My Biggest Mistake! (1D)

Den berømte Harry Styles er lige nu i alle mediernes søgelys, da han til en fest gav en anden dreng bank. Harry er ikke stolt af det selv, og vil allerhelst have, at den lille episode bliver glemt hurtigst muligt. Desværre ligger drengen sag an mod ham, og det gør ikke Harrys situation nemmere. Simon Cornwell har nemlig truet med at aflyse alle drengenes koncerter til sagen er færdig - så nu er det ikke kun Harry det hele går ud over! Derudover møder Harry den skønne Kate, da han den ene dag sidder i venteværelse til retten, og han finder hende utrolig tiltrækkende. Kate og Harry udveksler numre, og Harry ser endeligt et lille lyspunkt i sit liv. Men alligevel er heldet ikke med Harry, da han opdager, at Kate er søster til drengen som han slog. Kan Kate og Harry alligevel finde ud af tingene sammen? Og vil One Direction overhovedet komme på turné i år? Og hvad med de andre drenge fra One Direction - vil de overhovedet tale med Harry?

46Likes
43Kommentarer
3943Visninger
AA

13. Jeg elsker jer begge to!

Kates synsvinkel:
Jeg stirrede på ham i lang tid. Sådan et chok havde han givet mig - min egen bror. Jeg tog en dyb indånding og kiggede ham i øjnene, mens jeg rejste mig fra stolen. ”Jeg elsker ham, Jake! Jeg elsker Harry” svarede jeg ham alvorligt, hvorefter han begyndte at ridse sig op. ”Det kan du ikke mene, Kate! Det kan du fandme ikke byde mig! Jeg er din bror! Din bror, forstår du det! Jeg er ham, som du altid kan komme til. Jeg er ham, som der altid støtter dig! Jeg har været der hele livet, og når jeg så skal bruge din støtte, så… så vælger du fandme at elske … ham!” råbte Jake, mens han pegede over på Harry. Jeg nikkede kort. ”Jeg ved godt, at du føler det sådan, Jake. Men jeg elsker jo også dig! Jeg har altid elsket dig, og jeg vil elske dig til hver en tid!” svarede jeg ham alvorligt tilbage. Jeg kunne mærke hvordan følelsen af, at have svigtet ham steg op inden i min krop. Det gjorde ondt. Det var den rene smerte, som bredte sig til hver eneste lille celle, som der befandt sig i min krop. Jeg mærkede, at jeg rystede en smule, og holdte derfor fast i bordet ved siden af mig. ”Hvordan kan du sige det, Kate? Hvordan kan du sige, at du elsker mig, når du også kan elske ham der!” råbte han, mens han endnu engang pegede på Harry. ”Det kan jeg sige, fordi det er sandt! Jeg elsker jer begge to! Jeg elsker dig, Jake, og jeg elsker Harry!” svarede jeg ham kærligt igen, men med en smule gråd i stemmen. Jeg kunne mærke, at jeg var på nippen til at falde sammen. ”Hvordan kan du sige både mit navn og hans navn i samme sætning i forbindelse med kærlighed, Kate? Hvordan kan du det? Betyder familie slet ikke noget for dig mere? Har den dreng der forhekset dig eller sådan noget?” kom det vredt og modbydeligt fra Jake. Jeg kunne ikke holde tårerne tilbage mere, og stille begyndte jeg at græde. ”Familie betyder alt for mig, Jake!” svarede jeg ham grædende tilbage. ”Det ser bare ikke sådan ud, Kate! Hvordan skal vi kunne vide, at du rent faktisk holder af os, når du befinder dig med fjenden?” spurgte han arrigt. Jeg tørrede kort mine tåre væk med den ene hånd, hvorefter jeg tog mig sammen. ”Jeg holder af jer. Tro mig - jeg elsker jer af hele mit hjerte!... Men hvis du nu lærte Harry at kende, så ville du vide, at han slet ikke er så slem, som du gør ham til” svarede jeg ham alvorligt, men oprigtigt.
Et lille frys lød fra Jake. ”Som om jeg har brug for at lære den nar at kende” sagde han surt, men ikke så højt, som han havde råbt lige før. Jeg mærkede hvordan mine kræfter slap op, og mine ben var ved at falde sammen under mig. Pludselig mærkede jeg to hænder om min talje. Det var Harry, som var så sød at støtte mig, så jeg ikke skulle falde. ”Du skal ikke røre min søster!” skreg Jake, hvorefter han begyndte at gå tættere på os. Han øjne rasede og jeg kunne slet ikke kende ham. ”Undskyld, men kan du ikke se, at jeg bare prøver at hjælpe hende med at holde sig stående” svarede Harry ham alvorligt. Jake rystede på hovedet, mens han kom tættere på. Harry, trak mig lige så stille ned mod min stol igen. ”Jeg er ligeglad med hvad det er, at du tror, at du gør. Kate er min søster, og hun skal under ingen omstændigheder have noget med dig at gøre!” kom det skræmmende fra Jake, hvorefter han stillede sig meget tæt på Harry. ”Det tror jeg ikke, at du har ret til at bestemme. Din søster er et frit menneske” svarede Harry han alvorligt, og jeg kunne se på ham, at han også var ved at blive en smule sur. Jake tog en dyb indånding og det lignede, at han skulle til at sige noget, men Harry kom ham i forkøbet. ”Forstår du det virkelig ikke, makker. Din søster elsker dig af hele sit hjerte. Hun vil gøre alt for dig!” lød det alvorligt og oprigtigt fra Harry. Jake rystede på hovedet. ”Nej, det vil hun ikke. Hun ville nemlig ikke hade dig! Hun ville hellere lade være med at fortælle mig om dig!” Nu var det Harrys tur til at ryste på hovedet. ”Hun elsker dig, Jake!” sagde Harry meget alvorligt. Jake pustede ud, mens han endnu en gang rystede på hovedet. Han vendte hovedet mod mig. ”Den dag på dit værelse, hvor jeg ikke måtte kigge i skabet…” hans sætning øde ud. Jeg nikkede kort. ”Og billedet hvor Harry bærer en pige?” Jeg nikkede igen. ”Din lille stodder!” råbte Jake, hvorefter han skubbede til Harry. Harry gjorde ikke modstand, men tog pænt imod. Jake blev ved. Han skubbede lidt efter lidt Harry ind i mod stuen, og så småt kunne jeg ikke se dem mere. ”Nej, Jake! Vær sød at lade være!” skreg jeg, mens jeg rejste mig fra stolen. Jeg så mig omkring efter mine krykker, men jeg kunne kun konkludere, at de ikke var her, da Harry jo have båret mig ind i køkkenet. ”Du skal holde dine hænder væk fra min søster” hørte jeg Jake råbe inde fra stuen. ”Forstår du det, din dumme stodder?” forsatte han. ”Stop” skreg jeg, hvorefter jeg forsigtigt støttede på mine ben. Det gjorde virkelig ondt, men forsigtigt skyndte jeg mig ind i stuen. Jeg forsatte lige hen til drengene, hvor Jake stod meget tæt på Harry. Det lignede, at Jake kunne finde på at slå ham til hver en tid. Harry derimod så ikke voldelig ud. Han lignede en, som sagtens ville tage i mod de tæsk, som Jake ville uddele. ”Stop, Jake!” skreg jeg igen, og nåede hen til dem. Jeg tog fat i min brors arm, for at stoppe ham, men desværre rev han den til sig, og skubbede mig væk. Mine ben kunne ikke holde mig, og hurtigt faldt jeg til gulvet. Jeg lå der igen, helt ubevægelig. Jeg havde jeg aldrig før mig så skrøbelig. ”Kate!” skreg Harry, hvorefter jeg hørte Jake sige mit navn som Harrys ekko. Jeg lukkede stille øjnene, og ønskede, at det bare var en drøm.


Harrys synsvinkel:
Jeg kigger ned på mine sammenfoldende hænder, mens jeg tager en dyb indånding endnu en gang. Jeg hader simpelthen sygehuse, og det hjælper ikke, når man skal sidde herude og vente. Vente og vente. Og så endda vente sammen med Mr. ”du skal ikke røre min søster”. Tænk at han virkelig skubbede til hende, så hun faldt! Han kunne da have skubbet til mig i stedet for - ikke søde forsvarsløse Kate. Jeg kigger op på uret igen, og ryger lidt ud af min foroverbøjede stilling, hvor mine albuer støtter sig på mine knæ. Der er kun gået 45 minutter, men det føles virkelig som en evighed. Jeg vil så gerne se hende igen, og høre om hun har det godt. Jeg sætter mig tilbage til min forrige stilling, men på vej ned mod den møder jeg Jakes blik. Han ser stadigvæk sur ud, og han skuler ondt til mig. Jeg nikker lidt, men bliver ved med at kigge på ham. Jeg gider ikke flytte mit blik bare fordi han kan se lidt sur ud. ”Hvad glor du på?” lyder det surt fra Jake, hvorefter han retter sig op, og kigger mig vredt direkte ind i øjnene. ”Jeg kigger bare på dig” svarer jeg igen, og prøve at finde min venlige tone frem, selvom jeg føler at jeg er fuld af had. Jeg havde ellers lovet mig selv, at jeg skulle være sød overfor ham, acceptere ham, og prøve at blive venner med ham - selvfølgelig først efter vores retssag, men for Kates skyld. Hun ville blive så glad, hvis vi kunne finde ud af det sammen. ”Jamen, så hold da op med det!” lyder det surt fra Jake, som åbenbart finder det irriterende, at jeg kigger på ham. ”Vi lever i et frit land, Jake. Jeg kigger hvorhen og på dem, som jeg vil”, svarer jeg ham måske lidt flabet igen, men det er jo sådan set rigtig nok. Han tager en dyb indånding, ruller med øjnene og læner sig tilbage på den stol han sidder på. Jeg læner mig også tilbage på min stol, som der står to meter væk fra hans. Der går lidt tid, hvor ingen af os siger noget, og det eneste man kan høre er støjen fra de tre som børn, som sidder med deres forældre nede i den anden ende af venteværelset. De snakker om, at de skal besøge deres bedste, og det glæder de sig alle sammen meget til. Den ene af børnene er dog lidt bekymret for, om deres bedste har det godt, men ellers virker de alle sammen meget glade. ”Hvorfor er du egentlig sammen med hende, Harry?” lyder det alvorligt og hårdt fra Jake, som straks forsætter inden jeg når at registrere, at det er mig, som han taler til. ”Er det bare for at påvirke mig, irriterer mig eller for at kunne få oplysninger omkring retssagen på?” Jeg ryster frustreret på hovedet af ham. ”Du tror, at jeg er sammen med din søster, fordi jeg ønsker at vinde retssagen?” spørger jeg målløs. Målløs over hans dumme spørgsmål og over hans måde at tænke på. ”Ja, selvfølgelig! Du startede jo først med at se hende efter vores slagsmål. Du må da have en skjult dagsorden” siger han alvorligt, mens han skuer ondt til mig. Hans ord rammer mig, men de gør egentlig ikke ondt. I stedet kan jeg ikke lade være med at trække en smule på smilebåndet. Hvor båt-nakket har man lige lov til at være? ”Jeg vidste faktisk ikke, at Kate var din søster, før hun selv fortalte mig det, hvilket førte til, at hun gav mig en lussing. Hun hadede mig som pesten. Jeg kan godt fortælle dig, at jeg ikke på nogen måde vidste, at hun var din søster!” svarer jeg ham oprigtigt, mens jeg retter mig op på stolen. ”Nå, så det var derfor, at hun gav dig den lussing. Det skal jeg huske at takke hende for en dag… når alt dette er overstået”. Han lyder glad mens han siger første sætning, men den næste ender ud som en lav hvisken. ”Det er dig, som der bestemmer hvor længe det skal vare ved” ryger det ud af munden på mig inden jeg når at tænke mig om. ”Hvad?” lyder det surt og frustreret fra Jake. ”Mig, som der bestemmer?” Jeg nikker til ham. ”Det var dig, som der startede den retssag, ikke?” Jake begynder straks at forsvare sig selv og slår kraftigt ud med armene. ”Hvis du ikke havde slået mig den aften, Harry, så var der ingen retssag!” Han lyder rigtig sur, og han sidder nu ude på kanten af stolen. ”Hvis du ikke havde talt nedladende om mine venner, så ville det aldrig være sket” forsvarer jeg mig selv, mens jeg spænder en lille smule i kroppen. ”Så du siger altså, at det er min skyld, at du slog mig?” spørger han truede og hans blik slår næsten ud i flammer. Jeg kan godt mærke hvor den her samtale vil føre hen. Derfor tager jeg en dyb indånding og prøver at få kontrol over mig selv. ”Nej, det siger jeg ikke. Jeg siger, at det er en del af det… den anden del er, at jeg var fuld og jeg ikke havde kontrol over mig selv” svarer jeg ham ærligt og kontrolleret. Flammerne i hans øjne slukkes en smule og han ser chokeret på mig. Der går lidt tid inden han svarer. ”Men du indrømmer altså, at det var din skyld?” spørger han alvorligt. Jeg ryster lidt på hovedet. ”Nej, jeg indrømmer at jeg bærer en del af skylden… Du bærer den anden del. Vi var måske lige gode om det…”lyder det ærligt fra min mund, mens jeg prøver at styre lysten til at være pisse sur på ham. ”Lige gode om det! Ha! Du slog mig! Jeg endte på skadestuen!” lyder det hånende fra Jake, og min lyst til at smide en fræk kommentar i hovedet på ham er meget svær at kontrollere. Jeg klemmer min hånd sammen, så knoerne bliver helt hvide og sætter mig godt tilrette på stolen. ”Jeg er oprigtig ked af, at jeg slog dig. Det er jeg virkelig. Jeg hader vold, og jeg har lagt alt det bag mig. Jeg vil aldrig mere slå på nogen”, fortæller jeg til Jake i en alvorlig trist tone, hvorefter hans ansigts udtryk ændre sig en smule. ”Hvordan skal jeg kunne tro på det?” lyder det skrapt fra Jake. ”Hvordan skal jeg kunne vide, at du ikke vil slå min søster?” spørger han skrapt og alvorligt. Jeg får et lille chok. Hvordan kan han tro, at jeg nogensinde har i sinde at slå Kate? ”Det vil jeg aldrig gøre! Aldrig! Sådan noget må du ikke tro om mig!” svarer jeg ham rigtig alvorligt tilbage. ”Det kan du jo sagtens sige, men jeg stoler ikke på dig!” svarer Jake mig surt. ”Jeg elsker hende, Jake! Jeg ville aldrig kunne finde på at gøre hende noget!” siger jeg meget alvorligt, men lige fra hjertet. ”Nå… vi får se” siger Jake lavt. Jeg ryster kort på hovedet af ham, og så kan jeg ikke styre mig: ”det er faktisk ikke min skyld, at hun er her nu… Det er din!” siger jeg hårdt til ham. Det lader til at ramme ham hårdt. Han svarer mig ikke igen, kommer ikke med en dum kommentar eller en røsten på hovedet. I stedet samler han hænderne og sætter dem op foran hans hoved, og så bryder han ud i gråd. Ikke sådan en stor tudet en, men en lille drenge gråd, hvor man kun kan høre nogle små snøft. Jeg sidder helt paf. Det det var det sidste som jeg lige regnede med ville ske.
 

 

______________________________________________________________________

Hvad skal Harry nu gøre? Skal han trøste Jake, eller skal han lade ham være, så han ligger som han selv har redt? Og er det her en åbning for, at drengene kan gå hen og slutte fred? Og hvordan mon Kate tager det hele? 

________

Jeg undskylder den meget lange ventetid (og det korte afsnit), og jeg håber, at I kan bære over med kapitellet. Jeg er ikke lige i træning inden for skriveriet, da jeg ikke har skrevet siden ... siden sidste indlæg... Og jeg undskylder. Jeg vil fra nu af prøve, at skrive i hvert fald et indlæg i ferierne. Jeg kan ikke nå mere lige nu - hvor meget jeg end gerne ville.

I stedet vil jeg meget gerne sige tak til jer, som der er standhaftige og læse med! Tusind tak! Det gør mig så glad og det varmer mit hjerte! Det er jer som gør, at jeg stadigvæk elsker at skrive! Så endnu en gang - vidunderligt mange gange tusind tak! <3

Jeg håber I havde en glædelig jul. Jeg vil nu ønske jer et rigtig dejligt nytår! :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...