Breathing hurts. - 1D.

Den 17 årige Camilliea er en cutter. Hun hader sit liv. Hendes mor slår hende, og hendes far forlod dem, da hun var 5. Hun er en meget indadvendt person, der hader opmærksomhed. Hun har næsten ingen venner, hun har dog en bedste ven, Micah. Micah har været hendes ven, så længe hun kan huske, og han er der altid for hende. Men en dag er Micah's venskab ikke nok for hende, og hun kan ikke holde det ud mere. Hun løber, og løber indtil hun falder, og besvimer på gaden. Men hvem finder hende? Og hvad sker der mellem de to? ( Advarsel - indholder anstødeligt sprog)

8Likes
3Kommentarer
699Visninger
AA

2. I can't take this fucking shit anymore!

" Camilliea Valerie Alexandria Howell, kom her ned Nu!!" Råbte min mor, Demitria. Jeg kalder hende aldrig mor, hun er nemlig ikke som en mor for mig, mere en satan som jeg tror,  helvede har sent op til jorden for, at gøre mit liv hårdt. Hun er en sand djævel. Jeg kom tilbage til virkeligheden, og sukkede dybt. Mit lille værelse var ikke andet end en seng og et lille skab, der stod i et hjørne. Det hele var smadret. Min mor havde en dag gået ind på mit værelse for, at lede efter penge til Hash. Hun havde ødelagt alt på mit værelse, da hun ikke fandt nogle penge. 

Jeg rejste mig op, og gik listende ned af den slidte trappe, der knirkede så frygteligt. Demitria sad i den sorte sofa med en øl i hånden. Hun vendte hovedet om, da hun hørte mine fødder træde på trappetrinende. Jeg tøvede, men gik så hen til hende. Mit hjerte begyndte, at løbe afsted, da hun fik et mere aggesivt blik. " Hvad fanden i helvede glor du på, din fucking lille luder?! Du har fucking ikke tid til, at pisse rundt med dig selv, din lille so. Nu for du, din fucking røv ned i Supermarkedet, og henter de lorte øl til mig!!" Skreg hun, mens hun var gået op ved siden af mig. Hendes hånd løftede sig, og ramte min kind, den efterlod en dunkende smerte, der brændte inden under min kind. Jeg løb hen til døren, tog min jakke og mine sko på, og løb så hurtigt jeg kunne ud af døren.

Min kind brændte stadig. Nu er det nok! Jeg vil aldrig mere se den satan mere. Hun kunne rende mig et hvis fucking sted. Kælling. Det var efterhånden blevet meget mørkt, og jeg løb stadig. Mine ben gjorde ondt, og mine lunger brændte næsten op. Jeg kunne ikke mere. Lysene fra lygtepælene flimrede for mine øjne, og jeg kunne mærke, at min krop gav stille op. Jeg besvimede midt på gaden.

 

Undskyld kapitlet ikke var særlig langt, men det er fordi jeg syntes det var et godt sted, at stoppe. :)

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...