They Don't Know About Us ؎1D

Kender i følelsen af at man har det hele, man føler man har alt og ikke mangler noget. Sådan føler Alley Watson, hun er en pige på 18 år, hun er model, og har en helt igennem fantastisk kæreste. Hun får et tilbud fra et modelbureu som hun ikke vil takke nej til da hun kan tjene rimelig godt, det ligger i London, så hun bliver nødt til at flytte til London. Hende og kæresten beslutter så at flytte til London, det hele går perfekt indtil en helt ny fyr kommer ind i hendes liv. Hvem er denne fyr? Og hvad blev der pludselig af alt det hun havde? Hvad sker der med Alley og hende kæreste? Og ikke mindst hvordan vil det hele komme til at blive når Alley pludselig skal til at vælge mellem to helt igennem fantastiske personer?

10Likes
16Kommentarer
1299Visninger
AA

6. You Again ؂

”Koncerten” gik forholdsvis hurtigt, eller det var i hvert fald hvad jeg syntes, egentlig var de ret gode, jeg havde ærlig talt ikke troet at de var så gode.

”Kom!” råbte Samantha, for at overdøve alle de skrigende, grædende piger. Hun tog fat i min arm og begyndte at myre sig igennem alle pigerne, med mig efterfølgende.

Jeg havde ikke rigtig nogen idé om hvor vi skulle hen, og det gjorde mig måske også en lille (meget) smule nysgerrig.

”Hvad skal vi?” spurgte jeg da vi pludselig stod foran en slags dør, det var ikke en rigtig dør, det lignede mere... ja det var lidt svært at forklare.

”Du skal møde drengene!” smilede hun. Jeg lavede store øjne, og kiggede en smule skræmt på hende.

Var hun gået fuldstændig fra forstanden? Selvom jeg virkelig havde lyst ville jeg synes at det ville blive SÅ akavet at se Noah eller hvad han hed, vi kaldte ham altså for Noah, men selvfølgelig var det jo heller ikke kun pga. Noah. Jeg kunne jo ikke bare komme vadende ind og sige: ”Hej med jer drenge, jeg er Samanthas veninde.” Det ville bare være så langt ude.

Selvom Samantha datede Harry betød det jo ikke ligefrem at jeg skulle møde hele bandet, vel!?

Jeg rystede ivrigt på hovedet, hvilket fik hende til at se underligt på mig, ”Det kan jeg altså ikke bare..” mumlede jeg og kiggede en smule dumt ned i jorden.

”Hvad snakker du om?” spurgte hun forvirret om, jeg trak lidt på skuldrene, ”Jeg kan jo ikke bare sådan pludselig dukke op, vel!? Altså, jeg vil gerne møde Harry en dag, men ikke Harry og hele hans band!” det lød måske en smule underligt, men altså det var sådan jeg havde det.

”Ej, hold op Al! Selvfølgelig kan du det, drengene vil elske dig!” jeg himlede med øjnene, ”Ja så siger vi det...” mumlede jeg for mig selv, ”Sagde du noget?” lød det fra Samantha. Jeg rystede hurtigt på hovedet og sendte hende et falskt smil.

”Kom nu, Al!” bedte hun, jeg rystede bare hurtigt på hovedet, ”Hvorfor?” hun lavede hundeøjne og stak underlæben ud, lige det ansigt jeg ikke kunne stå for, men jeg måtte mande mig op, så jeg kiggede bare ligegyldigt på hende.

Hun overgav sig og kiggede bare irriteret på mig, ”Al, kan du ikke bare gøre det for min skyld, jeg vil virkelig gerne vise dem hvem du er!?” bad hun, hendes stemme var ret alvorlig, men samtidig også blid.

Jeg kunne ikke lade vær med at få det lidt dårligt i maven over det, ”Pleeeaase...?” hun lød som en lille pige som gerne ville have hendes mor til at købe den nye little pony man kunne få i supermarkedet.

Okay, det var måske et ret så dårligt eksempel.

”Okay fint!” nåede jeg at svare inden jeg overhovedet havde tænkt over hvad jeg havde svaret. Jeg slog mig selv med en flad hånd i panden, da jeg bare følte mig så dum lige nu, jeg ville ikke møde dem, eller jo, men jeg ville ikke møde Noah, det ville bare blive for akavet.

Jeg kunne knap nok nå at protestere igen, før at hun havde taget fat i min arm igen og trak mig med hen mod ”døren.”

Hun åbnede ”døren” og gik så ind.

Burde hun ikke banke på, eller noget? Det var sgu da en smule uhøfligt bare at brase ind, men det kunne selvfølgelig også bare være at det var mig.

Hun trak mig med hen mod et lille hjørne af en art, og stoppede så op da vi nåede derhen.

Jeg kiggede forvirret på hende, ”Hvorfor stopper vi?” spurgte jeg en smule dumt. Hun sendte mig et lille smil, inden hun slap grebet om min arm.

”Drengene kommer altid herhen når de er færdige. Jeg forstår faktisk ikke hvor de bliver af?” mumlede hun, jeg nikkede kort, ”Hvordan ved du de altid kommer herhen når de er færdige, er det ikke første gang du er her?” det lød en anelse dumt, men det virkede ikke som om at Samantha lagde noget i det, for hun svarede bare: ”Det er 3. gang jeg er her, de har spillet her samme sted indenfor den sidste måneds tid,” hun sendte mig et usikkert smil, og jeg skulle lige til at svare, da jeg blev afbrudt af nogle høje grinende drengestemmer.

Jeg vendte mig hurtigt om og så fem drenge, komme nærmere hen imod os.

Selvom de havde skiftet, og nu kun havde noget mere afslappende tøj på, så de stadig helt ubeskrivelige lækre ud, selvom jeg havde en kæreste, kunne jeg ikke lægge skjul på at de var flotte, de var sgu okay af deres alder at være.

Noah var fuldt optaget af en brunhåret dreng, så han havde ikke set mig endnu, hvilket bare gjorde mig endnu mere nervøs, jeg ville bare gerne have det her overstået, selvom det lød ondt, mente jeg det!

De kom hen til os, så drengene, Samantha og jeg nu kun stod en meter fra hinanden. Noah var stadig optaget af den brunhårede dreng, men da ham med krøllerne, som nok var Harry begyndte at tale, kiggede Noah op og fik med det samme øje på mig.

Han lyste op i et stort smil, jeg kunne mærke hvordan varmen steg op i mig, og hvorfor vidste jeg ikke, der var vel nok bare noget over den måde han kiggede på mig på.

Det lød måske en lille smule mærkeligt!...

”Hey babe,” hørte jeg Harry råbe. Jeg kiggede hurtigt hen på Samantha som stod med et kæmpe smil på læberne, han trak hende hurtigt ind i et kram. Det så virkelig sødt ud, Samantha så rigtig glad ud, og det var længe siden jeg havde set hende sådan, for ikke at sige aldrig.

”Hey Harry,” mumlede hun da de havde trukket sig fra hinanden. Han sendte hende et lille smil inden han trak hende ind til ham igen.

”Hvad laver du egentlig her?” lød det fra den samme irske stemme, som jeg faktisk på en måde havde savnet?

Den var så sød! Ej men undskyld, jeg var virkelig svag over for irske accenter.

Jeg vendte blikket mod Noah igen, og sendte ham et lille usikkert, hvilket bare fik ham til at grine svagt, ”Faktisk er jeg Samanthas veninde, og hun tvang mig med herind,” svarede jeg med en usikker stemme, for at være ærlig havde jeg altid været dårlig til sådan noget med at snakke med ”fremmede” mennesker.

Han nikkede hurtigt og sendte mig så et svagt smil.

”Såå...-” han blev afbrudt af et højt grin og jeg vendte forskrækket blikket, hen på den mørkhårede fyr som Noah havde talt med.

Den mørkhårede fyr kiggede hen på mig med et drillende og blik, mens han løftede sine øjenbryn op og ned.

Jeg kiggede en smule underligt på ham, indtil Noah begyndte at tale, ”Louis, for helvede du skræmmer Alley!” grinte han.

Louis, som han hed kiggede endnu mere drillende på Noah, hvorefter han flækkede af grin. Jeg måtte ligne et kæmpe spørgsmålstegn for jeg havde virkelig ingen idé om, hvad fanden der var så sjovt?

Jeg kiggede igen dumt hen på Noah, som lignede en der tænkte sig om, inden han begyndte at grine sammen med Louis.

”Hvad er det der er så sjovt?” røg det ud af munden på mig.

Flot, Alley!

Nu tænkte de jo slet ikke at du er dum, vel?

”Må jeg lige prøve at spørge, hvor kender han dit navn fra?” spurgte Louis, med et smil på læben, og pegede hen på Noah.

Det var først der det gik op for mig, hvad han mente.

Åh gud!

Jeg var faktisk i et forhold!

Noah rømmede sig lidt, inden han kiggede undskyldende på mig, ”Vi stødte ind i hinanden, for lidt siden...” mumlede Noah.

Louis nikkede og kiggede så igen hen på mig, med et drillende smil på læben, ”Så i stødte ind i hinanden, hva’?” jeg skulle lige til at svare, da en stemme afbrød mig, ”Hvem stødte ind i hinanden?” En sorthåret fyr, kom til syne ved siden af Louis.

Jeg fik store øjne, han lignede virkelig noget fra en drøm. Jeg havde slet ikke lagt mærke til at han var så lækker!?

OMG!

Det var så nu at mine øjne blev endnu større, og min mund røg helt ned på jorden, samtidig med at jeg begyndte at savle.

Men heldigvis var det ikke det der skete, for det ville være ret så underligt!

Jeg kunne ikke få øjnene væk fra fyren, selvom jeg havde en kæreste, så havde jeg vel lov til at syntes at folk var ”flotte”, eller hvad man nu kunne kalde ham her, jeg syntes selv at han måske var lidt flottere end bare flot!

Hans perfekte sorte hår sad pjusket, hans brune øjne, hans perfekte hud, det var virkelig en lækker hudfarve, jeg kunne i hvert fald godt sige allerede nu, at han ikke var herfra eller i hvert fald en af hans forældre, han havde nogle beige farvede bukser på, samtidig med at han havde en hel almindelig sort bluse på.

”Alley?”

Ærlig talt tænk at man kunne være så flot, ham her kom helt klart på en anden plads, for selvfølgelig synes jeg at min kæreste var den lækreste.

”Alley?!”

Nu hvor jeg tænker over det, burde jeg nok snart tage hjem...

Nej, for Jack ville alligevel først være hjemme igen i aften.

”ALLEY!!” råbte Louis, med et grin i stemmen.

Jeg kiggede forvirret hen på ham.

”Du stirrede..” lød det fra ”sexguden.”

Okay, jeg sværger, det der det fløj ud af hjernen på mig!

Hehe.

”Vel gjorde jeg ej...” mumlede jeg, jeg var måske en lille smule pinlig berørt over det.

”Jo du gjorde så!” indskød Louis, jeg havde virkelig lyst til bare at give ham det sygeste dræberblik, men da jeg ikke kendte ham særlig godt, lod jeg vær.

”Nej!”

”Jo!”

”Nej!”

”Jo!”

”Okay, fint! Du vinder!” Louis og skønheden grinte højtlydt. ”Der er nok en der synes du er ret så tiltrækkende, Zayn!” hviskede Louis højt, så jeg ikke kunne undgå at høre det, og det var helt klart med vilje. Zayn som han så hed grinte svagt og sendte mig et svagt smil, jeg gengældte det hurtigt inden jeg så hen på Louis igen.

”Jeg har faktisk en kæreste, okay!?” smilede jeg, jeg elskede at fortælle folk jeg havde en kæreste, for jeg var stolt af det, og jeg var stolt af at kunne kalde mig Jacks kæreste.

”Nå nå..” smilede Louis.

”Aaad!” lød det fra Noah, og jeg kiggede forvirret hen på ham, ”Hva’ så?” spurgte Zayn nysgerrigt om, ”Turn around...” grinte han, og Zayn gjorde som sagt, der gik dog ikke særlig lang tid før han vendte sig om med en underlig grimasse i ansigtet.

Jeg kiggede forvirret på ham inden jeg selv kiggede hen på det sted de havde kigget over på.

Jeg kunne ikke lade vær med at smile af synet, da jeg bare fandt det sødt.

Samantha og Harry stod kyssede, eller nærmere sagt var ved at æde hinanden, selvom det så en lille smule voldsomt ud, kunne jeg ikke lade vær med at smile, da jeg vidste at Samantha var glad, Harry gjorde hende glad.

”Det er da sødt!” sagde jeg og smilede til dem.

Jeg kiggede igen hen på Noah, som bare lavede en mærkelig grimasse, som mindede lidt om Zayns. ”Hvad?” spurgte jeg dumt. Noah grinede svagt, inden han bare rystede på hovedet.

”Skal vi ikke gå ud og få noget at spise?” Noah skiftede emne og kiggede nu på mig og så hen på Zayn, Louis og en anden mørkhåret fyr, der var dukket op.

Han sendte mig et smil, som jeg hurtigt gengældte.

”Jo lad os det, de to derovre har alligevel alt for travlt med hinanden,” drillede Louis.

Jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle svare, for på en måde havde jeg lyst, men bestemt ikke uden Samantha.

Drengene kiggede afventende hen på mig, og jeg kunne ikke lade vær med at føle mig lidt presset.

”Øhm, jeg ved ikke, jeg burde nok blive her sammen med Samantha...” fik jeg fremstammet. Louis så en smule forvirret ud, inden han sendte mig et skævt smil, ”Hvorfor? Hun har da alt for travlt med Harry!”

”Jeg ved ikke, jeg kender jer jo ikke rigtig..” jeg sendte ham et usikkert smil, ”Hold da op, Alley! Så kan du da lære at kende os lidt bedre, jeg tror da kun at Samantha vil blive glad for at du lære os at kende, det er jo nok ikke sidste gang vi ses, da Samantha og Harry ligesom dater, ik’?” man kunne tydeligt høre det drillende i Louis' stemme.

Jeg sukkede og nikkede så.

Jeg kunne se ud af øjenkrogen, at Noah lyste op i stort smil, hvilket også smittede af på mig.

”Så det er et ja?” lød det fra Louis. Jeg nikkede igen.

Jeg kiggede undskyldende på ham inden jeg gik forbi dem og hen til Samantha, som nu sad på Harrys skød, i en sofa.

”Hva’ så?” lød det kærligt fra Samantha. Jeg sendte hende et lille smil, ”Er det okay, at drengene bortfører mig?” hun så en lille smule forvirret ud, mens Harry bare sad og grinte svagt, ”Øhm ja, de har tvunget mig til at tage ud og spise med dem,” jeg smilede usikkert til hende, mens Harrys grin kun blev højere.

Jeg sendte ham et irriteret blik, hvilket fik ham til at stoppe, men han havde stadig et stort smil plantet på læberne.

”Arhh...” mumlede hun, hun så en lille smule undskyldende ud, inden hun fortsatte, ”Jeg er ked af hvis de er lidt... hvad kan man sige...-” -  ”Ja jeg har fattet det!” hun nikkede svagt.

”Men det er fint, som Louis sagde, er det nok ikke sidste gang at jeg skal være sammen med dem, nu hvor dig og Harry dater,”

Jeg kunne let se hvordan hendes kinder blev røde, og jeg synes ærlig talt at det var en lille smule sødt! ”Årh rødmer du?” lød det fra Harry, som aede hende på kinden.

Hun begyndte at grine svagt, ”Nej jeg gør ej..” han grinte hæst, ”Det er da sødt!” grinte Harry. Jeg sendte dem et smil, inden jeg vendte om og gik tilbage til de andre drenge.

Louis kiggede afventende på mig, med det sædvanlige store smil på læberne, ”Du måtte gerne!” sagde han hurtigt. Jeg kiggede underligt på ham, hvilket fik ham til at sige en underlig lyd.

”Jeg kan se det på dig, kom!” han tog fat i mit håndled, og trak mig med hen til de andre drenge, som pludselig stod henne ved udgangen, ”Vent, vent! Hvad så hvis jeg ikke måtte?” drillede jeg, han rystede bare på hovedet, og trak mig videre hen mod de andre.

”Er I klar?” spurgte den brunhårede, som jeg ikke kendte navnet på. Louis nikkede hurtigt, og før jeg vidste af det stod vi ude foran en stor sort bil.

”Hop ind!” lød det fra Noah. Jeg nikkede og åbnede døren, hvorefter jeg satte mig ind. Jeg spændte hurtigt min sikkerhedssele.

Noah satte sig ind ved siden af mig, han spændte også hurtigt sin sikkerhedssele, hvorefter han sendte mig et smil.

”Så køre vi!” lød det fra Louis, som sad bag rattet. Jeg nikkede bare, og kiggede så ud af vinduet.

Bilen startede og så var vi ellers på vej et sted hen.

؂

Jeg lå i min seng og var på twitter, der var ikke sket så meget, så jeg loggede igen af for twitter, og slukkede min mobil, hvorefter jeg lagde den over på bordet.

Det havde egentlig været en hyggelig dag, jeg havde ikke regnet med at drengene var så meget nede på jorden som de var.

Noah var sød og på en eller anden mærkelig måde følte jeg at jeg kendte ham, selvom jeg kun havde mødt ham to gange, han havde givet mig sit nummer, så vi kunne skrive sammen, han mente at vi jo ville se meget til hinanden nu, så jeg kunne jo ligeså godt have et af deres numre, det var egentlig også fint at det var Noahs nummer, da jeg ikke rigtig kendte de andre endnu, det gjorde jeg heller ikke med Noah, men det var nok ham jeg havde det bedst med, hvis man kunne sige den på den måde.

Louis var en ret så skør og sjov type, jeg kunne rigtig godt lide ham, han virkede som en rigtig drilleabe. Tanken om ham fik mig til at smile, han var sgu en spøgs type, på den gode måde selvfølgelig.

Zayn var en ret så mystisk type, han var ret indelukket, hvis man kunne sige det sådan, han sagde ikke så meget, hvilket var en lille smule ærgerligt, da jeg faktisk var begyndt at elske hans stemme.

Hehe.

Ej men den var virkelig sexet!

Okay, jeg stopper nu, det er ikke fair overfor Jack, apropos Jack, var han stadig ikke kommet hjem, da han vidst havde en ekstra vagt, hvilket jeg synes var en smule underligt, da det ligesom var hans første dag.

Nå, men tilbage til drengene.                                  

Så var der den mørkhåret, som hed Liam, han virkede som en rigtig sød fyr, sådan lidt overbeskyttende, drengene kaldte ham også for Daddy Direction, da deres fans var begyndt at kalde ham det.

Jeg sukkede lavt, og trak så dynen lidt længere op over mig selv.

Der gik ikke særlig lang tid før at mine øjenlåger blev tungere og tungere, og før jeg vidste af det var jeg faldet i søvn.

 

_________________________________________________________________________________

Heeeey folkens.

Undskyld for det dårlige kapitel, men sådan bliver det altså.

Så vil jeg også lige undskylde for den lange ventetid, sorry!

Vil gerne lige sige at jeg elsker jer, tak fordi i har liket, sat på favorit og ikke mindst læser min movella, det er jeg glad for! Selvom det selvfølgelig ikke er særlig mange i forhold til hvis vi tænker på Izabell, Theastyles og alle de der, men hver eneste like eller favorit varmer, så tak:)

Vici_Styles1712 <3

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...