New Friends or more? (1D) +13

15-årige Laura Mason forældre er blevet skilt, og hun skal flytte til London over til hendes mormor. Laura vil ikke sige farvel til alt og alle, som hun har i Danmark. Hun skal sige farvel til hende aller bedste veninde, Caroline Toft, og hendes aller bedste ven Jonas Hansen. Hvad siger Laura til hendes overraskelse, hun får i lufthavnen, inden hun tager afsted? Hvad siger hun til, at hun skal til at leve som en englænder? Hvad siger hun til, at hun skal til at finde helt nye venner, og vil der være en, der bliver lidt mere end en ven? Hvad sker der med hendes gamle venner i Danmark? Perrie er IKKE kendt i denne movellas.


10Likes
9Kommentarer
1100Visninger
AA

1. 1. Goodbye

Hejsa. Er du kommet for at hjælpe mig med at pakke?

Ikke?

Nå. 

Jeg er også næsten færdig.

Jeg skal bare lige have den lukket! Kom nu!

Det kan være den vil, hvis jeg sætter mig oven på den?!

Det prøver jeg lige.

Sådan, jeg fik den.

Nå for to uger siden, fik jeg at vide, at jeg skulle flytte over til min mormor i England, fordi mine forældre skal skilles. Det er bare typisk, at det er 'børnene' det skal gå ud over. Bare fordi ens mega egoistiske og mærkelige forældre, ikke kan sammen mere. Og så enda England, eller helt præcist, London.

NOOOOOO! Jeg overlever ikke! Okay måske gør jeg lidt alligevel. Jeg skal bare lige venne mig til det.

Mine overdejlige venner kommer om 2 min, og kører mig til lufthavnen. Dem skal du seriøst møde! Kate og Jonas. Kate og Jonas. KAAATEE OOOG JOOOOONAAAAS! De er de bedste!

Jeg gider ikke have mine forældre med derud, og plus, så skal jeg sige ordenligt farvel til dem!

Var det dørklokken?

JAAA, det var. Jeg kooommeeeer. AV! Hvem har stillet den stol der?

"Jeg kommer nu!"

Og der stod de. De bedste venner man kunne ønske sig i hele verden!

"Hej skatter" råbte de i kor. Vi kiggede alle på hinanden, og flækkede af grin.

Det er sempelthen det bedste ved vores venskab! Vi tænker så ens.

"Hva' så skattemus? Er du ved at vare klar?" Jeg kunne høre sorgen i Kates stemme, og det gjorde ondt. Hendes brune øjne var helt blanke, og fordi hun havde sat hende smukke lange brune hår op i en knold, blev det meget tydeligere! 

Jonas tog mine kufferter inde på mit værelse og bar dem ud i bilen. Jonas er 18, og har lige fået kørekort. 

Jeg ved hvad du tænker nu.

Var hun ikke 15?

Jo, jo det er jeg.

Kate og mig er begge 15 og Jonas er 18.

Vi er alle tre barndomsvenner, så derfor er der 3 års aldersforskel på os!

"Hvad har du lige i de her kufferter, April?" Jonas rev mig ud af mine tanker.

Ufff! Ham ku' jeg altså godt, hvis vi ikke var bedste venner! Hans flotte blå øjne, hans dejlige lyse hår som sidder helt perfekt, hans muskuløse krop, hans...

Nej helt ærligt April, han er din bedste ven!

Tilbage til virkeligheden.

Jonas står og kigger mærkeligt på mig... Hvorfor?

Når ja.

"Øhhh, jeg skal ligesom flytte til et andet land, din spadser! Jeg skal ligesom have alle mine overdejlige ting med! Haalloooo!"

Jeg grinte bare af mig.

Hvorfor?

Det var da ikke sjovt

Var det?

Nej

Ufff, han har et dejligt grin

April! Stop de tanker

Vi satte os alle ind i bilen og kørte. Kate var helt væk, og det gjorde mig ked af det!

 

*** 

 

Nu stod vi foran det der sted, hvor man skal tjekke ind

Jeg kan ikke huske hvad det hedder, helt seriøst

Kate havde slet ikke sagt noget hele turen, og det gjorde mig bange

Jeg er ikke taget afsted endnu! Hun skal snakke med mig

Vent.....!

Var det et nervøst blik, jeg så ved dem begge? Okaaaaaaay, nu er jeg seriøst nervøs

Hey, det rimede, næsten!

Jeg er sulten

Okay, totalt enmeskift, men det er jeg altså. Jeg skal have noget LIGE NU!

"JOOONAAS, KAAATEE! Jeg er SUUUULTEEEN. Kan vi ikke godt tage noget at spise nu!"

Hvorfor griner de?

"Jo, det kan vi da godt tykke, men du har garanteret lige spist!"

Hvorfor tror hun det, det kan jeg da ikke forstå! Jeg spiser da næsten aldrig.

Kan i mærke ironien. Ja ikke. Jeg spiser hele tiden, og jeg elsker mad! Det er DEEEEJLIIIIIIIGT!

"Neeeeej, det kan jeg virkelig ikke forstå, du tror!"

Nu gør de det igen

Griner

Jeg forstår det ikke!

"Jeg skal have en kylling/bacon sandwich"sagde jeg, og satte mig hen til et bord

Hvad nu?

Nu står de og kigger mærkeligt igen

Har jeg noget siddende rundt om min mund? 

Nej vel?!

De er altså mærkelige de to! ikke mig!

De kom ned med tre kylling/bacon sandwich. Jeg elsker de to. 

Nu kigger de nervøst på hinanden igen. Hvorfor?

"April, der er faktisk noget vi gerne lige vel snakke med dig om. Eller fortælle dig" Hun virker nervøst. Det kan jeg ikke li'!

Igen kan jeg høre Jonas grine. Hvorfor?

"April?! Kate og jeg har faktisk haft et forhold i et par uger nu!"

Hvem, hvad, hvor og hvorfor?

Sagde han lige, at de har et forhold?

"OMG, OMG OMG! Jeg ved ikke, om jeg skal grine eller græde!"

Kate kiggede nervøst på mig

"Okay, jeg vælge at smile! Hvor er det da bare fantastisk. Men også lidt underligt! Hvorfor har I ikke sagt det noget før? Nu rejser jeg med tanken om, at jeg kun har vidst, at I var venner."

Begge deres smil falmede, og det var også meningen. De havde ikke fortalt, at de havde et forhold, og vi er bedste venner! Det er virkelig fantastik, at de har sådan nogle følelser for hinanden, men hvis de slår op, så er jeg bare sikker på, at de ikke er bedste venner mere. Og så kommer jeg til at stå med det svære valg, om hvem jeg skal vælge. Det kan de ikke være bekendt!

"Undskyld, men vi vidste ikke hvordan vi skulle få det sagt! Vil du ikke nok lade vær' med at blive sur?Vi skal nyde den sidste tid vi har sammen!"

Det gjorde ondt, at han sagde det på den måde.

Er det en tåre jeg kan mærke?

Jeg sidder ikke, og græder nu vel?

Ej hvor er det bare pinligt!

"Ej se nu hvad du har gjort. Vi skal nyde hinandens selskab, og så bliver det alligevel ødelagt," siger Kate, og hendes stemme knækker. Nu sidder vi begge, og græder på en restaurant i en lufthavn. Hvor pinligt er det ikke lige? Ret pinligt!

"Såså tøser, skal vi ikke gå? April skal snart afsted." Og med de ord, tog vi vores ting, og gik hen mod det sted, hvor jeg skulle med flyet. 

Der lyder en dame i en højtale, og jeg kan høre, at det er mig, der skal ombord på flyet nu. Det for en tåre til at trille ned af min kind.

Kate smider alt hvad hun har i hænderne, og kaster sig i et kram med mig. vi krammer i rigtig lang tid, og jeg kan ikke få mig selv til, at give slip på hende. Jeg gør det dog til sidst, fordi Jonas siger, at han også vil have et kram af mig.

Da jeg krammede ham, trillede endu en tåre ned af mine kinder. Det her gjorde ondt! Jeg vil ikke sige farvel!

"Vi ses jo igen. Vi kommer og besøger dig, husk det," sagde Jonas på min skulder. Det fik et lille smil frem på mine læber. tænk sig at de vil tage til England for min skyld.

"Ja, vi skal jo se dit nye hjem. Og vi skal helt sikkert shoppe i Londons gader!" fortætter Kate. Mit smil bliver endnu større over hendes kommentar, og jeg trækker mig væk fra Jonas.

Jeg tager alle mine ting, og giver dem et lille smil. Det er godt nok falsk, for det er svært at smile lige nu.  De gengælder det godt nok, men det var ligeså falsk som mit. Jeg vender mig om, og går ind i flyet.

Dette var så det sidste farvel til Danmark, og til mine dejlige bedste venner. Jeg kan ikke vente, til de kommer, og besøger mig i London!

 

 _________________________________________________________________________________

Det var så det første kapitel af min min første movella. Jeg håber I kan li' den.

Please like den, og I må meget gerne også, tilføje den til favoritter. Skriv endelig også en kommentar, om hvad i synes.

Elsker jer allesammen!:-)

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...