They Don't Know About Us ؎1D

Kender i følelsen af at man har det hele, man føler man har alt og ikke mangler noget. Sådan føler Alley Watson, hun er en pige på 18 år, hun er model, og har en helt igennem fantastisk kæreste. Hun får et tilbud fra et modelbureu som hun ikke vil takke nej til da hun kan tjene rimelig godt, det ligger i London, så hun bliver nødt til at flytte til London. Hende og kæresten beslutter så at flytte til London, det hele går perfekt indtil en helt ny fyr kommer ind i hendes liv. Hvem er denne fyr? Og hvad blev der pludselig af alt det hun havde? Hvad sker der med Alley og hende kæreste? Og ikke mindst hvordan vil det hele komme til at blive når Alley pludselig skal til at vælge mellem to helt igennem fantastiske personer?

10Likes
16Kommentarer
1437Visninger
AA

10. Maybe it was a stupid idea! ؂

Jeg var færdig af grin da vi kom ud fra biografen, ikke på grund af filmen, men på grund af Niall.

Han havde kraftedeme kommenteret på hver evig eneste person i filmen, han havde fortalt hvor grimme han synes de var, og hvor store bussemænd de havde haft i næserne og jeg ved ikke hvad, og jeg havde bare været flad af grin, hvilket jeg jo så også stadig var.

Egentlig vidste jeg ikke rigtig hvad fanden det var at vi havde været inde og se, jeg kunne egentlig heller ikke sige hvad jeg syntes om filmen, for jeg havde slet ikke fulgt med da jeg havde haft gang i noget helt andet.

Og det skulle ikke misforstås!

Eller…

Okay nej!

”Kommer du?” lød det fra Niall, jeg kiggede hurtigt hen på ham, og fandt egentlig ud af at jeg havde stået lidt i min egen verden, så jeg havde hverken hørt eller set den bil der nu var kørt op på siden af os.

”Åh jeg kommer nu!” grinte jeg, han smilede stort til mig, inden at han rakte sin hånd hen mod mig. Jeg tog den hurtigt, og selvom det ville lyde helt forkert når jeg sagde det, så føltes min hånd helt utrolig godt i hans, som om at den bare passede perfekt i hans..

Okay det blev måske lige lidt mærkeligt, det der…

Nå, men altså Niall havde åbnet bildøren op for mig, så jeg satte mig hurtigt ind.

Jeg spændte min sikkerhedssele og kiggede så hen på Niall, som var i gang med at spænde hans sele.

Chaufføren kiggede kort på os, inden at han kiggede ud på vejen igen. Bilen startede hurtigt, og så var vi ellers på vej hen til en restaurant, ved navn Nando’s mente jeg nok…

؂

 

Vi sad nu inde på Nando’s og var i gang med at spise, det var ikke fordi at vi havde sagt så meget faktisk, men det var egentlig rart nok, stilheden var hverken ubehagelig eller akavet, bare en behagelig en..

Niall valgte dog at afbryde stilheden, ”Såå.. du er model?” jeg kiggede lidt sjovt på ham, inden at jeg grinte lidt, ”Jaa, og du er sanger?” han grinte lidt, og nikkede så.

”Jaa..” - ”Såå.. er livet som sanger så helt igennem fantastisk?” jeg kiggede spørgende på ham, og uden overhovedet at tøve nikkede han med det samme.

”Ja, det er virkelig dejligt! Man kommer til at møde en hel masse nye søde mennesker + at man har nogle helt igennem fantastiske fans.. og ja så elsker jeg jo at synge, og at jeg får lov til det er jo fantastisk, og noget af det bedste ved det hele er jo at jeg får lov til at synge med de andre drenge!”

Han øjne skinnede virkelig ligesom julelys, da han var færdig, det fik mig dog også til at fnise lidt.

”Det lyder også virkelig fedt!” han nikkede hurtigt og smilede stort. ”Er det ikke også fedt at være model?” spurgte han oprigtigt interesseret, ”Jo, det er! Jeg har lært en hel masse nye mennesker at kende, og fået et par gode venner af det, så det er jo bare dejligt! Og så elsker jeg bare jobbet som model, man får lov til at prøve en hel masse fedt tøj, og det er jo også lidt fedt ikke at være helt ukendt… der er jo nogle få der kender mig,” grinte jeg, han smilede stort til mig og nikkede.

”Det kan jeg godt forstå!” jeg nikkede og kiggede så ned på hans tallerken der allerede var tom, mens jeg stadig manglede halvdelen.

”Hva øhh.. var du sulten?” han kiggede kort ned på sin tallerken inden at han grinede lidt, ”Ja!” jeg rystede på hovedet af ham, den dreng var sgu hele tiden sulten!

Og jaja jeg havde ikke kendt ham i særlig lang tid, måske en uge, men derfor vidste jeg sgu godt at han åd konstant, hvilket jo også måtte betyde at han var sulten konstant…

”Kan du ikke spise op?” lød det pludselig fra Niall af, jeg kiggede kort på ham inden at jeg grinte svagt, ”Nej, jeg er rimelig mæt må jeg sige!” - ”Skal jeg så ikke lige spise op for dig?” og før jeg overhovedet havde nået at svare noget som helst, var han allerede begyndt at øse min mad op på hans tallerken.

”Jeg havde da slet ikke sagt ja..” mumlede jeg, han stoppede det han havde gang i, og sendte mig så et stort uskyldigt smil, ”Øhm, men det var fordi at jeg vidste du ville sige ja,” jeg sukkede højt og fniste så lidt.

؂

 

”Jeg viiiiiiil ikke!!!!” grinte jeg højt og kiggede ”irriteret” på Niall. Han sukkede højt og dramatisk, inden at han tog fat i mig og førte mig op mod døren til det velkendte lejlighedskompleks.

”Du har fået alt for meget at drikke, Alley!” grinte han, jeg himlede med øjnene for mig selv, og prøvede at komme fri fra hans greb.

Han grinede højere, samtidig med at han strammede grebet om mig.

Okay bare lige så I var helt med på hvad der lige foregik, så endte det altså med at jeg pludselig blev skide tørstig, da vi sad på restauranten, så Niall tilbød at han kunne købe en flaske champagne som vi så kunne dele, men problemet var bare det at, da jeg ligesom havde fået smagt den kunne jeg ikke holde op, så det endte med at jeg sad og drak… hvad.. 4-5 flasker champagne, og ved I hvad det bedste ved det hele var?

Niall sad fandeme bare og grinede, mens jeg sad og drak mig skide stiv.. dumme dreng siger jeg bare!

Nå, men vi kom op til den velkendte dør/port kald det hvad fanden I vil..

”Nå, men det har i hvert fald været en meget interresant aften i aften!” grinte han, jeg stod bare og smilede stort, mens jeg svingede lidt fra side til side.

”Niall du kan ikke bare gå nu..” - ”Vil du have at jeg skal følge dig op?” spurgte han, og jeg var hurtig til at nikke.

Lige nu tænkte jeg altså slet ikke over hvad fanden jeg havde gang i, jeg mener Jack vidste ikke hvor fanden jeg var, og så at jeg pludselig dukkede op sammen med en fremmed fyr han aldrig nogensinde havde mødt, det var måske ikke det smarteste…

Jeg fik på en underlig måde fat i mine nøgler, så nu stod jeg så bare og prøvede at få nøglerne i hullet..

AHAHAHAHA fik I den, i hullet, hahahahaha!:D

Nej… okay…

Men altså for at gøre en lang historie kort, så er det fordi at når man har en tis..- ”Skal jeg gøre det?” grinede Niall, den lille… lille tankeslukker!

Ja simpelthen!

”Neeej jeg kan godt,” sagde jeg bestemt med en lille pige stemme, han rystede på hovedet af mig, og tog så fat i nøglen, stak den i hullet og drejede den om, så døren sagde et klik, og meddelte at den var åben.

Niall åbnede hurtigt døren, og trak mig med indenfor.

Vi kom hurtigt hen til elevatoren, og dørene stod sådan set åben, så vi gik bare med det samme ind i den.

Niall skulle til at trykke på hvilken etage jeg boede på, da han tøvede og vendte sig om mod mig, ”Hvad etage bor du på?” jeg fniste kort og daskede ham blidt på skulderen, ”Ved du ikke engang det, fjolle?”

Han løftede et øjenbryn, og kiggede utrolig dumt på mig, ”Du er skør!” jeg rystede på hovedet, og kiggede ”surt” på ham.

”Sig nu hvilken etage du bor på?” jeg sukkede højt, og svarede så: ”3 etage, tror jeg nok..” Han trykkede på 3. etage, så dørene lukkede sig hurtigt, og elevatoren startede.

”Niall?” spurgte jeg…

Han kiggede hurtigt hen på mig, ”Jaer?” jeg tøvede lidt inden at jeg begyndte at snakke: ”Jeg skal tisse!”

”Øh… okay?” han kiggede rimelig underligt på mig, og lige da han skulle til at svare, lød der et pling, og elevator dørene åbnede.

Niall tog igen fat i mig, og trak mig så med ud af elevatoren.

Han gik lidt hen ad gangen inden at han stoppede op, så jeg ligesom godt kunne fornemme at det var min dør vi stod foran nu.

”Kan du selv klare den herfra?” spurgte han, jeg rystede på hovedet, ”Du er nødt til at ligge mig i seng!” - ”Er din fyr da ikke hjemme?” spurgte han, ”Tjoo, det er han vel,” smilede jeg, ”Tror du så ikke at han ikke vil ligge dig i seng?”

”Nej!” han grinte kort, og rystede så på hovedet.

”Jeg tror ikke det er en særlig god idé!” inden jeg nåede at svare, bankede han på døren, og ikke længe efter blev døren åbnet, af en Jack, som så mere end bare bekymret ud, og da han så mig og Niall, ændrede hans blik sig hurtigt fra bekymret til et blik fuld af forvirring, til et rimelig vredt blik.

”Hvem fanden er han?”

________________________________________________________________________________________________

Da da da daaaam, nej okay!

Undskyld ventetiden, det er jeg virkelig ked af, jeg har bare haft en del skriveblokering på denne movella, men øh, jeg lover at der ikke kommer til at gå lige så lang tid til der kommer et nyt kapitel igen, men øhh fortsæt godt aften!

Vici_Styles!xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...