Forever alone - Niall Horan (One Shot)

En pige ved navn Bella flytter til Irland, Mullingar, da hendes far havde fået et super job. Bella har en fornemmelse af at hun ikke vil passe ind og det er sådanset rigtigt, eller er det bare noget hun bilder sig ind i hovedet?

Helt anene er hub faktisk ikke, da en speciel person kommer frem og hjælper hende til sidst.


Denne historie er en One Shot, så i ved.. Kun en historie, kun et kapitel, men håber at i vil læse den. Kom i tanke om den her i dag, men det er også en del af mine følelser IRL, så havde lyst til at skrive en trist historie, da overskriften også passer lidt til mig fortiden.. :')

Håber virkelig at i vil læse den! Jeg vil blive rigtig glad hvis i gav den en chance. <3

14Likes
8Kommentarer
1293Visninger
AA

1. Forever Alone 1.

Mange bruger ordet 'Forever Alone'. 

Andre siger det, eller gør det, hvilket overhoved ikke gir' på nogle måder nogle mening? 

Lige som den mærkelige sætning jeg lige sagde der?

Men jeg ved at rigtig mange er det! Jep, det ved jeg og jeg kan sige jer at jeg er en af dem. 

En Forever Aloner...

Det er virkelig ikke sjovt, men man er næsten ved at vende sig til det.. 

Jeg har været en Forever Aloner i hele mit liv!

Neej, ikke overdrive, Bella.. 

Det kan meget vel være hele mit liv..

 

Jeg sad på mit helt nye værelse i Mullingar der ligger i Irland som kommer fra jorden.. 

Ej, ingen grund til detaljer. Jeg tror i har fattet det.. 

 

Jeg sukkede dybt og lænede mig op at den kolde rude. 

Der var gråt og trist vejr her i Mullingar og vejret gjorde ikke ligefrem mit humør, bedere..

Endu et suk forlod mine læber og min varme ånde, smittede som dis på ruden..

 

''BELLA! KOMMER DU IKKE LIGE HER NED!!??'' Råbte mor. Det gav et lille sæt i mig, da jeg var i min egen lille verden som altid..

''Jeg kommer..'' 

Råber jeg tilbage og smuttede ud af værelset og videre imod køkkenet, hvor hun befandt sig. 

''Ja, Mor?'' Spurgte jeg og prøvede at gemme min 'forever alone' ansigts udtryk.  

''Hej lille mus. Er du okay? Jeg ved godt at du ikke gad flytte, men du ved. Far har fåe..'' 

Jeg himlede øjne og prustede. 

''Jaja. Jeg har fattet det.. Jeg er også ligeglad,'' vrissede jeg af hende. 

Yup, det fylder en del i mig.. Jeg gad ikke flytte for jeg bliver klart set som særlig på denne skole, da jeg har været det i 4 andre skoler. 

Nu hvor det er så ens i de andre skoler, hvorfor skulle det så være anderledes i denne her?

Faktisk så rejser vi næsten hvert år, på grund af far. 

Ham og hans skide arbejder, driver mig til vanvid! Jeg bliver sindsyg!

''Lille mus, dov. Jeg ved godt at d..'' 

''Årh, hold mund når du alligevel intet fatter og forstår..'' 

Siger jeg og forlader rummet. 

''Du kunne i det mindste lade mig snakke ud,'' høre jeg hende i baggrunden, men ignorerre hende totalt.

Igen smuttede jeg ind på værelset og smækkede døren efter mig. 

 

 

Jeg sad ved vinduet igen og så ud. Der var ikke så meget at se på.. Ikke andet end huse, træer, haver, fliser, veje, græs og......... En fodbold??

Fodbolden kom pludselig hoppene forbi fortåvet der nede og 3 drenge kom løbene i hælende på bolden. 

Jeg skævede lidt til de 3 ukendte drenge som sikkert var dem der legede med fodbolden. 

der var to drenge som var sort håret og en blond. 

En af de sort hårede havde, næsten ikke noget hår, bare meget kort, i ved.. 

Den anden havde lidt mere, men så var det heller ikke værre.. Nok normal drenge størrelse til en dreng.. 

Og så den blonde.. 

En del længere hår end de andre han så nu ret sød ud.. 

De må være på min alder? 

Det lignede de, men jeg var ikke sikker.. 

Imens de 3 drenge sparkede en bold frem og tilbage, gloede jeg som en eller anden idiot på dem.. 

Hvilket var lidt akavet nu hvor jeg tænker over det.. 

Men i det bolden blev sparket i min retning, løb en sort/korthårede dreng imod bolden, men pludselig mødte vores øjne hinanden og jeg gemte mig hurtigt!

SHIT!

Tænkte jeg og vælgede IKKE at se ud af viduet mere idag!

 

***

 

Det var min første skole dag her på Mullingar folkeskole.. 

Jeg gik forvierret rundt på gangene og prøvede desperat at finde lokale 22, men heldet var ikke med mig og så fissede alle elever bare rundt og rundt, så man kunne jo heller ikke følge med, vel?

Sådan noget lort! Hvorfor sker det her altid for mig!?

Jeg sukkede dybt og så rundt i mængten mennesker..

''Undskyld. Er du faret vild?'' Spurgte en ukendt stemme bag mig og jeg snurre rundt på hælen, for at se hvem det var som prikkede mig på ryggen. 

OMG! Det var sgu ham den blonde fra i går! Jeg smilede nervøst og bed mig i læben. (stor vane!)

''Jaah.. Jeg leder efter lokale 22..'' Mumlede og jeg tror faktisk ikke han forstod det, men et smil vises frem på hans læber. 

''Lokale 22? Der henne.'' Han pegede imod en dør og jeg følgede hans pegefinger, imod højre. 

''Niall!! Kom nu!'' Kommandere en muggen pige stemme bag os. 

''Kommer Holly,'' sagde han lige så venlig han var og løber imod hende. 

Wow.. Han lod hende kommandere rundt med sig selv.. 

Igen skulle kommandere rundt med mig.. Så ved de det, men jeg har nu heller ikke prøvet det, andet end min mor og far..

En høj lyd af en klokke, rigede kraftigt op over mit hoved og jeg tar' mig hurtigt til ørene!

Lorte klokke!

 

Men det er vel et tegn på at det ringer ind.. 

Jeg går imod lokalet den blonde dreng pegede på..

 

Da jeg kom ind, stirrede en hel del øjne på mig, hvilket fik mig til at rødme totalt!

''Er du ny?'' Spurgte en stemme og jeg nikkede, uden at vide hvem det var.. 

''Godmorgen, elever.. Ida.. Nårh, du må være den nye elev? Velkommen til klassen. Jeg håber at du vil passe godt ind i denne klasse..''

Ja sikkert.. Tænkte jeg og lod dårlige tanker køre igennem mit hoved. 

''Hvad hedder du?'' Spørg hun og jeg så op på hende igen. 

''Bella..'' Mumlede jeg og blinkede nervøst. 

''Godt. Er der nogle der vil tag' jer af den nye elev?'' 

Der blev helt stille og.. Selvfølgelig.. Ingen.. Absolut ingen, men det undrede mig ikke. 

''Nå. Nu hvor i ikke vil sammenarbejde, så kan Holly vise dig rundt og det hele, ikke Holly?'' 

Længere nede så jeg Holly himle øjne og det gjorde det ikke bedere.. 

''Bare sæt dig der nede. Der er ledig plads ved Holly.'' Jeg nikkede og gik igennem borde og elever for at nå ned til enden af klassen, hvor Holly og.. Den blonde dreng sad??

Gik han i denne her klasse? Han virkede så rar på gangen, men ikke nok til at vise mig rundt eller tag' imod mig.. 

Måske er han genert.. Ja klart.. Tænkte jeg og satte mig ved hende Holly som råbte efter den blonde på gangen.. 

''Hey..'' Startede jeg forsigtigt, men kun et koldt blik, stirrede på mig, til hun gav' mig de kolde skuldre. 

Nøøj hun mindede om Nadia fra mig gamle klasse. Snop, snop snop.. 

 

 

Der var gået tre kvater af timen, så timen er kun halv færdig. Vi havde matematik, hvilket jeg ikke brød mig om, da Matematik var mit hade fag.. 

Jeg prøvede at koncentrerre mig med de gange stykker jeg havde på mit papir, men ved siden af, pjattede Holly med den blonde, hvilket var ret irriterene.. 

''Gider i lige?'' Sagde jeg pludselig, hvilket jeg fortrød med det samme!

4 øjne hvilede på mig. Den blonde så bare forvierret på mig med de.. Alligevel smukke blå øjne, men der imod Holly.. Jeg behøvede vidst ikke beskrive hendes blik.. 

''Holly og Niall. Gider i lige at fokuserre på jeres opgaver i stedet for at fjolle rundt?'' Kom det pludselig fra læren. Niall svarede pænt tilbage hvor Holly der imod undslap et irriteret suk. 

 

Det smittede og nu ønskede jeg bare at tiden gik hurtigere, så jeg slap for det her bras!

 

***

 

Endelig! Det ringede ud! Aldrig havde jeg været så glad for at høre den klokke ringe, men det er jeg faktisk nu og så var jeg så opsat i at komme ud, at jeg ikke så personen foran mig og gæt hvad der skete..

Hmm.. Jeg stødte guddødme LIIGE ind i personen og vi begge vaklede rundt og landede til sidst på det kolde gulv!

''Auv..'' Mumlede personen.

Jeg lå lige oven på ham!? Han lå på ryggen og så med mig ovenpå!!??

Nu kan det sgu ikke være mere pinligt!!!

''Hey Niall? Hvad har i gang i der nede? I har kun kendt hinanden i 2 timer.'' Drillede en eller anden. 

Idiot..

''Undskyld mig..'' Mumlede han og så på mig. 

Jeg bed mig i underlæben og kastede mig væk fra Den blonde. Ej, jeg kalder han sgu bare Niall nu.. 

Latter høres, men det virkede til at det ikke plagede Niall, men så er der jo mig.. Så flov!!

Jeg rejste mig og så på ham, men jeg var så ked af det at jeg ikke kunne få en lyd fra mig. 

Helt mundlam.. 

Han så på mig med de der udmodståelige øjne. 

Jeg var som låst fast i dem og en følelse kom op af maven.. 

Han så væk og forsvandt ud af klassen.

Han var sur.. Han var helt klart sur eller hvad?

Den måde han bare gik på.. Han hader mig..

Jeg satte mig hen på min plads og gemte mig ved hjælp af mine arme.. 

 

Han virker ellers meget sød.. Tænkte jeg. Der er noget ved de øjne jeg godt kunne li'.. 

Altså.. I det de mødtes. Der er noget ved ha.. Nej! Det er løgn!

Bella.. Glem det.. Han er bare så meget ikke dig.. Desuden tror jeg også at han er sammen med hende der heksen Holly.. Neej.. Så meget er jeg heller ikke vild med ham.. Han virker sgu også ligeglad, så brug ikke din tid på ham.. 

Forever alone.. 

 

Jeg forsvandt i mine tanker da jeg pludselig blev skubbet til!?

Jeg så op og der stod godt nok Holly. 

Hun havde blikket imod mig. 

''Nååh.. Man hopper nok rundt på Niall, hva'?'' Startede hun, men jeg pøvede bare at ignorerre hende. 

Skrid! Tænkte jeg og lukkede mine øjne.

''Bare synd at han ikke bryder sig om dig nu hvor du gjorde det stunt..'' Hun grinede en del hånligt. 

''Hey, stop nu Holly.. '' Mumlede Niall pludselig og tog sine høretelefoner på.. 

Han prøvede at undgå øjenkontakt med os eller.. Mig?

Suk.. 

Da han tog høretelefoner på, så Holly på mig. 

''Du kan godt li' ham ikke?''

Jeg fnøs. ''Hvad for dig til at tro det..'' Svarede jeg. Nej Bella! Så stop forhelved!

Ikke gør diskotionen værre end den overhoved er!

''Jeg kan se det.. Den måde du stirrede på ham i timen, men.. Det gør næsten alle piger her i klassen..''

Jeg så på hende, men min mund skulle bare være ZIP!

''Han er jo den søde her i klassen, så hvem vil gøre ham noget?..''

 

Denne gang skævede jeg til hende.  ''Hvad mener du?''

Nej, Bella! ZIP! Sagde jeg...

''Nårrh.. Ingen har nogensinde overfaldet ham før.. Og der er en grund til at de andre piger ikke er i så meget selvskab, da de ved at han er min.. Det skal du også bare lige vide!''

''Så i er altså kærster?'' Noo, Bella! Nu gør du det igen!

''Nej, men derfor kan han stadig være min..'' 

Jeg himlede øjne.. 

Stakkels dreng.. Hvad han dog ikke blev udsat for?

Holly sendte mig et hånlidt blik, inden hun gik imod Niall og holdte armene om ham. 

Jeg prøvede ikke at stirre, hvilket var svært.. 

Dumme Holly.. 

Så hehold dog 'din' Niall. 

Jeg var heller ikke interesseret.. 

 

***

Jeg har gået i skole i 5 dage og alt ting går bare ned begrund af Holly!

Jeg hadet hende!

Hun var faktisk grunden til at jeg pjækkede fra skole lige nu.. 

Jeg var iført Skoletaske og jakke, men i stedet for at gå hen til skolen var jeg smuttet hen til parken, da jeg ikke gad ydmyges af Holly. 

Det var slut og det værste var at jeg altid har været så skrøbelig, så jeg havde aldrig rigtig kunne forsvare mig selv.. 

Niall ignorerede mig også.. Eller... Det gjorde hele klassen.. 

Jeg er bare så meget anderledes! 

Forever alone.. 

Jeg måtte gå i skole på et eller andet tidspunkt i dag, da jeg ikke kunne blive her hele dagen og mor lavede hjemme arbejde.. 

Jeg var på den og hvis jeg gik i skole nu, vil jeg komme midt i timen og det vil jeg ikke!

Måske et frikvater.. 

Hvad er klokken nu lige?

...

...

...

Allerrede!? Klokken var allerrede 9:21. Det ringede snart ind til friskvater, så jeg kan lige så stille gå imod skolen eller.. Fængselet hvis i spørg mig.. 

 

 

Jeg nærmede mig klassen og i det jeg trådte ind, høre jeg allerrede dagens første onde sætning fra Holly. 

''Nå se hvem der plækker fra skolen i dag..'' Hun sagde det højt nok til at klassen kunne høre det og nu.. Det der fandt jeg mig bare ikke i! Ikke mere!

Lysten til at gi' hende fingeren var stor!

''Holly?'' Prøvede jeg at sige roligt.. 

''PAS DIG SELV DIN LEDE LILLE...'' Flot, flot.. Det var ikke længe min blide tone kunne overleve, men jeg havde gjordt Holly godt irriteret og et blik man næsten kunne skære sig på, skar ind i mig af vrede!

''Hvad sagde du lige?..'' 

Spurgte hun og jeg himlede øjne. 

''Hør dog efter når man snakker til dig..''

Hun gik imod mig, hvilket gjorde mig meget utryg!

Jeg var blevet en smugle bange for hende nu, men kender i det der hvor man bare bliver så rasende at man bare har lyst til at sparke til noget? 

Jeg har følelsen i mig nu ug det brander for at komme ud!

''Du skal ikke..'' Startede hun og i det hun pludselig tog fat i min hånd, panikkede jeg og gik i selvforsvars position og rev hende lige i håret!!??

 

Ej, det gjorde du bare ikke Bella.

Nej, det gjorde jeg så..

Hun udstødte et lille skrig og jeg bakkede nervøst tilbage. 

Alle gloede underligt på mig og jeg fortrød virkelig! 

Jeg hev hårdt og det så ud til at det gjorde ondt på hende. Meget!

Tårene kom pludselig stille frem. 

Jeg gad ikke mere. Jeg HADER Holly, jeg hader Mullingar!

Jeg skulle bare væk! 

Men ja. Tårene samlede sig i en lille kugle og trillede ned af min kind, men det jeg lige gjorde,  skammede jeg mig inderligt over!

Jeg kunne bare ikke lade vær'? Alle sendte mig også onde blikke over det jeg gjorde ved Holly. Jeg smed tasken af min ryg og styrtede ud af denne her lorte klasse og videre væk fra det hele!

No stop!

I det jeg løb, blev tårene støre og jeg stoppede alligevel op for at græde, da jeg fandt et sted hvor ingen mennesker var.

 

Forever alone..

 

Hvad skete der lige der? Jeg følte mig hadet! Glemt!

Jeg.. Je..

''Hey.. Er du okay?'' Sagde en velkendt stemme. 

 

Jeg vendede mig om og fik øje på Niall. 

 

''Gå med dig.. J-jeg gider ikke sn-snakke..'' Sagde jeg og gråden blev lidt større

''Hvorfor? Jeg vil gerne hjælpe dig,'' hans venlige stemme skar imod mig, men jeg ville ikke dy mig. ''GÅ!''

''Okay. Jeg kommer tilbage senere.'' Sagde han og her blev pludselig stille. 

Er han gået? Jeg kunne i hvert fald ikke høre ham..

Jeg så mig tilbage, men til et stort chok stod han bag mig!

Mit hjerte hoppede et slag over og jeg så chokeret på ham.

''Jeg gik og nu er jeg tilbage. Jeg har taget din skoletaske med.''

Han rakte mig min taske frem og et smil vises på hans læber.

''Tak..'' Mumlede jeg og så på ham.

Jeg vendte mig om og gik videre.. 

Væk fra ham.. Jeg følte at han var en lille del af mit problem, så jeg vil intet have med ham at gøre.. 

 

''Hvad laver du?'' Sagde han pludselig og gik op ved siden af mig.

 ''Skulle du ikke ha' time nu?'' Spurgte jeg ligegyldigt og fortsatte videre.. 

''Nøøh..'' svarede han og her blev en smugle stille igen. 

Jeg gik nok i 10 minutter uden af sige noget og stadig fulgte han efter mig.. 

Gik han ikke snart væk? 

''Hvad laver du?'' Spurgte han igen. Jeg så på ham og sukkede. 

Man kan vel ikke gøre andet end at svare..

''Jeg er forever alone..'' Mumlede jeg og stoppede op, men så stadig såret ned på græsset. 

''Hmm.. Vi kan være forever alone sammen?''  

Der var noget ved hans tone der lød sødt. 

Men.. Sagde han lige det jeg tror han sagde?

Jeg så underligt på ham.

''Mener du det? Gider du seriøst være forever alone?''

Han nikkede og smilede. ''Jahh.. Vil du være forever alone sammen med mig?''

 

Jeg smilede kort, men kun fordi det lød dumt.. Man kan da ikke være forever aloner sammen.. 

Eller hvad? Dumt men alligevel rigtig sødt. 

''Skal jeg bære din taske?'' 

''Hvorfor er du pludselig så sød?'' 

Spurgte jeg og sukkede. 

''Hvad? Har jeg da været ond? Jeg tvivler..'' 

''Jeg mener.. Du har bare.... Ignoreret mig..'' Mumlede jeg og så væk. 

''Nåårh.. Undskyld.. Jeg var lidt genert. Og så..'' 

''Holly?'' Afbrød jeg ham. 

''Måske,'' svarede han.  

''Hmm..'' Jeg gik videre og sukkede igen, men han tog pludselig min taske. 

Hey! Hvorfor gjorde han nu det!?

''Lad mig nu bære den.'' 

Så lad gå.. Tænkte jeg og smilede kort igen.. 

''Jeg kan godt li' dig. Det var bare Holly som forhindrede mig i at prøve. Undskyld, men nogle gange lader jeg Holly styre mig, hvilket jeg også er træt af..'' 

Jeg lavede store øjne til ham. Jeg smilede da han indrømmede at kan ku' li' mig, hvilket også var virkelig sødt når drenge vil indrømme det. 

''Er du sikker på at du ikke skal tilbage til klassen?'' Spurgte jeg en sidste gang og han rystede på hovedet. 

''Nej.. Jeg har også skoletaske med såh..'' 

Nåårh.. Jeg havde ikke lagt mærke til at der var en taske på hans ryg før nu..

''Jamen..  Hvad så nu?'' Mumlede jeg og så på ham. 

Han løftede på skuldrende. ''Vi kunne måske tag' hjem til mig? Hvis du vil for jeg forst..'' 

''Okay!'' Svarede jeg ret hurtigt, da jeg alligevel ikke kan tag' hjem. 

''Uhmm.. Fedt.. Så lad og tag hjem til mig.. Jeg bor lige her tæt på.''

Denne gang for jeg vist et stort smil frem og gik tættere på Niall som pludselig blev overfaldet af en humørbombe, da han var så glad.. 

 

***

 

''Okay. Velkommen hjem til!!!... Mig..''

Jeg smilede og så ind af hoveddøren. 

''Damerne først,'' sagde han. 

Jeg grinede kort og trådte ind i lejeligheden. 

''Bare smid tasken.... Skal jeg vise dig mit værelse?'' Spurgte han og jeg nikkede. 

Han tog pludselig blidt fast i mit håndled og trak mig igennem gangen og videre imod hans værelse. 

Jeg studerede kort de nye omgivelser jeg var i blandt. Her var en smugle rodet på hans værelse, men det undre mig ikke.. Han var jo en dreng.. 

Jeg så imod en guitar der vare henne ved hjørnet og jeg lod mine brune øjne, hvile på ham. 

''Kan du spille guitar?'' han nikkede og rakte hånden imod guitaren. 

Vi begge satte os ned på hans seng og Niall gav sig til at spille en lille melodi på sin guitar.

Melodien var rolig, blid og så lød det bare pisse godt! OMG! Han er jo et naturtalent!

 

Arrh.. Nu overdriver jeg, men han var rigtig god! 

Melodien fik en til at slappe af og lysten til at lukke sine øjne, var stor. 

Typisk nok midt i melodien, begynde hans mobil pludselig at ringe og han lægger hurtigt guitaren fra sig, hvor han fiskede mobilen op af lommen og tog den til øret, uden at se hvem der ringede. 

''Niall her,'' Sagde han og en lille svag stemme kom fra mobilen. 

Jeg kunne godt høre det, men ikke hvad personen svarede. 

''Jeg er hjemme, hvorfor?''

Jeg så nysgerrit på ham. 

''Er du ikke ligeglad? Men du forstyrre.. Vi ses senere..''

Lyden i baggrunden blev lidt højere, men Niall lagde bare på og kastede mobilen fra sig. 

''Det var Holly.. Hun spurgte bare om hvor jeg var, men lad os bare lade det ligge..'' Jeg nikkede.  

Skønt.. 

Kan hun ikke lade Niall være bare et par timer?? 

Jeg prøvede at glemme det og så imod guitaren igen. 

Jeg havde aldrig rigtig prøvet at spille guitar før.. 

Derfor lod jeg min finger strejfe dens strænge og 3 forskællige toner kom fra den. 

''Vil du prøve?'' Jeg så på ham og nikkede, men tøvede kort. 

''Aner bare ikke hvordan man spiller på en guitar.. Alle toner lyder så ens..''

Han undslap en lille latter.

''Se,'' han tog guitaren og gav mig den. ''Prøv at hold den sådan her.'' 

Han rettede på min min holdning om guitaren til jeg holdede den rigtigt.

Det gik ikke så godt, men det var okay sjovt alligevel..

Prøv sådan her. 

Han lænede sig ind til mig og hans kropsvarme varmede mig. Han lagde en arm om mine skuldre og tog blidt fast i min hånd, hvor han gjorde det samme med den anden. 

Jeg blev varm inden i, da han var så tæt på mig, men jeg ved udemærket godt at han bare prøvede at hjælpe mig med guitaren og ikke den måde jeg havde i tankerne.. 

Det var hykkeligt og selvskabet til Niall blev lidt større.

Han var virkelig sød!

 

***

 

''Hvilken film vil du se?'' Spurgte han og så op på mig. 

Jeg løftede på skuldrende, ''jeg er ligeglad.'' 

''Hmm.. Grease er god. Kender du den?'' 

''Jaah? Det tror jeg? Vi kan godt se den hvis du vil.''

Han nikkede. 

''Okay!'' 

Han satte den på og jeg satte mig på sofaen. 

 

Det var alligevel rigtig hyggeligt det her. 

Mig og Niall så Grease sammen.

Jeg stenede på skærmen og var helt opslugt i filmen. 

''Duh.. Bella? Det der forever alone, hvad betyder det sådan helt? Jeg ved godt hvad det betyder, betyder men..  Forstår du?'' 

Jeg så på ham og smilede. 

''Hmm.. En forever aloner er vel bare en forever aloner?'' 

Han rystede på hovedet. ''Nej.. Hvad betyder det?..'' 

''En forever aloner... Er ligesom en som mig.'' 

Var det nok forklaring?

''Siger du så at en forever aloner er en pige?'' 

Jeg grinede. ''Nej din nød. En forever aloner er en uden rigtig med venner.. 

Måske lidt ensom.. En forever alone er altså bare en person som er palle alene i verden.. '' 

Sluttede jeg bare af, men Niall smilede skævt til mig og rystede på hovedet. 

''Du er da ikke forever alone.. Du har mig.'' Sagde han opmundrende og smilede stadig. 

Jeg kunne heller ikke lade vær' med at smile da han sagde det. 

Han er jo perfekt! Jeg tog fejl af ham. Han er virkelig sød og jeg forstår godt at alle pige render efter ham som Holly sagde. 

Vi sluttede samtalen af med et varmt blik til hinanden, inden jeg så imod TV'et igen.. 

Han rykkede  pludselig tættere på mig og en arm blev lagt om mine skuldre. 

Jeg rødmede totalt!

Jeg reagerrede ikke, men det var så sødt at jeg bed mig selv i læben. 

Han må endelig blive ved med det han gjorde!

En banken kom ud af ingenting imod hoveddøren. Vi begge så bag os.

Niall reagerrede ikke og valgte bare at blive siddende. 

Igen blev der banket på døren lidt hidsigere end det første bank. 

''Skal du ikke åbne?'' Spurgte jeg og han sukkede hvor han tog sin arm tilbage til sig og gik imod døren. 

Hmm.. 

Jeg så tilbage og imod Niall der åbnede døren. 

''Niall! Hvorfor skred du fra timen!??''

En velkendt stemme høres og det var ingen tvivl Holly!

''Holly. Du skulle ikke have kommet..'' Sukkede Niall, men Holly brød sig ikke om at Niall skiftede emne. 

''Sig det nu! Er det begrund af hende der den grimme stodder som hev mig i håret!?'' 

Hey! Det der gjorde ondt! 

''Men..'' Sagde Niall, men han blev afbrudt igen.

''Men!? Niall! Du skal ikke omgås de typer!! Hun er sgu da hjernelam! Hvis du ikke..'' 

Denne gang afbrød Niall hende og han så ikke speciel glad ud. 

''Hvorfor? Jeg omgås jo med dig.. Desuden  er hun speciel. Hun kommenderre ikke rundt med mig som du gør.. Så lad hende være!'' 

Nuurh. De ting Holly sagde om mig, blev hurtigt glemt da Niall sagde disse ord!

Så kan hun lære det..

''Niall! Det sa.. Vent..'' Holly fik pludselig øje på mig og et skarpt dræberblik skar imod mig og gjorde mig helt utryg

''Du skal måske gå nu Holly. Mig og Bella var igang med noget spændene og så passer det ikke så godt at du brasser ind, vel? Vi ses i skolen..'' Han slæbte hende ud af hoveddøren og lukkede den i..

Niall var ikke så god til at være ond på den måde.. Men han jeg blev virkelig rørt da han faktisk beskyttede mig hvis man kan sige det på den måde? 

Jeg fik sommerfugle i maven og en skøn følelse mærkes over det hele! 

Niall kom tilbage og rystede på hovedet. 

''Du må virkelig undskylde.. Hun.. '' 

''Undskylde!? Du havde intet gjordt, men jeg er okay. Jeg er glad for at du  hjalp mig..'' 

''Selvfølgelig. Forever aloner holder sammen!'' 

Vi begge grinede og han satte sig ved min side og så mig ind i øjnene. 

Hans blå øjne låste sig næsten ind i mine og jeg var helt hypnotizeret af dem. 

Hans hånd gled blidt op på min og lod sine fingre glide immelem mine.

Han flættede hænder. 

Jeg så han stadig ind i øjnene og nød hans blik. 

''Jeg tror ikke at det gir' nogle mening at være forever alone sammen?'' Hviskede han blidt og smilede til mig. 

''Men for mig betyder det alt og jeg vil med glæde være en forever aloner hvis du også bare er der.'' sagde han.

Jeg nikkede og sukkede. 

Ikke et trist suk eller et misforstået suk, men et suk af nydelse over denne her dreng som bare har vendt om på mit fucking liv! 

Mit liv gav ingen mening før nu. Han gir' mig en grund til at prøve. 

Jeg har lukket ham ind i mit hjerte og jeg vil beholde ham der!

 

 

''Hvad er klokken?'' Spurgte jeg og prøvede at fiske mobilen op, men Niall var en del hurtigere til at finde ud af det og sagde, ''Klokken er  15:17.'' 

Det tog mig noget tid før jeg regnede ud, hvornår jeg skulle hjem o.s.v.. 

''Allerrede? Jeg skal hjem nu..'' Jeg smilede og det varmede mig totalt da han blidt smilede tilbage, men dette smil var også anderledes end de andre!

 

***

 

Jeg kom ind i klassen og så efter Niall. Han sad på sin plads ved siden af Holly der desperat prøvede at få hans opmærksomhed, men Niall var vidst sur over det i går?

Jeg gik imod min plads ved siden af Holly..

Jeg fik heller ikke det rareste blik af hende..

Men jeg er ligeglad!

Niall havde heller ikke lagt mærke til mig, men det er jo klart, når han legede med mobilen og høre musik..

Daarh!

Vores lære, frøknen, trådte ind i klasse lokalet og først der, ænsede Niall noget, kunne jeg se.

Hvad har vi nu lige i den her time? Det var Onsdag i dag, tror jeg så et det...

NOOOOoooo!!!....

Vi har skide matematik!

Som jeg har sagt tidligere, jeg hader matematik..

''Bella!'' Sagde en velkendt glad stemme og jeg genkendte den hurtigt!

''Hej, Niall!'' Siger jeg glad tilbage.

''Hey Niall. Skal vi arbejde sammen i matematik?'' Kom det pludselig fra Holly som spillede sukkersød overfor Niall, hvilket g mig total lyst til at himle øjne af hende, og et muggen suk, skulle til at forlade mine læber, men Niall svare hende igen!

''Dsv, Holly. Jeg har tænk mig at arbejde sammen med Bella idag. Kan du ikke arbejde sammen med Jessy eller sådan noget?'' Før Holly svarede tilbage, havde Niall allerrede taget sine ting og rykkede hen til bordet ved siden af mig. 

''sovet godt?'' Spurgte han og jeg nikker.

  ''Jooh. Jeg har sovet godt nok, dig?''

''Hmm. Fint fint. Sengen gad bare ikke give slip på mig i morges..'' Mumlede han og smilede på samme tid. ''Kender jeg godt!'' Sagde jeg med et grin. 

''Nåh. Det står på pluds stykker i dag.

 Den klare vi nemt!'' Sagde han og jeg nikkede. 

Måske ville matematik timen ikke blive så værst alligevel?  

 

 

''Yes! Frikvater!'' Kom det fra Niall som havde blikket rettet imod uret og rigtigt nok. Klokken var halv ti, så det var tid til frikvater. 

Han tog sine bøger og rykkede hen til sig selv. Det samme gjorde jeg så også.. Det kan jeg lige så god når timen nu var slut.. 

''Kom,'' kom det fra Niall som pludselig stod foran mig. Jeg så undrene på ham og skævede lidt. ''Hvor hen?'' 

''Lad os bare gå rundt på gangen..'' Jeg nikkede bare og fulgte efter ham.

Sammen gik vi frem og tilbage på den lange gang, men det var virkelig hykkeligt.

''-Så jeg elsker at synge..'' Sagde han færdig på sin sætning og jeg nikkede. 

''Virkelig? Så du kan altså synge?'' Han smilede. 

''Njaarh. Jeg syntes det lyder ok. Jeg ved ikke helt om jeg sådan kan synge synge?'' 

''Hej Niall!'' Det var Jessie som stoppede os og vi begge så på den høje brunhåret pige. 

''Ja, Jes?''

 Spurgte Niall hende med sin nuttede irske accent.

  ''Holly vil gerne snakke med dig, alene.'' Jessie så på mig og videre på Niall. ''Hmm. Det går ikke Jessie. Jeg er i gang med noget, men sig til Holly at hun heller ikke behøver at sende dig ud for at hun kan snakke med mig..'' 

Niall fiskede efter min hånd og loddem flætte hinanden, inden han går en stor omvej fra Jessie, sammen med mig.

  Jeg var begyndt at blive bekymret.. Er alle piger imod mig, fordi Holly siger det eller.. 

Nej.. 

Jeg kan ikke komme på andet, men det lover altså ikke godt, hvis det skal fortsætte sådan her.  Jeg må vel bare se med tiden om noget forandre sig..

 

***

 

Der var gået over en måned eller mere.. Forholdet imellem mig og Niall var blevet større, men det med Holly har ikke det mindste forandret sig.. Hun er stadig den der lede lille djævel, som jeg har husket hende. Niall var heller ikke så meget sammen med hende, men ha' ikke ondt af hende.. Hun trænger sgu ikke til selvskab for hun har en hel del af hendes stride venner...

 

 ''..-Så jeg vil gerne ha' at i laver side 46 til klokken 11:20.'' Kom det fra frøknen. 

Lige nu havde vi Engelsk.. Ikke så slemt som alt det andet for jeg må indrømme at jeg er ret god til Engelsk.. 

Jeg fandt min stiftblyant frem og skulle til at svare på det første spørgsmål på side 46, men noget papir ramte mig i hovedet og et lille sæt, gav' i mig, da den kom ud af det blå? Den var sammenkrøllet, men der stod noget. 

Jeg så rundt i klassen, men alle havde nnæsen ned i deres bog, så jeg kunne ikke se hvem der kastede den.. 

Jeg foldede det ternede papir ud og gav mig til at læse det der stod på det -

 

I love you, because you are the only one for me.. You deserve it, bacause you are special. <3  xxx Our Niall.

 

Aww! Der døde jeg lige! Jeg så imod ham og vores blik mødes. Et var smil spredte sig på hans læber og et  luftkys bliver sendt imod mig. 

I går var der tegnet et hjerte på mit bord hvor der stod -

 

You are only mine girl

 

Det stod der selvfølgellig stadig. Han var også begyndt at sende mig søde SMS'er, så jeg er bare i himlen, hver gang min mobil vibrerre! 

''Ja. Så må i meget gerne pakke sammen. Husk i har lektier for til på fredag, så jeg forventer at alt bliver lavet.. Tak for i dag.'' Hun gik ud af klasselokalet og jeg fulgte hende, til hun var helt ude af syne. 

To hænder, blev lagt på mine skuldre og Niall kom til syne. Han havde et skævt og usikkert smil på sig denne gang. 

''Bella?'' Han tog fat i mine hænder med hans tog og trak mig ud af klasseværelset. 

''Men.. Niall, vi har fri. Kan det ikke vente?'' Spørg og, men fulgte alligevel med, da jeg var nysgerrig.  Han svarede ikke og gik videre hen til vores skabe. Her var ret tomt på gangen, men Niall slap min hånd og så på mig. 

Var han okay? Havde han det dårligt? Skulle jeg hjælpe ham nen noget siden vi står her, hvor ingen kan se os.  Der må være noget galt, siden vi skal helt hen til nogle skabe. 

Niall gik en del tættere på mig. Han havde et håbene glimt i hans smukke grå/blå øjne, da han roligt nærmede mig.  Da han var kommet meget tæt op af mig, lagde han sine hænder om maven og lod mig blidt bakke tilbage, til jeg var oppe langs skabene.  Han lukkede blidt sine blå øjne, inden han lod sig læne imod mig.  Blidt, kyssede han mig pludselig på munden og jeg gengældte det blidt tilbage og lukkede mine øjne af nydelse. 

Jeg lagde mine arme om hans skuldre og kyssede blidt videre, men hvad vi ikke vidste var at Holly havde fulgt efter os og gloede chokeret os i narken, da vi kyssede.  Niall kyssede mig en sidste gang, inden han trak sig tilbage. 

Jeg så på ham og fiflede lidt rund med mine hænder, da jeg mærkeligt nok var lidt genert over for Niall, men det er klart kysset! 

Han gjorde tegn på om vi skulle gå ind i klassen igen og jeg nikkede og gik ind i hans favn.  Han lagde en arm om mig og trak mig beskyttende ind til ham, hvor vi fulgtes ind til klassen. 

 

 

Mig og Niall fulgtes sammen hjem. Vi begge var lidt mundlamme, da vi gik hen over det grønne græs, midt i parken. 

Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige og Niall plegede altid at plapre om et eller andet, men ikke denne gang.. 

Han holdte min hånd og jeg mærkede varmen i den. 

''Jeg føler mig lidt svimmel..'' Kom det endelig fra Niall som tilføjede en kort latter.

 Vent, nej. Det var ikke den sætning jeg gad høre! Åh nej. Er han svimmel? 

Jeg så nervødt på ham, men han holdte sit smil på sig. ''Er du okay?'' Kom det fra mig og han nikkede. 

''Det er ikke så galt.. Skal jeg følge dig hjem?'' 

Jeg tvivlede og så op i himlen.  ''Det er ikke til besvær vel, altså.. Hvis du er svimmel vil jeg ikke tillade det, Niall.'' 

''Hey det går nok..''

 Kasketten han havde på hovedet. tog han af og gav mig den på. 

Jeg rettede på den røde kasket, så den sad rigtigt og så på Niall. 

Han så faktisk ikkke for godt ud? 

Han tog sig til hovedet og lukkede sine øjne. 

Han så træt  ud..

  Jeg stoppede op og rykkede lidt i hans hånd. Han så imod mig med et forvirret blik. 

Jeg så på ham og tog min hånd op til panden på ham og mærkede hvor varm han alligevel var! Jeg rynkede på øjenbrynene og rystede på hovedet.

  ''Niall. Du er varm. Jeg kan ikke lade dig fortsætte sådan her. Der er lidt langt fra mig og så hjem til dig.. Jeg klare det her fra, bare gå hjem.'' 

Jeg smilede til ham, men han rystede på hovedet.

  ''Bare slap af.. Jeg har det okay..'' Mumlede han, men jeg var uenig. 

''Jeg kan se på dig at du ikke er 'okay'.. Jeg klare den her fra.'' 

Jeg kyssede ham på kinden og så ham i øjene.  ''Hmm. Okay..'' sagde han med et suk. 

Han trak mig ind i et varmt blidt knus. 

''Jeg elsker dig..'' 

Hviskede han til mig og kyssede mig blidt tilbage på kinden. 

''Skal du ikke ha' din kasket tilbage?''

'' Bare behold den lidt endu..''

  Hans hand gled blidt ud af mine og bakkede. 

''Ses..'' Sagde han og vendte sig om. 

''Ses..'' Hviskede jeg tilbage og på på ham. 

Nu var han vel okay? Måske var han bare træt? 

Jeg sukkede og fortsatte hjem af, men midt på turen hjem, fik jeg en SMS fra Niall hvor der stod -

Miss you. Forever alone. <3     

SMS'en fik mig til at smile og jeg svarede igen, og holdte mig til mobilen festen af tiden.

 

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

Det SKULLLE meget gerne ha' været en 'One shot', men min sekst var for lang.. -.-

Derfor må det jo nok blive en - 'two shots.'' xD 

Lol, men det var bare det og den tortsættes.. xD      ---------->

 

P.S. Jeg har værest så dun ikke at skrive min historie på Movellas, men brugt Wordpad, men det viste sig at være en hjernelam idé.. 

Jeg skulle rette en hel del, så hak ikke på mig hvis der er fejl. Dem tar' jeg mig af senere, men jeg har brugt en hel time på mellemrum o.s.v. fordi jeg ikke har brugt hjernen, men håber da at i kan li' den.. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...