They Don't Know About Us ؎1D

Kender i følelsen af at man har det hele, man føler man har alt og ikke mangler noget. Sådan føler Alley Watson, hun er en pige på 18 år, hun er model, og har en helt igennem fantastisk kæreste. Hun får et tilbud fra et modelbureu som hun ikke vil takke nej til da hun kan tjene rimelig godt, det ligger i London, så hun bliver nødt til at flytte til London. Hende og kæresten beslutter så at flytte til London, det hele går perfekt indtil en helt ny fyr kommer ind i hendes liv. Hvem er denne fyr? Og hvad blev der pludselig af alt det hun havde? Hvad sker der med Alley og hende kæreste? Og ikke mindst hvordan vil det hele komme til at blive når Alley pludselig skal til at vælge mellem to helt igennem fantastiske personer?

10Likes
16Kommentarer
1365Visninger
AA

7. Hey Guys ؂

Nialls Synsvinkel:

”Hun var da ellers rimelig sød, hva’?” lød det kækt fra Zayn. Jeg himlede bare med øjnene, selvfølgelig var Alley en sød pige ingen tvivl om det, men overhovedet ikke på den måde.

”Ja...” mumlede jeg bare kort, og fortsatte ned af den lille sti som førte hen til et supermarked.

Lige nu var Zayn og jeg taget ud for at handle, da vi havde besluttet os for at bage, eller rettere sagt jeg havde besluttet mig for at bage.

Jeg havde så bare lige besluttet mig for at tage Zayn med, da jeg gerne ville holdes i selskab, hvilket var en lidt dårlig idé, da han var i ret sygt drille humør lige nu.

”Nå nå Niall..” drillede Zayn og løftede sine øjenbryn op og ned. Jeg slog ham irriteret på armen. ”Av!” jeg kiggede hen på Zayn som stod og ømmede sig, hvilket jeg ikke kunne lade vær med at grine af, han så sgu da åndssvag ud!

”Du fortjente det!” smilede jeg. Han rystede på hovedet, og kiggede en smule seriøst på mig, ”Helt ærligt Niall, jeg prøver faktisk bare at hjælpe dig her!”

Jeg stoppede op og vendte mig om mod Zayn, og kiggede en smule forvirret på ham, ”Hjælpe mig?”  spurgte jeg dumt, han nikkede og sendte mig så et skævt smil, ”Niall, vi ved jo alle sammen at det med piger ikke går så godt for tiden, eller jo der er helt sikkert mange der ville dø for at være sammen med dig, men jeg og drengene synes bare snart det er på tide at du fandt en pige. Du er den eneste som ikke har nogen kæreste!..” sagde han en smule alvorligt.

Jeg nikkede bare ligegyldigt, inden jeg begyndte at snakke: ”Harry har faktisk ikke nogen kæreste!”

Okay, en af mine sædvanlige spydige kommentarer, men altså det var rigtigt!

Zayn grinte svagt, ”Nej, men Harry dater jo nærmest hele tiden...”

Okay, Zayn vandt! Det var rigtigt her på det sidste datede Harry nærmest hver weekend, men det virkede vidst ikke til at han havde fundet sin ”eneste ene” endnu.

Jeg sukkede lidt og begyndte så at gå videre igen.

”Niall!” Zayn kom løbende op til mig, og tog fat i min arm, så jeg vendte mig om.

”Det eneste jeg prøver at sige er at du måske snart skulle begynde at se nogle piger, for du kan jo ligesom ikke dø som en ensom gammel mand!” grinte Zayn, jeg rystede svagt på hovedet, og grinte også lidt.

”Og så tror du at Alley er en god fangst eller hvad?” han nikkede lidt, ”Zayn hun har en kæreste, okay!? Og Alley er altså heller ikke min type, hvis der overhovedet skulle blive noget mellem mig og Alley, er det altså kun et venskab, ikke mere!” sagde jeg en smule surt, det var ikke meningen, men sådan kom det altså til at lyde.

”Undskyld Niall,” lød det fra Zayn, ”Nej, det er fint! Kom lad os gå hen og få købt det vi skal have,” han nikkede kort, inden vi igen begyndte at gå hen mod supermarked.

 

Alley's Synsvinkel:

Jeg klemte blidt Jacks hånd, inden vi begav os ind i supermarkedet.

Der var egentlig rimelig mange mennesker i dag, så det endte helt sikkert med at vi skulle stå i en fandens lang kø, for at kunne betale.

”Kom,” mumlede Jack og trak mig med hen mod nogle køleskabe, hvor der stod mælk. yoghurt og alt muligt andet.

Jack åbnede køleskabet og tog 3 liter mælk ned fra en hylde, hvorefter han lagde dem i den kurv, jeg havde taget ved indgangen.

Jack tog igen min hånd, hvorefter vi begyndte at gå hen til fryseren hvor isene lå i.

Mums!

Da vi kom derhen, var jeg hurtig til at åbne fryseren, og tage nogle forskellige is. Jeg kunne seriøst ikke leve uden is, jeg åd is every single day!

Jeg kunne høre Jack grine, og kiggede en smule fornærmet hen på ham, ”Hvad er det der er så sjovt?” jeg kunne ikke holde masken, så jeg begyndte også selv at grine svagt, ”Behøves vi virkelig alle de is?” jeg var hurtigt til at nikke, ”Ja, ellers er jeg sikker på at du ikke kan holde ud at være i samme hus som mig!” grinte jeg.

Han rystede bare på hovedet, og tog mine is, hvorefter han lagde dem i kurven.

”Nå, vi skal have noget ma..-” - ”ALLEEEEY!” jeg drejede forskrækket hovedet, og så Louis med armene åbne, imens ham kom løbende hen imod mig.

Jeg kunne ikke lade vær med at begynde at grine lidt, han var sgu da sød!

Han kom hen til mig, og jeg lagde hurtigt armene om ham.

Jeg kunne ikke undgå at indånde hans duft, og man kunne da godt sige at han duftede godt.

Han trak sig lidt fra mig, men stadig med et kæmpe smil på læberne.

”Hvordan går det?” smilede han, ”Fint!” svarede jeg hurtigt og gengældte hans smil. Jeg kunne mærke en hånd på min skulder, hvilket automatisk fik mig til at dreje hovedet.

Hvor jeg så Jack stå med et lidt forvirret ansigtsudtryk, og et smil på læben, det så egentlig ret dumt ud, og det var nok også derfor at jeg begyndte at grine lidt.

”Hvem er han?” hviskede han mig ind i øret. Jeg trådte lidt væk og smilede så til dem begge.

”Nårh ja, øhm Jack det her er Louis, Louis Tomlinson, du ved ham fra One Direction hvis du ikke allerede har lagt mærke til det,” grinte jeg og kunne ikke undgå at se Louis lyse op i et kæmpe smil.

”Og Louis det her er min kæreste Jack,” jeg sendte Jack et forsigtigt smil og han nikkede bare, hvorefter at han rakte hånden frem mod Louis, som hurtigt tog imod den, hvorefter de hilste på hinanden.

”Hvad laver du egentlig her?” spurgte jeg Louis om, han grinte svagt, ”Det samme som jer, regner jeg med,” jeg kunne ikke lade vær med at grine. Han fik mit spørgsmål til at lyde en smule dumt egentlig.

”Louis?” en ret velkendt irsk stemme lød bag mig og jeg vendte mig hurtigt om, hvor jeg så Zayn og Noah stå.

Man skulle fandeme tro at det var meningen at de alle sammen dukkede op her, jeg synes altså det var en smule underligt at de lige præcis, mødtes i det samme supermarked + at jeg også var her.

”Alley?” spurgte Noah. Jeg grinte svagt, ”Hey Noah,” han kiggede en smule forvirret på mig, og lidt efter lignede han en der var ved at dø af grin, og jeg kunne også se at Zayn havde svært ved holde masken. Et højt grin lød bag mig og jeg vidste med det samme at det var Louis.

”Hvad er det der er så sjovt?” spurgte jeg en smule dumt. Noah og Zayn kunne heller ikke holde masken længere og begyndte så at skraldgrine. Jeg så en smule forvirret ud, men kunne heller ikke selv lade vær med at grine over Noahs grin, det lød virkelig underligt og sødt på samme tid.

”Kaldte du....AHAHAHA... ham lige...AHAHAHA... for Noah?” grinte Louis. Han lød som en der havde svært ved at trække vejret, hvilket bare fik mig til at grine endnu mere.

”Øhh...” mumlede jeg til sidst, ”Hans navn er altså Niall,” lød det fra Zayn. Jeg kiggede en smule underligt på ham, inden det gik op for mig hvad han sagt.

Jeg kunne nemt mærke hvordan rødmen steg op i mig, ej hvor var det her pinligt. Tænk jeg havde troet at han hed Noah.

Niall sendte mig et stort smil og grinte så svagt.

Jeg kiggede bedende hen på Jack for at få hans hjælp, men idioten stod fandeme også bare og grinede.

Okay, Jack var ikke nogen idiot, men lige denne her gang var en undtagelse.

”Seriøst stop! Det er virkelig pinligt for mig!” fløj det ud af munden på mig. På en måde generede det mig ikke, og på en anden måde gjorde det, for drengene begyndte bare at grine endnu mere, hvilket bare gjorde mig endnu mere rød i hovedet.

Så sjovt var det altså heller ikke, jeg havde for guds skyld bare taget fejl af navnet.

”Okay, fint det er nok nu!” smilede jeg og kiggede undskyldende på Niall, som endelig var blevet færdig med at grine, men nu stod med et sødt smil plantet på læberne, og helt rød i hovedet af at grine så meget.

”Ej undskyld, Al, men det var altså lidt mærkeligt! Noah og Niall minder bare slet ikke om hinanden, hvordan kan du seriøst tage fejl af det?” drillede Niall.

Jeg rullede bare med øjnene og grinede svagt.

”Skal vi komme videre?” lød det bagved mig, jeg vidste udmærket godt at det var Jack så jeg nikkede bare.

”Vi ses drenge,” smilede jeg og tog imod den hånd Jack rakte mig, for derefter at vende mig om og begynde at gå hen mod kassen.

؂

Jeg kyssede Jack en sidste gang inden jeg gik ud i køkkenet, for at tage noget at drikke.

Jeg fandt et glas og gik hen til håndvasken, hvorefter jeg tændte for vandhanen, og lod vandet løbe ned i mit glas.

Da det var nogenlunde fyldt, slukkede jeg for vandhanen, og begyndte at drikke mit vand. Jeg stillede mit glas fra mig, da jeg var færdig.

En vibrerende lyd fik mig til at kigge hen mod lyden, hvor jeg så min mobil ligge.

Jeg kunne tydeligt se at jeg havde fået en sms, så jeg var ikke længe om at komme hen til min mobil, og gå ind på beskeden.

Det var fra et ukendt nummer, så jeg blev måske en smule nysgerrig.

Unknown: Hi Alley.

We really need your help, ’cause some of our models have been sick and we now have five models which can be fotographed together with five boys who come to visit today.

James.

En glæde begyndte at boble rundt i mig, jeg havde virkelig glædet mig til at komme igang, så det glædede mig enormt at de kunne bruge mig nu.

Jeg glædede mig til at se hvilke drenge, og hvad jeg overhovedet skulle bruges til?

Me: Hey James.

I’m on my way. Alley.

Svarede jeg hurtigt.

Jeg var ikke længe om at løbe ind på værelset, hvor Jack til min store overraskelse sad, men lige nu ignorede jeg ham og fór hen til skabet, hvorefter jeg nærmest rev det op.

”Wow, wow, wow hvad fanden har du så travlt med?” grinte Jack, jeg vendte mig kort om og gav ham dræberblikket, inden jeg vendte mig mod skabet igen, for at finde noget pænt tøj.

”Undskyld..” jeg smågrinte, og fandt så endelig en flot bluse, samt en højtaljet nederdel, og nogle neylonstrømper.

Jeg vendte mig om og begyndte så at tage min hættetrøje af.

Jack piftede højt, hvilket fik mig til at rødme svagt, ”Hva’ så, stripper du for mig eller hvad?” grinte han. Jeg sukkede og grinte så svagt. ”Nej, desværre ikke i dag,” smilede jeg, hvorefter jeg hurtigt trak blusen over hovedet.

Jeg var hurtig til at tage mine bukser af, hvorefter jeg hurtigt tog nylonstrømperne på og min nederdel.

”Må jeg lige spørge hvad du skal?” mumlede Jack og kiggede interreseret på mig, ”Jeg skal mødes med min chef og nogle drenge..” Virkelig god forklaring, Alley!
Nå, men jeg kunne ikke gøre for det, når jeg er stresset, tænkte jeg ikke særlig godt!

Jeg greb min taske og var allerede på vej ud af værelset, ”Nogle drenge?” - ”Hej hej,” råbte jeg.

Jeg gik hurtigt ud i gangen, hvorefter jeg tog mine sorte pumps på og min mega awesome millitær jakke, og så var jeg ellers den der var skredet.

_____________________________________________________________________________________________

Nå, hvem tror i så de drenge er? Og hvad tror i at Alley skal bruges til?

Hvad syntes i om kapitlet? Ved godt det er ret kedeligt, men altså sådan er det altså!

Vici_Styles1712 x

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...