One of the boys - (1D)

Jennifer Amy White har altid været en drenget pige. Altid hængt ud med drenge, og aldrig haft særlig mange pigevenner. Men hvad sker der hendes bedsteveninde Stephanie giver hende en smagsprøve på hvordan det er at være mere piget til afgangs ballet? Over sommeren beslutter Jennifer sig for at hun er færdig med at være en af drengene, lige i tide til hun flytter til London for at studere. Hvordan reagere hendes bedsteven siden børnehaven, Louis Tomlinson, på hendes forvandling? Og hvordan håndtere Jennifer den nye opmærksomhed fra drenge?

38Likes
17Kommentarer
2729Visninger
AA

6. Forandring

Forandring

Jeg vågnede tidlig lørdag morgen. Med et smil på læben, trods klokken var 7. De sidste 5 dage havde vi fået flyttet alle vores ting, fået pakket de vigtigste ting ud og fået sat næsten alle møblerne op. Både de nye og dem vi havde haft med hjemme fra. I dag gjaldt det om det sidste nips, og så havde vi en aftale med Kim klokken 2, inde på hendes arbejde. Der skulle findes ny garderobe, og deres frisør og stylist havde lovet at hjælpe. Will, Kims forlovede, havde sovet i Doncaster i nat, og det var ham der skulle køre os til London. Jeg sprang op af sengen og hen til mit skab. En laksefarvet top, hvide shorts og mine Vans.

Jeg hoppede elegant ned af trappen og ned i køkkenet. Cole sad og spiste cornflakes og drak cola. ”Godmorgen,” kvidrede jeg. Han tyssede på mig. ”Jeg har de sygeste tømmermænd,” sukkede han og tog en tår cola. ”Derfor den mærkelige blanding?” grinede jeg. Han tyssede og nikkede. Jeg tog nogle cornflakes og satte mig ved siden af.  Vi spiste i stilhed, men jeg kunne ikke lade være med at smile. Sarah kom ned. ”Så er du officielt det eneste barn der bor fast hjemme,” smilede jeg til hende. ”Så bliver jeg yndlingsbarnet,” smilede hun stort. ”Hahaha, aldrig,” smilede Cole. Hun sendte ham et surt blik. ”I det mindste bruger jeg ikke min læseferie på at nasse på mor og far ved at bo her, og drikke mig i hegnet,” hvæsede hun af ham. ”Ikke endnu, lillesøster. Ikke endnu,” smilede han. Jeg grinede. Typisk Cole.

Efter vi havde smidt de sidste ting af i vores lejlighed, tog vi hen til Kim. Det var en stor bygning, med moderne kontoer og mode over alt. Kim gav mig og Steph et kram. ”Det her er Stephan, din frisør, og det her er Jane, vores stylist,” smilede Kim og præsenterede en lille skallet mand med skæg, i fint tøj, og et lille nips af en dame der helt klart var bevidst om hvad hun gik i. ”Jeg vil også hjælpe med tøjet,” nærmest hvinede Stephan. Helt klart bøsse. ”Vi starter med håret. Følg med,” smilede Kim. Vi kom ind i noget der lignede et styling rum. Der var frisørstole og spejle med lys i. ”Kom kom,” smilede Stephan og pegede på en stol. Jeg satte mig lydigt over. ”Darling jeg bliver nød til at sige at dit hår er fantastisk! Men jeg vil gøre det perfekt!”

 Efter en times tid var vi færdige. Han havde givet mig nogle lidt mørkere striber, klippede mine spidser og en smule etager, og så havde han vist mig hvordan jeg kunne lave lidt flere bølger. ”Gud, du ligner Blake Lively,” smilede han begejstret. Steph kunne ikke lade være med at grine en smule. Hvis han ikke var bøsse, så var han MEGET feminin. Nu var det Janes tur. Hun hev mig med. Steph blev pakke æsel. ”Den her,” sagde hun og rev noget ud og kastede det til Steph. ”Og den her, en med lidt blonder. De her er perfekte til! Og så nogle skjorter! Det er altid godt. Blonder, perler, nitter, ærmeløse og meget mere. En god blanding,” smilede hun tilfreds. Steph var bogstavelig talt druknet i tøj. Og så blev jeg ellers sat til at prøve.

Det tog 3 timer at prøve det hele. 3 timer! Jeg havde fået tøj, tasker, accesories og sko. Der var flere poser end mig og Steph kunne bære, så vi gik ned i taxaen to gange. Da det hele endelig var læsset, kørte vi. Steph sukkede udmattet. ”Nu forventer jeg også at jeg kan låne tøj,” sagde hun bestemt. Jeg grinede. ”Selvfølgelig,” smilede jeg og gav hende et kram. Vi brugte resten af aftenen på at pakke ud og jeg kunne gå tilfreds i seng.

Jeg vågnede af en sms næste morgen. Jeg åbnede øjnene halvt og fik øje på mit fantastiske værelse. Jeg tog min mobil, hvor der på displayet stod sms’en var fra Louis.

#Hey babe. Gør det noget at mig og drengene kommer over senere? Det er nok først ved 2 tiden, men jeg vil gerne se jeres lejlighed og det samme vil de. Xx

#Hey Lou. Selvfølgelig, men her roder stadig lidt. Bare tage drengene med, Steph elsker at vise vores lejlighed frem! Xx

Jeg kiggede på mit ur. Der var 2 timer til de kom. Jeg kunne høre Steph pusle rundt ude i køkkenet. Jeg stod op og gik ind i mit skab. Gik ind i mit skab. Det lyder sku mærkeligt, men det var jo et walk-in. I dag skulle være den første dag efter min forvandling, så det skulle gøres med stil. Jeg fandt nogle sorte shorts, en hvid poset top og en lille hvide blonde vest. Jeg pyntede det med en lang halskæde, nogle armbånd og en ring. Jeg fandt mine sorte stiletter og gik ud til Steph. Var det vafler jeg kunne lugte? Jeg elskede vafler om morgnen! ”Godmorgen,” smilede jeg. ”Så er du endelig oppe. Jeg laver røræg og vafler,” smilede hun stort. Først nu kiggede hun på mig. ”Jen, du ser fantastisk ud!” smilede hun stort. Jeg smilede ned i jorden. ”Skal jeg ikke hente Starbucks?” smilede jeg. ”Det ville være super!” smilede hun. Jeg greb min store cremefarvede taske og smuttede ned til den nærmeste Starbucks.

Køen føltes uendelig! Dog hjalp det lidt medmange af fyrenes opmærksomhed. Jeg havde specielt øje for en fyr. Han sad over ved et bord, med en kaffe og en bærbar. Han sad hele tiden og sendte mig flirtende blikke. Han så godt ud. Brunt, lidt pjusket hår, blå øjne og en veltrænet krop. Da det endelig blev min tur til at bestille, rejste han sig. Jeg bestilte og stillede mig lidt til side for at vente. ”Hej,” smilede han. ”Hej.” ”Du kommer ikke så tit her gør du? Så ville jeg vide det, det er trodsalt min stamcafé,” smilede han flirtende. ”Nej, jeg er lige flyttet ind her i nærheden.” Han åndede lettet op. ”Det er jeg gad for, for det er første gang jeg er her,” smilede han og hævede øjenbrynene. Jeg grinede en klokkende latter. Han var sød. ”Jeg er for resten Zachary, men bare kald mig Zac,” smilede han og rakte hånden frem. Jeg tog den og gav den et blidt klem. ”Jennifer,” smilede jeg. ”Jeg tænkte på om du vil med ud og spise i morgen aften,” smilede han. Jeg vendte mig og fandt en serviet. Jeg skrev mit nummer ned og gav ham den. ”Det må du jo finde ud af,” smilede jeg lumsk. Jeg tog min bestilling og gik. Jeg kunne tydeligt mærke hans blik i ryggen.

Jeg kom ind af døren og var ved at flække af grin. Jeg stillede bakken på bordet, og gik ind til Steph. ”Jeg tror lige jeg har skaffet mig en date,” smilede jeg stort. ”Sådan! Hvem er det?” ”En fyr jeg mødte nede på Starbucks.” ”De går sku hurtigt,” grinede hun. Vi spiste morgenmad og ryddede lidt op. På slaget 2, blev der banket på vores dør. Steph råbte ude fra stuen at drengene var kommet. Jeg småløb ud i stuen. ”Lou,” hvinede jeg. Han vendte sig om, og tabte kæben. Jeg gav ham et kæmpe kram. ”Hvor har jeg savnet dig,” smilede jeg. ”Hej drenge,” smilede jeg over til de andre. De stod helt mundlamme. ”Hvad?” spurgte jeg. Jeg vidste udemærket godt hvad det var, men det her var sjovt! ”Wow!” sagde Louis og gjorde en håndbevægelse hen mod mit tøj. ”Hvad er jeg gået glip af? Hvorfor har du ikke fortalt mig at hun er blevet hot?” hviskede Harry til Niall. Han løftede hænderne op for at vise han ikke vidste noget. Louis sendte dem et strengt blik. Hvis blikke kunne dræbe…

Vi satte os over i sofaerne. ”Hvad er der lige sket mens jeg var væk?” smilede Louis stort. ”Ny by, ny start. Jeg gider ikke være en af drengene mere,” smilede jeg. ”Men, hvordan?” spurgte Zayn. ”Min søster er stylist på et modeblad, så jeg har fået en masse tøj,” smilede jeg. ”Jeg ved godt det er et stykke tid siden jeg har set dig, men det er noget af en forandring. Du ser virkelig godt ud!” smilede Liam. ”Det gjorde du også før, men der var du sådan mere-” ”-Lillesøster,” afsluttede jeg for Niall. ”Nej, du var ej,” prøvede Lou. ”Men det har hjulpet. Jeg har en date i morgen aften,” smilede jeg. ”Fedt,” smilede Louis. Eller u kan ikke kalde det et rigtigt smil. Det så anstrengt ud. ”Selvfølgelig, du er en babe!” smilede Harry. Louis gav ham en hård albue i siden. Steph grinede.

Drengene blev der en times tid, før de skulle gå. ”Vi ses babe,” smilede Louis og gav mig et kram. ”Vi ses. Ring lige i aften, ikke?” Han nikkede og gav min hånd et klem, før han vendte om og gik. Nej, nej, nej! Jeg fattede det ikke! Jeg skulle virkelig beherske mig for ikke at slå et eller andet. Præcis det samme, intet havde ændret sig. Det var stadig det samme han gjorde, samme mønster. Suk. Det var lige meget. Det var ikke Louis der var vigtigst, vi var jo bedstevenner, det var det jeg var for ham. Jeg havde måske bare håbet på noget lidt andet, ligesom for at bekræfte min nye start. Bekræfte at det ikke var forgæves. I morgen skulle jeg bare koncentrere mig om min date. Der kunne jeg bekræfte det over for mig selv, for før jeg fik det bekræftet, var jeg ikke overbevist. Det skulle være en god, ny begyndelse.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...