One of the boys - (1D)

Jennifer Amy White har altid været en drenget pige. Altid hængt ud med drenge, og aldrig haft særlig mange pigevenner. Men hvad sker der hendes bedsteveninde Stephanie giver hende en smagsprøve på hvordan det er at være mere piget til afgangs ballet? Over sommeren beslutter Jennifer sig for at hun er færdig med at være en af drengene, lige i tide til hun flytter til London for at studere. Hvordan reagere hendes bedsteven siden børnehaven, Louis Tomlinson, på hendes forvandling? Og hvordan håndtere Jennifer den nye opmærksomhed fra drenge?

38Likes
17Kommentarer
2731Visninger
AA

7. Daten

Daten

Jeg brugte hele dagen på at gøre mig klar. Når ja, jeg stod så også først op klokken 1. Og nej, jeg var ikke doven. Jeg havde fundet en sød kjole, der bestod af en pink/laksefarvet nederdel og en sort stram top. Ja, det lød ikke af det store når man beskrev det.  Jeg pyntede det med nogle store armbånd, en halskæde og en lille læderjakke. Jeg fandt et par sorte stiletter med nitter på. Jeg stillede mig foran spejlet og smilede tilfreds. Rocket, men feminint. ”Jen, Zac er på vej op,” råbte Steph. Jeg gik ud og gav hende et stort kram. ”Held og lykke søde,” smilede hun, i det elevatoren sagde pling.  Zac var i jeans, en hvid T-shirt med v udskæring og en habitjakke med ærmerne smurt op. ”Hey, er du klar?” smilede han. ”Ja,” sagde jeg og greb min taske.

Zac tog mig med på en lille restaurant ikke særlig langt fra hvor vi boede. Han var flink nok og vi snakkede godt sammen. Dog virkede han lidt som om han ikke tænkte på andet end træning. Han gik også på universitet, men gik vist mere op i sin fodbold og styrketræning. Jeg prøvede at undgå emnet fodbold, da jeg vidste ALT for meget. Jeg ville virkelig ikke virke som en lillesøster.

Efter vi havde spist, gik vi en tur i Hyde Park. Det var rigtig smukt. Parken var forholdsvis tom, i forhold til det var en lun sommeraften. ”Har du nogen søskende?” smilede han. ”3.  En storesøster på 25, en storebror på 22 og en lillesøster på 14. Hvad med dig?” ”Nope. Enebarn,” smilede han. Vi gik lidt i stilhed. Han stoppede pludselig og stillede sig foran mig. ”Jeg tænkte på om vi skulle tage hjem til mig?” smilede han lumsk. Jeg stod chokeret. Hvor billig troede han jeg var? Jeg skulle til at sige noget, men før jeg kunne reagere, stod han med tungen nede i halsen på mig. Jeg prøvede at skubbe ham væk, men han var stærk. Han lod sine hænder falde ned på min røv og tog på mig. Jeg begyndte at løfte min kjole op. Jeg gav ham endnu et hårdt skub, og denne gang virkede det. Han trak sig væk. ”Hvad er der galt med dig?” spurgte han vredt. Jeg gav ham en lussing. Han tog fat i mit håndled. Hårdt. ”Du er syg i hovedet, lille snotunge,” snerrede han. Jeg rev mig løs. ”Svin,” snerrede jeg og skyndte mig væk.

Jeg var fuldstændig chokeret. Hvad fanden var der lige sket? Sådan en idiot! Jeg kunne slet ikke have sådan nogle tumper! De tænker fandme ikke med hovedet. Suk. Nu måtte jeg tage en taxa hjem. Jeg ledte efter mine nøgler i min taske. Mobil, pudder, læbestift, pung, lommetørklæder… Hvor var mine nøgler? Jeg satte mig på en bænk og rodede min taske igennem. Nej, ingen nøgler. Fuck! Steph kom først hjem i morgen tidlig. Tænk, Jennifer, tænk! Jeg tog min mobil og skrev til Louis. Den eneste ven jeg havde i London.

#Kan jeg være lidt hos dig? Det er lidt af en krise og Steph er ikke hjemme. X

#Låst sig ude af sin lejlighed allerede? Du kommer bare, jeg keder mig alligevel. Xx

Jeg prajede en taxa og gav chaufføren adressen. Jeg var så indebrændt. Så meget for forandring, og så møder man sådan et svin? Jeg tog mig til håndledet. Det var lettere blåt. Jeg havde lavet et forkert vrid med det, da jeg rev mig løs. Jo mere jeg tænkte over det, jo mere oprørt blev jeg. Da taxaen stoppede, mærkede jeg tårerne trænge sig på. Jeg steg ud af taxaen og bankede på døren. ”Bare kom ind!” råbte Louis. Jeg åbnede døren og smækkede den hårdt i. Jeg mistede balancen og vred om. Jeg tog den ene sko af. ”Lorte stiletter!” vrissede jeg og kylede den over i hjørnet. Jeg kunne mærke en tåre falde ned af min kind. Jeg tog den anden sko af, og den fulgte efter den første. Louis kom gående. ”Hvad sker der?” spurgte han lettere chokeret. Han fik øje på mig og farede over og gav mig et kram. Tårerne fik frit løb. ”Hey, hvad er der?” spurgte han bekymret. ”Idioten ville bare i bukserne på mig,” snøftede jeg. Han førte mig ind i stuen og satte mig på sofaen. ”Hey, Jen. Sådan nogle idioter vil du møde, men dem skal man også igennem,” smilede han lidt og tørrede en tåre af min kind.  Jeg kunne ikke stoppe tårerne. ”Jen, hvis der er mere, så skal du fortælle mig det,” sagde han bekymret og prøvede at fange mit blik. Jeg kiggede ned. Jeg kunne næsten ikke få mig selv til at sige det. Det var for pinligt. ”Jen,” sagde han mere bestemt. ”Han tog på mig,” snøftede jeg. ”Hvad? Jen har han gjort dig fortræd?” Han fik øje på mit håndled. ”Jen har han gjort det her?” spurgte han alvorligt og tog blidt om mit håndled. Jeg prøvede at trække det til mig. ”Jen, du skal anmelde det her,” prøvede han. Han skulle til at række ud efter sin mobil, men jeg stoppede ham. ”Nej Louis, vil du ikke nok lade være!” klynkede jeg. ”Vær nu sød Louis, jeg vil bare gerne glemme det,” græd jeg. Han lagde sin mobil og gav mig i stedet for et kram. Han holdt mig i hans arme til jeg havde grædt ud. ”Du bliver nød til lade mig tage dig på skadestuen,” sagde han blidt. Jeg tøvede lidt, men nikkede så.

Vi kom forholds hurtigt ind til en læge, og han kunne konstatere at det kun var en mild forstuvning. Det betød dog stadig forbinding i en uges tid og så ellers holde det i ro. ”Så du var heldig,” smilede lægen. ”Hvad har du egentligt lavet?” Jeg kunne mærke Louis blive en smule sur. Han havde lyst til at sige det, og synes stadig vi skulle anmelde det. ”Jeg var bare klodset,” mumlede jeg. Louis sukkede lidt. ”Jeg henter lige din jakke,” smilede han skævt. Han forsvandt ud af rummet. ”Du er heldig du har sådan en god kæreste. Han gjorde det rigtige ved at tage dig med her hen,” smilede lægen. ”Når, nej. Vi er ikke kærester,” smilede jeg akavet. Hun nikkede. Akavet nok. "God bedring," smilede hun og gik. Louis kom tilbage med vores jakker. ”Vil du med?” smilede han. Jeg nikkede og tog min jakke.

Da vi kom hjem satte vi os ind i stuen. Louis havde noget at snakke med mig om. ”Jen, du bliver nød til at fortælle mig hvad den her vilde forvandling går ud på,” sukkede Louis. Jeg tøvede lidt. Jeg havde ikke den store lyst til at fortælle ham det. ”Jen, du kan fortælle mig alt,” smilede han. Hvem kunne sige nej til det smil? Suk. Jeg forklarede Louis hele historien. Om afgangsballet, Matt, dimissionen og forandringen. ”Hvorfor har du ikke fortalt mig det noget før?” Jeg sukkede. ”Jeg var bare træt af at være lillesøster. Så jeg gav mig selv en make-over,” trak jeg på skuldrende. ”Jen det er fint du skifter stil og måske omgangskreds. Jeg kan også forstå at du gerne vil have andet end drenge venner, men du må for guds skyld ikke ændre på din personlighed,” smilede han. Jeg smilede ned i jorden. ”Fint, men lad os nu snakke om noget andet. Hvad har du lavet i dag? Altså ud over at være på skadestuen med mig,” smilede jeg. Han tøvede lidt. ”Jeg var ovre ved Eleanor, og vi blev enige om at det var slut.” ”Hvad?” spurgte jeg overrasket. ”Det er jeg ked af. Er du okay?” spurgte jeg og agede hans arm. ”Ja, det har været undervejs i et stykke tid, så det var ikke så slemt,” smilede han. Jeg gav ham et kram. ”Lorte kærlighed,” sukkede jeg. Han smilede. ”Så er det godt der er opfundet komedier til at få en i bedre humør,” smilede Louis.

Jeg sov hos Louis den nat. Vi faldt i søvn på sofaen til ’Bruce den almægtige’

Næste morgen tog jeg hjem. Efter snakken med Louis i går, var jeg blevet enig med mig selv om, at jeg ikke ville ændre på mig selv. I hvert fald ikke min personlighed. Jeg snakkede med Steph om det, og hun gav Louis ret. 3 dage efter tog Louis af sted igen. Denne gang skulle de på turne i U.S.A. og var væk en hel måned! Det blev hårdt, men til gengæld fik jeg også tid til at lære byen bedre at kende. Mig og Steph tog på sightseeing, fandt vores yndlings café og købte bøger til skolestart. 

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Det er ikke slutningen, der kommer mere! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...