One of the boys - (1D)

Jennifer Amy White har altid været en drenget pige. Altid hængt ud med drenge, og aldrig haft særlig mange pigevenner. Men hvad sker der hendes bedsteveninde Stephanie giver hende en smagsprøve på hvordan det er at være mere piget til afgangs ballet? Over sommeren beslutter Jennifer sig for at hun er færdig med at være en af drengene, lige i tide til hun flytter til London for at studere. Hvordan reagere hendes bedsteven siden børnehaven, Louis Tomlinson, på hendes forvandling? Og hvordan håndtere Jennifer den nye opmærksomhed fra drenge?

38Likes
17Kommentarer
2763Visninger
AA

3. London

London

Ugen gik og fredag kom endelig. Steph havde været hjemme og pakke og var nu hjemme hos mig. Jeg var hoppet i et par lårkorte denimshorts, en cremehvid sweater med det amerikanske flag, hvide Converse og en skrigorange og sort Obey cap. Steph kom over og rettede lidt på mit hår. ”Det er snyd at du har så pænt blond hår,” sukkede hun. ”Det har jeg ikke,” grinede jeg. . ”Piger, hvis jeg skal køre jeg, skal det være nu!” råbte Cole. Hun kiggede på sit ur. ”Gud! Vi har travlt!” Jeg greb min taske med mine ting og min hvide posetaske med store nitter påCole kørte os til tog stationen, hvor vi tog toget til London, og derefter en taxi til der hvor vi skulle mødes med Louis. Jeg steg ud af bilen og synet af en glad Louis mødte mig. Jeg sprag ind i hans arme og han holdt mig tæt ind til sig. ”Hey babe,” smilede han og gav mig et kys på kinden. Han gav Steph et hurtigt kram. ”Hvad så? Hvad skal vi først?” spurgte Louis. ”Finde mig et hotel,” smilede jeg. Louis så forbavset ud. ”Ikke tale om! Du kan sove hjemme hos mig! Også dig Steph,” insisterede han. ”Jeg sover hos mine bedsteforældre, det er lang tid siden jeg har set dem,” smilede hun. ”Er du sikker på jeg ikke er til besvær?” ”Besvær?” spurgte Louis overrasket. ”Jeg ville være fornærmet hvis du ikke sov hos mig,” smilede han. Jeg smilede og gav ham et kram.

Vi smed mine ting af ved Louis og tog ud og kiggede på den første lejlighed. Den var lille og støvet, så vi smuttede hurtigt igen. Vi tog en mere, der var lige så lille og støvet, inden vi gik ud og fik noget at spise. Louis tog os med hen på et lille pizzeria. ”Vi fortsætter bare i morgen,” smilede Louis. ”Vi har 2 lejligheder vi skal kigge på, og så skal vi finde kjole til den unge dame her,” smilede Steph over til mig. ”Fedt nok Jen, jeg troede ikke du var til at overtale,” smilede Louis stort. ”Det er jo bare en aften,” trak jeg på skuldrene. ”Jeg er ked af jeg ikke kunne komme,” smilede han lidt. Hans ansigt havde et tydeligt præg af skyldfølelse. ”Ja det er jo svært, når du ikke holder løfte vi har haft siden børnehaven,” drillede jeg. Han kiggede ned i bordet. Ups, jeg ville ikke få ham til at have det dårligt. ”Louis det er okay,” smilede jeg. Han trak på smilebåndet.

Efter vi havde spist smed vi Stephanie af ved hendes bedsteforældre og kørte hjem til Lou. Han havde allerede redt op til mig på et værelse. Han kom ind mens jeg var ved at pakke ud. ”Hvad så? Hvad siger du til film og popcorn? Ligesom vi plejede,” smilede han. ”Kun hvis det er i nattøj som det plejer,” grinede jeg. ”Jeg finder lige nogle puder.” Jeg klædte om til hotpants, en top og bamsestøvler. Jeg gik ned i stuen til Louis. ”Vælg en film, så skifter jeg lige,” smilede han og forsvandt ud af stuen. Jeg satte mig ned på hug og kiggede de forskellige film igennem. Jeg fik et chok og var lige ved at falde på røven, da det ringede på døren. ”Jen, kan du ikke lige åbne! Jeg har ikke lyst til at åbne nøgen,” råbte Louis. Jeg tøvede lidt, men gik så hen mod døren. Jeg åbnede døren, til synet af en lyshåret dreng der stod med ryggen til. Han snakkede i mobil og havde ikke hørt døren var blevet åbnet. ”Øh hej?” prøvede jeg. Han vendte sig om og så chokeret ud. Det var Niall. ”Jeg ringer senere Zayn. Der står en pige i nattøj i Louis’ dør, og det er i hvert fald ikke Eleanor,” sagde han og lagde på. ”Øh, jeg er…” Han afbrød mig. ”Gud, Jenny jeg kunne ikke kende dig,” smilede han. Jeg smilede dumt. Det her var akavet. Louis kom ned. ”Niall,” smilede han overrasket. Jeg gik ind i stuen igen. Niall skulle åbenbart hente noget eller noget. Resten af aftenen så vi film og hyggede os, ligesom i gamle dage. Jeg havde savnet at pjatte sådan med ham. Men det blev sent, og vi gik til køjs. Jeg havde en meget lang dag foran mig i morgen!

Jeg vågnede ved at Louis bankede på min dør. Klokken var 8. Han brasede ind af døren. "BOMBE!" råbte han og sprang ned i min seng. ”Vi skal møde Stephanie om en halv time,” smilede han og forsvandt igen. Jeg satte mig op og rodede i mit hår. Jeg var ikke særlig god til at stå tidligt op. Jeg var generelt ikke særlig god til at stå op. Jeg sukkede og stod alligevel op og fandt tøj. En ternet skjorte, en hvid top hvor det stod love på og et par lyse denim shorts. Jeg redte mit hår igennem og lagde en smule mascara. Det samme som jeg gjorde hver morgen. Jeg hoppede i mine Vans og gik ned til Louis. Han stod allerede klar med bilnøglerne i hånden. Et smil bredte sig på hans ansigt da han så mig. Jeg gav ham et kram og sagde godmorgen. Jeg greb et æble og så var det ellers ud af døren. Vi mødtes med Steph, ved den første lejlighed. Den var stor og flot, men langt over vores budget og så lå den alt for langt fra vores universitet. Den anden var den største fiasko indtil videre. Den lå godt, men det var en etværelses hvor vi knap kunne vende. Nu stod vi ude foran bygningen. Steph sukkede. ”Det her går ikke så godt,” beklagede jeg mig. Steph lyste pludselig op. ”Men nu skal vi finde kjole!” hvinede hun. Jeg tog mig til ørene og Louis grinede. "Jeg kiggede ondt på ham. ”Skal vi ikke også finde en kjole til dig?” drillede jeg ham. ”Jo og nogle matchende stiletter!” hvinede han som en lille pige. Jeg grinede og skubbede til ham.

De hev mig ind i en stor kjolebutik og fik mig til at prøve alle mulige mærkelig kjoler. Kjoler med fjer, store kjole, elegante kjoler, korte kjoler og endda en med lys i. "Jesus Steph, jeg behøver vel ikke prøve hele butikken," mumlede jeg for mig selv. Efter 2 lange timer med grin og grimme kjoler, prøvede jeg en af de sidste. Den var en meget lys lyserød, en smule cremefarvet. Steph havde sagt det var en ’high-low’ kjole. "Altså en kjole der var kort foran og længere bagved," havde hun forklaret som gjort tegn på jeg var håbløs. Den var stropløs, og havde to sølv glimmer striber. En lige under brystet og en lige over hofterne. Jeg tog den på og kiggede mig selv i spejlet. Den sad faktisk pænt på mig, og så grim var den heller ikke! ”Jeg tror godt jeg lide den her,” sagde jeg og trådte ud. Steph hvinede. Louis vendte sig om og så helt overvældet ud. Han skulle til at sige noget, men lignede en der ikke vidste hvad. ”Jeg tror vi har fundet den,” smilede Steph og tog mig under armen. ”Hvad synes du?” bed jeg mig i læben. Han rakte hånden frem og stammede lidt. ”Wow. Den er fantastik,” fik han endelig sagt. ”Jeg finder nogle sko og en clutch!” hvinede Steph og forsvandt. "Som en lille pige i en slik butik," grinede jeg. "Jeg skal lige finde noget,” mumlede Louis og forsvandt. Steph kom tilbage med stiletter i matchende farve og en clutch der var en smule mere lyserød med perler og små gaskrystaller foran. ”Det er perfekt!” smilede hun. Louis kom hen. ”Luk øjnene,” smilede han. Jeg gjorde som han sagde. Han tog min hånd op og satte noget om mit håndled. Jeg åbnede øjnene. Det var et virkelig smukt armbånd med krystaller hele vejen rundt. ”Louis det er fantastisk,” smilede jeg og gav ham et kram. ”Det er diamanter,” gispede Steph. Jeg kiggede overrasket over på hende og bagefter på Louis. ”Lou jeg kan ikke tage det her,” mumlede jeg og prøvede at få det af. Han stoppede mig og smilede. ”Det skal du. Det kan ikke byttes,” smilede han. Jeg tog det af og ville give ham det, men han undveg som det lille barn, han inderst inde var. "Det matcher ikke mit tøj," drillede Louis. Jeg kunne ikke lade være med at grine. Steph gjorde pludselig store øjne af sin mobil. ”Min mormor og morfar har en lejlighed vi skal se i en deres bygninger,” smilede hun. Jeg stod og tøvede lidt. ”Du hørte tøsen. Gå ind og skift, vi skal videre,” smilede Louis. Jeg sukkede og gik ind og tog tøj på. Vi betalte og kørte hen til adressen.

Bygningen var enorm. Stephs bedsteforældre ejede den, men de var heller ikke ligefrem fattige. ”Mr. og Mrs. Carter,” smilede jeg og gav dem et kram hver. De var som bedsteforældre for mig, da min farfar og farmor havde været døde siden jeg var 5. ”Kom med børn,” smilede Mr. Carter. Vi tog elevatoren op og et fantastisk syn mødte os. Det var ikke bare en lejlighed, det her var penthouselejligheden. Den var en kæmpe stue, stort køkken og spisestue. 2 store værelser med tilhørende badeværelser og garderober der var større end mit nuværende værelse. Det var heller ikke så stort... Og så lå den 500 meter fra universitet. ”Det her har vi ikke råd til,” stammede Steph. ”Den er fantastisk, men vi har simpelthen ikke råd til det,” beklagede jeg til Mr. Carter. ”Det ved vi. Det er derfor det er en dimissions gave fra os,” smilede Mrs. Carter og tog hendes mands hånd. ”Hvad?” sagde vi i kor. ”Ikke tale om!” ”Vi insisterer! Det er ikke kun fra os, det er fra hele vores familie og også Jennifers,” smilede de. Jeg kiggede på Steph med et stort smil. Vi hev hinanden ind i et stort kram. Jeg stoppede op. ”Hvad er huslejen?” spurgte jeg. ”Der er ikke leje, i ejer den,” smilede de. Det her var sygt.

 Næste morgen tog jeg afsked med Louis, men han lovede at komme til min dimission. Til gengæld skulle jeg sende billeder fra afgang ballet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...