They Don't Know About Us ؎1D

Kender i følelsen af at man har det hele, man føler man har alt og ikke mangler noget. Sådan føler Alley Watson, hun er en pige på 18 år, hun er model, og har en helt igennem fantastisk kæreste. Hun får et tilbud fra et modelbureu som hun ikke vil takke nej til da hun kan tjene rimelig godt, det ligger i London, så hun bliver nødt til at flytte til London. Hende og kæresten beslutter så at flytte til London, det hele går perfekt indtil en helt ny fyr kommer ind i hendes liv. Hvem er denne fyr? Og hvad blev der pludselig af alt det hun havde? Hvad sker der med Alley og hende kæreste? Og ikke mindst hvordan vil det hele komme til at blive når Alley pludselig skal til at vælge mellem to helt igennem fantastiske personer?

10Likes
16Kommentarer
1361Visninger
AA

11. What the fuck is wrong with you?! ؂

“Hvem fanden er han?” snerrede han. Jeg kiggede overrasket på ham, overrasket over at han var sur over det her..

Eller jeg forstod ikke hvorfor han blev sur over at jeg var sammen med en dreng, jeg mener intet var jo imellem os. ”Undskyld hvad?” spurgte jeg dumt og kiggede hen på Niall som så overrasket på Jack.

”Hvem er han?” gentog han hårdt, og kiggede udelukkende kun på Niall. ”En ven.”

”En ven?” han kiggede endelig hen på mig, jeg nikkede og så surt på ham. En del af mig havde lyst til at råbe og skrige af ham, mens en anden del havde lyst til at bare sidde ned og bryde sammen.

”Niall det har været super hyggeligt, men jeg tror du bliver nødt til at gå nu..” han nikkede og smilede lidt akavet inden at han vendte om og gik.

Da han var ude af syne, gik jeg direkte forbi Jack og ind i lejligheden. Jeg smed sko og jakke, og gik med faste skridt ind på soveværelset, hvorefter jeg lukkede døren.

Lige da døren var lukket, begyndte tårerne at samle sig i mine øjne.

Jeg forstod ingenting. Jack troede ikke på mig, han troede ikke på at Niall og jeg kun var venner. Jack var min kæreste og han måtte sgu da vide at jeg aldrig kunne finde på at være sammen med en anden bag hans ryg.

”Alley!” råbte han, men jeg ignorerede ham og sank sammen på gulvet. Uden overhovedet at sige noget åbnede Jack døren og så vredt ned på mig.

”Hvad har du ærlig talt gang i Alley? Jeg troede virkelig at jeg kunne stole på dig!” og så ka’ jeg love jer for at mit pis kogte over, jeg rejste mig op i en hurtig bevægelse og uden overhovedet at tænke over det gav jeg ham en kæmpe lussing.

Han så overrasket ud, overrasket over at jeg lige havde slået ham..

Fuck!

Hvad fanden?

Jeg havde aldrig slået nogen, kun for sjov, men aldrig sådan alvorligt. Jeg havde fucking lige slået min kæreste.

”Je..Jeg..” var det eneste jeg kunne få ud, mens jeg stod og kiggede på ham. Han tog sig til kinden, mens han så mig direkte i øjnene.

”Alley..” - ”Jeg ved virkelig ikke… de..det, jeg bliver virkelig nødt til at gå..” hviskede jeg, inden jeg gik forbi ham og ud i gangen, hvor jeg tog mit fodtøj og overtøj på.

Jeg skyndte mig ud og videre ned ad trappen, inden at jeg stod ude foran bygningen.

Jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle nu, jeg havde ingen steder at sove, jeg havde ingen penge til hotel eller noget.

Men så var det det slog mig, det ku’ jo være jeg måtte sove hos Samantha. Jeg trak min telefon op ad jakkelommen, heldigvis havde jeg den med mig.

Jeg tastede hendes nummer ind og tog telefonen op til øret. Den ringede i lang tid så da jeg ikke regnede med at hun ville tage den længere, ville jeg lægge på, hvis det ikke var fordi at hun faktisk tog den.

”Yo Alleeeeyyyy!” hun lød rimelig fuld.. ”Hej Samantha. Hva så?” - ”Jeg er til den sygeste fest skat, sammen med Harry. Han inviterede mig med til en fest som en af hans venner holdte, ej det er så fedt!” allerede nu vidste jeg jo godt at jeg ikke kunne sove hos hende. ”Lyder hyggeligt!” mumlede jeg bare.

”Men hvad var der? Var det noget vigtigt siden du ringer nu?” - ”Næ, ville bare høre hvordan du havde det,” løj jeg, ”Jamen jeg har det fint!” - ”Ja det ka’ jeg høre! Men jeg vil smutte igen så,” sagde jeg, ”Det vil jeg også så! Vi ses skat,” og så lagde hun på.

Nu havde jeg intet sted at sove..

Great!

Jeg begyndte at gå væk fra bygningen, og derfra fortsatte jeg med at gå.

 

؂

 

Jeg havde gået i omkring en time nu og jeg frøs helt vildt. Muligvis var det sommer, men det var fandeme koldt på denne her tid på døgnet.

Jeg fandt min mobil frem og så på klokken, den var ved at nærme sig 00:00.

Pludselig tikkede en besked ind på min mobil og jeg tjekkede den hurtigt. Den var fra Niall.

Niall: Hey! Maybe it’s a bit late to text you, but I just wanted to say that I had so much fun today, really! But I will go to bed now, sleep well, Al! P.s I hope you and your guy figured it out again, he didn’t look happy when I was there..

Jeg smilede på en underlig made over beskeden, og begav mig så til at svare.

Me: Hey Niall. Yeah it was really funny! Well, I’m not home right now, ‘cause I..I pushed him, so I left, I couldn’t be there… Alley!

Jeg lagde min telefon ned i lommen igen, inden at jeg satte mig ned på den bænk, som stod lige ved siden af mig.

Det vibrerede i min lomme så jeg gik ud fra at Niall havde svaret. Jeg tog den op og læste beskeden.

Niall: Oh I’m sorry to hear that.. Where r u now?

Jeg kunne ikke lade vær med at smile over at han bekymrede sig over mig, altså han måtte da bekymre sig en lille smule over mig, siden at han spurgte ind til det?

Eller hvad?

Me: I really don’t know..

Kort tid efter begyndte min mobil at vibrerer helt vildt, så jeg kiggede hurtigt ned på den. Det var Niall.

Jeg tog den hurtigt og førte telefonen op til øret.

”Alley?” lød en bekymret Niall med det samme, ”Ja?” - ”Alley… Øh hvor du henne?” - ” Jeg ved det ikke, jeg sidder bare på en bænk et eller andet sted, jeg har ikke lige helt styr på hvor det er?”

Jeg kunne høre noget støjen i telefonen inden at Niall svarede: ”Jeg kommer og henter dig,” jeg rynkede brynene og hostede kort, ”Vil du have at jeg skal sove hjemme ved dig?” spurgte jeg forvirret, ”Ja, jeg lader dig sgu da ikke bare sove udenfor!”

En del af mig havde bare lyst til at udbryde et ’Aw’, men nej det ville sgu alligevel være mærkeligt.

”Bare giv mig en lille smule info om hvor du befinder dig?” sagde han så. Jeg kiggede mig lidt omkring, og pludselig virkede det hele faktisk rimelig genkendeligt. ”Jeg sidder på en bænk ved Hyde Park.”

”Jeg er der om 5 min.” og så lagde han på.

Aw gud hvor var den dreng sød!

Uden ham havde jeg sovet ude på fucking gaden. Jeg måtte indrømme at jeg ikke lige havde set den her komme, men øhm, jaa..

De fem minutter gik hurtigt og før jeg overhovedet kunne se mig om, hørte jeg en stemme råbe: ”Alley!” jeg kiggede hen mod lyden og så Niall komme gående. Jeg rejste mig hurtigt op, uden yderligere at tænke over det, krammede jeg Niall.

Jeg krammede ham måske liiiidt for hårdt for han begyndte at udstøde nogle mærkelige lyde. ”Oh undskyld..” mumlede jeg. ”Det’ okay!” grinte han, ”Ej Niall, du har virkelig ingen idé om hvor glad for jeg er at jeg må sove hos dig jeg er..” - ”Selvfølgelig,” smilede han.

Han gabte kort, hvilket smittede af på mig, det fik os begge til at grine kort.

”Så vil du med hjem?” jeg nikkede og sammen gik vi hen mod Niall’s bil. Vi var hurtigt henne ved den, så jeg satte mig ind i den, jeg spændte selen og alt det man nu gør.

Niall satte sig ind ved siden af mig, han spændte også selen, og hurtigt tændte han motoren og så var vi ellers dem der var kørt.

 Nej, hvor jeg dog glædede mig til bare at komme hjem og ligge under en dyne nu, for fuck hvor jeg frøs!

__________________________________________________________________________

OMG IM SO FUCKING SORRY!!!! Fuck hvor er det bare længe siden jeg har publiceret et kapitel på denne her, jeg er virkelig bare ked af det, undskyld undskyld! Jeg vil virkelig gerne prøve at gøre det bedre, det lover jeg! Victoria xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...