They Don't Know About Us ؎1D

Kender i følelsen af at man har det hele, man føler man har alt og ikke mangler noget. Sådan føler Alley Watson, hun er en pige på 18 år, hun er model, og har en helt igennem fantastisk kæreste. Hun får et tilbud fra et modelbureu som hun ikke vil takke nej til da hun kan tjene rimelig godt, det ligger i London, så hun bliver nødt til at flytte til London. Hende og kæresten beslutter så at flytte til London, det hele går perfekt indtil en helt ny fyr kommer ind i hendes liv. Hvem er denne fyr? Og hvad blev der pludselig af alt det hun havde? Hvad sker der med Alley og hende kæreste? Og ikke mindst hvordan vil det hele komme til at blive når Alley pludselig skal til at vælge mellem to helt igennem fantastiske personer?

10Likes
16Kommentarer
1293Visninger
AA

4. Hi ؂

 

 

Jeg vågnede stille og roligt op med Jacks arme rundt om mig, hvilket fik en tryg følelse til at lægge sig i min mave.

Jeg kunne ikke lade vær med at smile lidt over det.

Jeg havde det overraskende varmt, men kunne ikke tage dynen af, da det helt sikkert ville vække Jack, da vi ligesom delte dyne og han var altså nem at vække, men måske skulle jeg bare vække ham?

Jeg kiggede mig lidt rundt i rummet, indtil mit blik landede på et vækkeur, hvorpå der stod klokken var 11.06.

Jeg smilede lidt, inden jeg trak dynen af og med en hurtig bevægelse satte jeg mig ovenpå ham, han slog hurtigt forskrækket sine øjne op og kiggede på mig med et skræmt blik, som jeg bare begyndte at fnise lidt af.

”Alley, for fanden!” sukkede han og sendte mig et smil, inden han tog blidt fat i min kæbe og trak mit ansigt ned mod hans så vores pander ramte hinanden, ”Hvad skulle det til for?” Hviskede han intenst inden hans læber ramte mine og som altid fløj sommerfuglene rundt i min mave.

Jeg burde snart lade vær med at beskrive hvordan det føltes når han kyssede mig eller hvad han end gjorde, for der skete sgu altid det samme.

Selvom vi havde været sammen i snart 1 år, havde jeg det stadig som de første uger vi havde været sammen, ingenting havde ændret sig siden og det kunne jeg kun være glad for, for jeg elskede Jack over alt på jorden og jeg ville for alt i verden ikke miste ham.

Jeg grinte lidt da jeg trak mig lidt fra ham for at få luft, han grinte svagt med inden han skubbede mig væk, så jeg landede ved siden af ham, han kiggede på mig med et drillende smil inden han lagde sig ovenpå mig og lagde sine læber mod mine.

Jeg kyssede ivrigt med, og kunne ikke lade vær med at smile under kysset. Forsigtigt kørte hans hænder ned af min krop og landede på mine hofter, hvor han blidt begyndte at nusse dem.

Han udviklede kysset til et snav, hvorefter jeg kunne mærke hans hænder begyndte at trække lidt op i min top, men jeg lagde hurtigt mine hænder på hans hænder for at få ham til at stoppe.

Jeg ved det her lød dumt, men jeg var stadig jomfru og man kunne også godt sige at Jack havde et lille problem med at jeg ikke ville gå i seng med ham.

Jeg ville gerne i seng med Jack, men jeg følte mig bare ikke jeg var helt parat endnu. Min første gang skulle helt klart være med en jeg elskede, hvilket betød det skulle være med Jack, men jeg følte bare ikke at jeg var helt klar endnu og som Jack også havde sagt: ”Jeg vil ikke tvinge dig og du skal føle dig klar før at du gør det!”

Hvilket gjorde mig glad at han ikke pressede mig til det, han havde dog lagt op til det et par gange, men hvis jeg sagde det blev for meget stoppede han.

”Undskyld, Jack,” mumlede jeg og kiggede ham dybt i øjnene, han så ikke vred eller såret ud, han så bare lidt skuffet ud. Hans blik forvandlede sig dog hurtigt da han borede sine øjne ind i mine, ”Det er okay, jeg skal ikke tvinge dig til det!” han kyssede mig på næsen og sendte mig et af hans charmerende skæve smile.

Jeg sendte ham et taknemmeligt smil, inden han rejste sig og gik hen til skabet, hvorefter han åbnede skabet og tog noget tøj ud.

Jeg lå bare og betragtede ham tage det på og kunne ikke lade vær med at smile, da jeg synes han havde verdens lækreste krop, de vildeste six-pack, dejlig brun hud, og det sødeste mørke pjuskede hår.

”Søde, du stirrer!” grinte han. Jeg havde slet ikke lagt mærke til at han havde fået alt sit tøj på, da jeg havde været så langt væk i mine tanker.

”Undskyld..” mumlede jeg en smule forlegent, hvilket fik ham til at grine hæst, jeg kunne ikke lade vær med at smile svagt, da jeg syntes hans hæse grin bare var så sexet.

”Kommer du?” spurgte han, jeg kiggede over på ham og så han stod i døråbningen, ”Ja, to sekunder, skal lige have tøj på,” jeg sendte ham et smil som han hurtigt gengældte inden han gik ud af værelset.

Jeg sukkede lidt, inden jeg rejste mig fra sengen og gik hen mod skabet, hvor jeg åbnede det og fandt en sort almindelig top og nogle hvide jeans, jeg fandt også et sæt undertøj, inden jeg begyndte at klæde om.

Da jeg havde klædt om marcherede jeg ud på badeværelset, hvor jeg hurtigt var henne ved håndvasken og tændte for vandet, derefter puttede jeg lidt vand i hovedet, da jeg havde gjort det tog jeg fat i det nærmeste håndklæde, og tørrede mit ansigt.

Jeg smed håndklædet fra mig da jeg havde gjort det og fandt så en mascara frem, hvorefter jeg lagde nogle flotte tynde lag på, da jeg var færdig kiggede jeg mig selv i spejlet og var egentlig rimelig tilfreds over mit eget look i dag, selvom jeg ikke havde gjort så meget ud af mig selv, var jeg tilfreds.

Jeg skulle lige til at gå ud af badeværelset, da jeg kom i tanke om jeg ikke havde børstet tænder, så jeg sprang hurtigt på min tandbørste.

Okay, ikke bogstavelig talt!

Jeg tog noget tandpasta på, og skyllede lige min tandbørste inden jeg puttede den ind i munden og begyndte at børste mine tænder.

Da jeg var færdig spyttede jeg ud og satte min tandbørste på plads, hvorefter jeg gik ud ad badeværelset og fortsatte ud i køkkenet, hvor Jack stod.

Han lyste op i et smil da han så mig, hvilket bare fik mig til at fnise, da jeg fandt det ret sødt!

”Du ser godt ud, babe!” lød det fra ham, jeg grinte svagt, og kunne mærke rødmen stige op i mig, ”Tak i lige måde,” Jeg sendte ham et stort smil, som bare fik ham til at grine, ”Har vi noget morgenmad?” mumlede jeg, og så afventende på ham.

Han rystede svagt på hovedet, hvilket fik mig til at løfte et øjenbryn, ”Nej, jeg skulle faktisk lige til at gå ned til bageren så jeg kunne købe noget morgenmad,” jeg afbrød ham hurtigt, ”Nej, det skal jeg nok, jeg har brug for noget luft,” jeg sendte ham et smil, ”Er du sikker?” spurgte han, jeg nikkede hurtigt, inden jeg gik hen til ham og placerede et kys på hans kind.

”Vi ses,” hviskede jeg ind i hans øre, hvorefter jeg drejede om på hælen og gik ud i gangen, hvor jeg hurtigt tog mine sko og en jakke på.

Jeg gik hurtigt hen til døren og trak ned i håndtaget, og gik ud af døren.

Jeg overvejede et kort øjeblik om jeg skulle tage elevatoren eller trapperne ned, men besluttede mig for tage trapperne da jeg ligesom havde godt af noget mossion.

Jeg begav mig ned ad trapperne, da jeg kom ned gik jeg direkte hen til døren, men nåede ikke så langt før at jeg gik ind i noget og et skrig undslap mine læber, jeg lukkede hurtigt øjnene, inden jeg lå på gulvet.

Jeg kunne ikke få vejret et kort øjeblik, fordi noget ret så tungt lå ovenpå mig. Jeg skulle lige til at fjerne det indtil at jeg åbnede øjnene igen og så ind i et par helt lyseblå bekymrende øjne.

For at være ærlig havde jeg aldrig i mit liv før set et så par smukke øjne før, de glimtede langt væk og havde den smukkeste blå farve.

”Undskyld,” lød en drengestemme. Jeg nikkede lidt, og tog mit til hovedet, da jeg havde fået en smule ondt i hovedet.

Jeg kunne mærke at drengen rejste sig op, for derefter at række en hånd ned imod mig. Jeg stod bare og kiggede på den indtil det gik op for mig at jeg nok hellere måtte tage den.

Jeg tog fat i hånden og blev hjulpet op at stå af drengen. Jeg sendte ham et taknemmeligt smil.

”Er du okay?” spurgte han med en bekymrende irsk accent, hvilket jeg syntes lød sødt. Jeg nikkede. ”Er du okay?” spurgte jeg lidt dumt. Han nikkede og grinte svagt, ”Jeg landede jo ligesom blødt!” mumlede han og prøvede at holde et grin inde, selvom det ikke gik så godt for ham, jeg kunne dog heller ikke lade vær med at grine, da jeg syntes hans grin lød sødt og sjovt på samme tid.

Mens han stod og grinte, benyttede jeg mig lige lejligheden til at tjekke ham lidt ud, han havde noget sødt pjusket lyst hår, de alt for smukke blå øjne, han var ikke specielt brun, men hans blege hudfarve passede godt til ham, han havde nogle beige farvede hængerøvsbukser på, og en blå bluse som sad tæt til hans veltrænede muskler. Jeg kunne ikke lade vær med at trække lidt på smilebåndet over ham.

”Nå, jeg må også hellere til at komme videre...” sagde han og sendte mig et smil. Jeg nikkede og gengældte hans smil, ”Det må jeg nok også,” han nikkede og sendte mig et sidste smil, inden han begyndte at gå hen mod elevatoren.

Jeg skulle lige til at åbne døren, da en stemme afbrød mig i at gøre det, ”Forresten, jeg hedder Niall,” jeg vendte mig om, så jeg stod med front mod Niall.

Niall, det var egentlig et flot navn, ”Jeg er Alley,”  jeg sendte ham et stort smil, som han bare begyndte at grine af, ”Flot navn, Alley! Nå, men vi ses nok en dag!” sagde han inden at elevator dørene lukkede i.

Jeg smilede lidt af ham, inden jeg rystede på hovedet af mig selv og begav mig ud af bygningen.

؂

”5£, tak,” lød det fra damen bag disken, jeg nikkede og rakte hende pengene, hvorefter jeg tog posen med rundstykkerne i, ”Ha’ en fortsæt god dag!” sagde damen, ”I lige måde!” jeg sendte hende et smil, inden jeg begav mig ud af bageren.

Jeg åbnede døren og gik ud, jeg gik med hurtige skridt, da jeg bare gerne ville hjem nu og så var skide sulten.

Der gik ikke lang tid før at jeg kunne se det store højhus jeg boede i, og satte derfor også farten op.

Efter lidt tid stod jeg foran døren til bygningen, og begyndte at lede efter min nøgle, men fandt ud af at jeg havde glemt den, så jeg blev nødt til at ringe Jack op.

Jeg trykkede på den knap som sad ved siden af et lille skilt hvorpå der stod: ”Watson & Smith,” så jeg trykkede hurtigt på knappen, der gik et stykke tid før at der kunne høres en skramlende lyd efterfulgt af Jacks stemme.

”Hallo?” - ”Hej, jeg har glemt nøgle, kan du ikke lige lukke op?” spurgte jeg og håbede han ville gøre det hurtigt, for jeg ville bare gerne hurtigt ind, ikke fordi det var koldt, jeg gad bare ikke stå herude og glo.

”Jo,” mumlede han, også lagde han på.

Der gik ikke lang tid før der lød et lille ”klik” og døren blev låst op, jeg åbnede den hurtigt og gik ind i opgangen.

Jeg lukkede forsigtigt døren efter mig, og gik så hen mod elevatoren hvor jeg gik ind og trykkede på knappen hvor der stod: ”3. etage” og lidt efter lukkede dørene sig og elevatoren begyndte at køre.

Et ”pling” lød og dørene åbnede sig, jeg gik ud ad elevatoren og gik med raske skridt hen til vores hoveddør, jeg sukkede lidt, inden jeg bankede på.

Jeg kunne høre fodtrin inde fra lejligheden af og lidt efter blev døren åbnet og Jack kom til syne.

Automatisk lyste jeg op i et smil, hvilket smittede af på ham. Han trak mig hurtigt ind i et dejligt stort bjørnekram, jeg kunne ikke lade vær med at indånde hans dejlige duft og kunne ikke lade vær med at smile endnu mere.

Han trak sig lidt væk fra mig, ”Nå, kom ind!”

Jeg gik ind og tog hurtigt min jakke og mine sko af, hvorefter jeg gik ud i køkkenet med Jack i hælene. ”Hvad har du købt?” spurgte han nysgerrigt, ”Nogle rundstykker,” mumlede jeg og smilede til ham. Han nikkede og begyndte at finde noget pålæg frem som han satte over på spisebordet.

Jeg åbnede posen hvor rundstykkerne lå i og fandt et skærebræt og lagde rundstykkerne på hvorefter jeg tog en kniv og begyndte at skære rundstykkerne over.

Da jeg var færdig satte jeg rundstykkerne over på bordet, og slog mig ned overfor Jack.

Han tog hurtigt én og begyndte at putte pålæg på, jeg gjorde det samme efter at have siddet og betragtet Jack i et stykke tid.

Jeg tog en bid af mit rundstykke og begyndte at gumle på brødet, ”Det tog da sin tid, hva’?” lød det fra Jack, som havde munden fuld af mad. Jeg grinte kort over ham, ”Jeg stødte bare lige ind én, og jeg mener bogstaveligt stødte ind i én,” han grinte kort og så, så spørgende på mig, ”Hvem?” spurgte han. ”Kender ham ikke, han hed vist Noah... nej vent, han hed vidst...? Nej jeg kan ikke huske det,” han grinte lidt, ”Lyder spændende,” - ”Ikke være flabet!” sagde jeg med en mor stemme.

”Undskyld, undskyld..” han tog armene op foran sig, for at vise at han var uskyldig. Jeg rystede på hovedet af ham og grinte så lidt.

________________________________________________________________________________

 

Undskyld at jeg ikke har skrevet i et stykke tid, har bare ikke haft tid:(

Nå, men også undskyld for det dårlige kapitel, men syntes bare lige at jeg ville lægge ud med en rolig start. Jeg lover der nok skal komme til at ske lidt mere spænding i næste kapitel, jeg har allerede en god idé til det.

Regner med at skrive et nyt kapitel imorgen, og håber også på at kunne nå at publicere det.

Men tusind tak til alle jer der læser med og har sat på favoritliste + liket, det betyder virkelig meget, og ikke mindst de få kommentare jeg har fået, de varmer!:)

Tusind tak.

Vici_Styles:)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...