One of the boys - (1D)

Jennifer Amy White har altid været en drenget pige. Altid hængt ud med drenge, og aldrig haft særlig mange pigevenner. Men hvad sker der hendes bedsteveninde Stephanie giver hende en smagsprøve på hvordan det er at være mere piget til afgangs ballet? Over sommeren beslutter Jennifer sig for at hun er færdig med at være en af drengene, lige i tide til hun flytter til London for at studere. Hvordan reagere hendes bedsteven siden børnehaven, Louis Tomlinson, på hendes forvandling? Og hvordan håndtere Jennifer den nye opmærksomhed fra drenge?

38Likes
17Kommentarer
2764Visninger
AA

9. Byturen

OBS! Det næste afsnit læses på eget ansvar, da der er sprog og hændelser der kan virke stødende.

Byturen

En time senere var jeg oppe ved Louis igen. Jeg havde aftalt med Louis og Harry jeg bare kunne sove hos dem, da det var tættere på, og desuden ville Steph og Ayden gerne have en alene aften. Vi hyggede hele dagen, og jeg begyndte at gøre mig klar ved 8 tiden. Jeg havde taget en sort, stram, lårkort kjole med blondeærmer. Et par sorte glimmerstiletter, en sort clutch med perler på og nogle sølv øreringe. Jeg krøllede mit hår, og lagde make-up. Klokken 9 var jeg klar, og gik neden under til Harry der ventede. ”Wow,” sagde han imponeret. ”Jeg kan kun sige det samme,” bed jeg mig i læben. Harry så også godt ud. Med de øjne og de krøller kunne man jo næsten ikke gøre andet. Jeg gik ind i stuen og gav Louis et kys på kinden og sagde farvel til de andre. Nu skulle der festes.

Vi tog på Funky Buddha. Jeg havde ikke været der før, selvom jeg havde været en del i byen. Vi havde ikke siddet i baren længe, før jeg blev tilbudt en drink. 1 drink, 2 drinks, 3 drinks og sådan fortsatte det ellers. Da klokken nærmede sig midnat, var jeg godt fuld, og det samme var Harry. Jeg havde fået lokket ham ud på dansegulvet og vi dansede tæt. Jeg stod og gned mig op af ham, så sexet som jeg overhovedet kunne. Jeg stod med ryggen til ham og bevægede min røv i takt til musikken. Harry tog mine hænder. ”Bare forstil dig hvad jeg kunne gøre med de her hænder,” hviskede han forførende i mit øre. Jeg vendte mig om og slog armene om hans nakke. ”Godt nok har jeg mindre hænder, men de er små og fikse. Tro mig, de kan også udføre mirakler,” hviskede jeg i hans øre. Jeg kunne mærke at han nød min varme ånde mod hans øre og hals. Jeg mærkede en bule mod mit lår. Jeg grinede dæmpet og kiggede ned på hans bukser. ”Den der skal vi vist have gjort noget ved, Styles,” blinkede jeg. Han forstod mit hint, og trak mig hen mod toilettet.

20 minutter senere sad vi i en taxa. Rodet hår, lettere forpustede og kunne slet ikke holde fingrene fra hinanden. Dårlig i sengen var han ikke! Eller, det var så nærmere en håndvask. ”Vi tager hjem til mig,” smilede Harry mens han kyssede mig fra kravebenet og op af nakken. Jeg stoppede ham. ”Hvad med de andre?” ”De andre er nok taget hjem, og Louis sover sikkert,” smilede han. Jeg bed mig i læben, da han igen begyndte at kysse mig op og ned af halsen.

Få minutter senere brasede vi ind af døren. Harry lukkede døren efter os, og skubbede mig blidt op af døren. Han kyssede mig og det udviklede sig hurtigt. Jeg sparkede mine stiletter af og svang benene om ham, og han holdte mig oppe med hans arme. Jeg legede med hårene i hans nakke og han bar mig stille ind mod stuen. Vi var halvt inde i huset. ”Klar til runde 2?” grinede han ind mellem kyssene. ”Altid,” smilede jeg forførende. Pludselig var der nogle der rømmede sig. Jeg fik øje på alle drengene og gjorde store øjne. Harry bemærkede mit blik, og kiggede bag ud. Han fik øje på dem, og satte mig straks ned. ”Runde 2?” grinede Niall. ”Runde 2?” hvæsede Louis. Jeg bed mig uskyldigt i læben. FUCK! Fuck, fuck, fuck! Det var ikke meningen at Louis skulle finde ud af det. Harry stod og trippede lidt. Han vidste ikke hvad han skulle sige. ”Louis det var ikke meningen-” ”-At jeg skulle finde ud af det?” afbrød han mig. Jeg sukkede. ”Jeg er mest skuffet over dig,” sagde han henvendt til Harry. ”Hvordan kunne du gøre det, når du ved…” Han afsluttede ikke sætningen, men sukkede i stedet. ”Louis-” sukkede jeg. Han stoppede mig med en afværgende hånd. Han vendte og gik op af trappen. ”Vidste hvad?” spurgte Harry og kiggede over mod drengene. De sendte ham et dumt blik. Zayn nikkede over mod mig, og hævede øjenbrynene. Hvad var der med mig? Jeg så uden tvivl forvirret ud. ”Kan han...? Jen? Hvorfor er der ikke nogen der har fortalt mig det?” halvråbte Harry. ”Louis det vidste jeg ikke,” råbte han undskyldende op af trappen. Jeg gik op af trappen, og hen af gangen. Jeg skubbede stille døren ind til Louis’ værelse. ”Louis?” Han sad på sengen med hovedet støttende mod hans hænder. ”Louis jeg er ked af det. Undskyld,” prøvede jeg. Han svarede ikke. Jeg stod og kiggede lidt. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige. Det var ikke meningen du skulle opdage det? Jeg brugte din bedsteven til at hævne mig på Caleb, men nød det? ”Jen, kan du ikke bare gå? Jeg kan ikke holde det ud lige nu,” sukkede han endelig. Jeg kunne mærke tårerne presse sig på. Jeg snøftede en enkelt gang. ”Jo, jeg skal nok gå,” snøftede jeg. Jeg farede ud, og ind på gæsteværelset. Jeg smed hurtigt alle mine ting ned i min taske og lynede den. Tårerne strømmede ned af mine kinder. Jeg havde såret den ene person der altid har været der for mig. Den ene person, der havde stået ved min side gennem alt. Den ene person der kendte mig ud og ind. Jeg havde aldrig haft så meget skyldfølelse. Og hvad var det hele for? For at bevise noget totalt latterligt over for mig selv og for Caleb. Jeg sukkede og tørrede en tåre væk. Jeg farede nedenunder. Harry var gået op til Louis for at forklare sig og undskylde. Niall stoppede mig. ”Skal jeg ikke køre dig hjem?” spurgte han blidt. Jeg tørrede en tåre væk og tøvede lidt. ”Kom nu Jenny, du skal ikke tage en taxa sådan der.” Jeg gik med til det.

Tårerne begyndte at trille igen, da jeg blev alene i elevatoren. Niall havde tilbudt at følge mig op, men jeg havde sagt, at han ikke behøvede. Elevatoren sagde pling og dørene skiltes. Steph kom ned af trappen. ”Hvad er der galt?” spurgte hun forfærdet og skyndte sig over til mig. Hun hev mig ind i et kram og trak mig stille over mod sofaen. Jeg forklarede hende alt hvad der var sket og hun sad længe og trøstede mig. Da vi havde siddet en time, da Ayden kom ned. ”Steph,” mumlede han og gned sine øjne. Han stoppede. ”Hov, skal jeg tage hjem?” spurgte han blidt. ”Måske er det bedst, vi kan bare ses i morgen,” smilede hun. ”Nej, jeg går alligevel i seng nu,” sukkede jeg. ”Er du sikker?” Jeg nikkede. Steph gav mig et kram. ”Godnat, bare væk mig hvis du har brug for at snakke,” smilede hun. Jeg nikkede. ”Steph?” Hun vendte sig om. ”Tak,” smilede jeg lidt. Hun sendte mig et smil.

Jeg vågnede sent næste morgen. Klokken var vist mange. Jeg greb straks ud efter min mobil. 1 sms fra Caleb, 1 fra min mor og 1 fra Cole. Jeg sukkede. Ikke en lyd fra Louis. Jeg tjekkede den fra Caleb.

#Jeg er ked af det i går. Jeg vil virkelig gerne snakke med dig. Xx

Jeg svarede ham at han kunne komme om en time. Jeg stod op og fandt noget tøj. Jeg følte mig stadig nedtrykt efter i går. Jeg skrev en lang besked til Louis om hvor ked af det jeg var, men der kom intet svar. Caleb kom, og vi snakkede i lang tid. Han forklarede mig hvordan han havde gjort det forbi med den anden pige, og at han virkelig godt kunne lide mig. Jeg fortalte ham om Harry, og han blev ikke sur. Han fortalte mig han ville have jeg skulle være hans og kun hans, og det kunne jeg selvfølgelig ikke stå for. Jeg kunne jo også godt lide ham! Troede jeg da…

                               

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...