeg orker ikke at forklare ham det lige nu. Jeg er simpelthen så træt. Stille lukker jeg øjnene. Jeg mærker Harrys hånd i min, hvor hans tommelfinger kærtegner min håndryk. Jeg føler mig tryg lige her. Lige her sammen med Harry. ”Sov du bare, søde. Jeg er her også når du vågner, og så kan du forklare det der” hører jeg ham sige. Jeg smiler et lille smil. Et smil, som betyder at jeg er glad for, at han forstår mig, og så falder jeg ind i søvnen. Den søvn, som skal overvinde min træthed.

 

______________________________________________________________________

Jeg undskylder for den meget lange ventetid, og ønsker alle en god læseferie!
Tak til alle jer, som stadig vil læse med! I betyder meget! <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...