One of the boys - (1D)

Jennifer Amy White har altid været en drenget pige. Altid hængt ud med drenge, og aldrig haft særlig mange pigevenner. Men hvad sker der hendes bedsteveninde Stephanie giver hende en smagsprøve på hvordan det er at være mere piget til afgangs ballet? Over sommeren beslutter Jennifer sig for at hun er færdig med at være en af drengene, lige i tide til hun flytter til London for at studere. Hvordan reagere hendes bedsteven siden børnehaven, Louis Tomlinson, på hendes forvandling? Og hvordan håndtere Jennifer den nye opmærksomhed fra drenge?

38Likes
17Kommentarer
2736Visninger
AA

2. One of the Boys

 One of the boys

Jeg sad og kiggede op på den. Den store rampe. Solen skinnede lige ind på den, og fik den til at se endnu mere indbydende ud. Chris fangede mit blik. ”Jen lad nu være,” sukkede han. ”Hvorfor?” smilede jeg. Jeg rejste mig og tog mit skateboard. Chris puffede til Matt. Han kiggede efter mig og sukkede. ”Jenny kom nu ned, før du kommer til skade,” råbte han efter mig, da jeg stod oppe på toppen. Jeg sendte ham et drilsk blik. Solen varmede ned på mig, og blændende mig en smule. Uden at tøve trådte jeg ned på mit skateboard, og lænede mig frem. Alle drenge stod og kiggede. Matt, Chris, Austin, Luke, Tyler, Jason og Ethan. Men jeg var ligeglad, jeg kunne gøre det her. Vinden fangede mit lange blonde hår. Ganske sikkert kom jeg over på den anden side, slidede på kanten og rullede stille og roligt ned på midten igen. Et imponeret blik kom fra drengene. Jeg tog mit skateboard og går køligt over til dem igen. ”Respekt,” nikkede Austin og gav mig high-five. Jeg stillede mig foran Matt. ”Nå?” spurgte jeg afventende. Han smilede og rodede i mit hår. ”Jennifer Amy White, du er syg i hovedet,” grinede han. Jeg skubbede ham væk og satte mig ved siden af ham. ”Matthew Evan Parker, du skal lære at stole på mig,” smilede jeg. ”Nu når vi snakker om at stole på dig, så stoler jeg på at du holder dit løfte om at følges med mig til afgangs ballet,” smilede han. ”Så længe det stadig er som venner,” smilede jeg. ”Jenny i kjole? Det skal nok gå godt!” grinede Chris. Jeg kastede min vandflaske efter ham. ”Ja det skal, for jeg finder hende den perfekte kjole!” Jeg vendte mig om og så at Stephanie var kommet. "Mine damer og herre. Stephanie Carter," smilede jeg. Hun nejede lidt. Jeg rejste mig og gav hende et kram. Steph og jeg havde været bedsteveninder siden vi var 8. Vi var mødtes til dans. Vi gik begge til ballet på det tidspunkt. Jeg havde siddet og grædt fordi jeg ikke kunne finde ud af det og hun var kommet hen og havde trøstet mig. 2 uger efter var vi startet til hip hop sammen, og havde gået til det lige siden. ”Carter,” skulede Matt efter Steph. ”Parker,” himlede hun tilbage. De var ikke lige hinandens største fans. ”Jeg var også på vej hjem,” sagde Steph. ”Vent på mig, så kan vi følges,” smilede jeg. Jeg løb over og tog mine ting og sagde farvel til Matt og de andre. ”Hey White, kommer du på fodboldbanen i aften?” råbte Ethan efter mig. ”Måske, Kim er hjemme så jeg kan ikke love noget,” råbte jeg tilbage.

Jeg kom ind af døren og blev mødt af et skrig. Sarah, min lillesøster på 14, kom løbende ned af trappen. ”EDDERKOP!” skreg hun. Kort efter kom Cole, min storebror på 22, løbende efter hende med en gummiedderkop. Jeg grinede og stoppede Cole. Jeg tog edderkoppen fra ham. ”Sarah, den er af gummi,” grinede jeg. Hun kom gående ude fra køkkenet. Hun puffede til et af den falske edderkops ben. Cole skubbede til mig, så det lignede at edderkoppen bevægede sig. Sarah skreg og Cole flækkede sammen af grin. ”Du er syg i hovedet, Cole!” råbte hun og gik trampende op af trappen igen. Cole flækkede sammen af grin og lagde sig ned. Jeg smed edderkoppen i hovedet på ham og grinede. Kim, min storesøster på 25, kom gående ud fra køkkenet. ”Det er som om jeg aldrig har været væk,” grinede hun. Jeg smilede og gav hende et kram. Vi satte og ud i køkkenet og jeg tog et æble. ”Hvordan går det så?” sagde hun og lød rigtig storesøster agtig. ”Fint, jeg har det godt,” smilede jeg. ”Har du så fundet en date til afgangs ballet?” smilede hun. ”Ja, nu når Louis ikke har tid mere, skal jeg følges med Matt,” smilede jeg. ”Når ja, hvordan har Louis det?” ”Fint, han tager med os ud og kigger på lejlighed i London næste weekend,” smilede jeg. Louis og jeg havde været bedste venner siden børnehaven. Jeg kendt ham hele mit liv og havde stået ved hans side gennem alt. Hans forældres skilsmisse, X-Factor og den store berømmelse, men det var svært for tiden. Han rejste rigtig meget, men vi snakkede næsten hver dag. Man skulle tro jeg så også var perlevenner med de andre drenge fra One Direction, men det var jeg ikke. Jeg havde altid lagt meget vægt på at så længe jeg var i Doncaster, ville jeg gerne beholde Louis fra Doncaster. Selvfølgelig havde han ændret sig, men ikke til det negative. Vi var stadig bedste venner, men jeg følte ikke et behov for at komme med til premiere, koncerter og store shows, som han til tider havde spurgt mig om. Hoveddøren gik op og min mor kom ind. ”Hej!” råbte hun. ”Vi er i køkkenet,” råbte Kim. Min mor kom ind og satte nogle indkøbs poser på køkkenbordet.  Hun kom over og kyssede mig på hovedet. ”Vi sad lige og snakkede om Jen's date til ballet,” smilede Kim og skubbede kærligt til mig med albuen. Hun begyndte at sætte tingene på plads. ”Når ja! Jeg har snakket med Matts mor, og vi går i gang med at finde brystbuket så snart du har fundet din kjole. Jeg tænkte…” ”Mor!” afbrød jeg hende. Hun stoppede op og kiggede på mig. ”Vi havde faktisk snakket om at jeg skulle have sorte bukser, hvid skjorte og en sort blazer på. Måske en butterfly…” Jeg stoppede op da eg kunne se min mors tydelige skuffede ansigtsudtryk. Hun var fest arrangør og arbejdede til daglig med styling af både brude og balgæster. Hun var ikke altid så begejstret over at jeg var en drenget pige. Jeg gik ikke i kjole eller nederdel, jeg ville hellere gå i bukser og shorts. Hvis du gav mig valget mellem et par Vans eller stiletter, ville jeg til hver en tid vælge Vans. Sådan var jeg bare. Jeg havde haft kærester, men det var altid skaterfyre. Jeg havde det bedre med at være venner med drenge, end at date dem. Det var også derfor jeg havde flere drengevenner. Der var selvfølgelig Steph, men vi fungerede kun så godt fordi vi var totalt modsætninger. Så lige nu lignede min mor en der skulle til at tude. Kim så skænderiet komme og trådte straks i aktion. ”Så, hvad skal vi have til aftensmad?”

Senere på aftenen sad jeg oppe på mit værelse, på min seng, og kiggede på gamle billeder. Billede mig, Sarah, Kim og Cole var små. Jeg havde bukser på, på stort set alle billederne efter jeg fyldte fem. Jeg nåede frem til nogle nyere billeder. Det var et billede fra Kims afgangs bal. Hun havde en lang, rød og meget smuk kjole på. Den fremhævede hendes brune øjne og kastanjefarvede hår rigtig godt. Coles date havde også haft kjole på. Suk. Jeg tog mig til hovedet. Hvad skulle jeg dog gøre? Kim kom ind og satte sig ved siden af mig. Hun smilede ved synes af billedet af hende selv. Hun kiggede over på mig. Hun kunne se jeg var oprørt. ”Jen, afgangs ballet er noget du aldrig glemmer, så hvorfor ikke være prinsesse for en aften? Bare for at se hvordan det var?” Jeg bed mig i læben. Det kunne da ikke være så slemt? Bare for en enkelt aften, og så hjem i bukser igen. ”Du har ret. Bare for en aften,” smilede jeg. Hun gav mig et knus. Jeg tog min mobil og skrev til Steph.

#Du vinder. Gør mig til prinsesse for en aften! X

#Der vil ikke blive sparet på noget, og nu kan du ikke trække det i dig igen! Xx

Jeg smilede for mig selv. Hun var skør, men nu havde jeg sagt det, så jeg ville gennemføre det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...