Besat af at være perfekt

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 nov. 2012
  • Opdateret: 10 nov. 2012
  • Status: Færdig
Du må ikke være andet end perfekt, for så ser folk dig ikke, er det eneste, den stakkels unge pige Claire går og tænker. Hun skal være perfekt. Hun tænker ikke på andet, men desværre går hendes plan om at være perfekt fuldstændig galt. obs: kan være stødende.

1Likes
2Kommentarer
678Visninger

3. 3

"Claire?" lyder en svag og bekymret stemme og stemmen runger over det hele i rummet. En perfekt, blød stemme. Hvis bare hun havde sådan en perfekt stemme.

"Hej," siger hun lavt, da hun åbner øjnene og ser sin smukke søster sidde på kanten af sin seng. Sin perfekte søster. Aldrig i sit liv havde hun kunne måle sig med sin søster, hun var så perfekt, uden at hun gjorde noget for at være det. Hun var så smuk og tynd og perfekt, at folk lagde mærke til hende og faktisk var hun ligeglad. Hun var så perfekt, at hun var ligeglad. Hun var et forbillede, et smukt ansigt.

"Hvad er der sket?" spørger Allie bekymret og kigger med halvlukkede øjne ned på sin søster, der smiler

"Du er smuk," hvisker hun bare og rejser sig op. Claire skal væk fra sin perfekte søster. Hun vil ikke blive mindet om, at hun er den, der ikke er perfekt. Den eneste der ikke er perfekt, den forkerte, den grimme og tykke, den der aldrig kan blive perfekt, ligemeget med hvor meget hun prøver.

"Nej, vent lige," siger hendes søster og følger efter Claire, der går ud af døren, fordi hun vil hen og danse. Hun bekymrer sig slet ikke om noget nu. Hun vil bare være perfekt og det eneste sted hun kan være det er i dansesalen, hvor alt det perfekte foregår.

"Jeg vil være alene," svarer Claire og går uden at kigge på sin søster, der er perfekt. Hun har blod på kjolen og hun tænker slet ikke over, at hun lod de papirer, hvor hun havde understreget ordet grim, liggende på sit skrivebord. Alt hun behøvede nu var at være perfekt og alt hun behøvede var sig selv. Sit perfekte jeg, som hun finder i dansesalen, helt alene, solskin, en stol, spejl og et vindue. Så kan hun være perfekt. Så perfekt, at det gør ondt. Så perfekt, at hun vil bryde ud i gråd og aldrig blive perfekt. Så perfekt at hun vil ende med at dø fordi hun overanstrenger sig.

Så da hun kommer ind i dansesalen trækker hun stolen hen foran vinduet og kigger ud på de syngende, perfekte fugle. Hvorfor skal alt og alle være perfekte bortset fra mig? tænker hun og trækker benene op under sig. "Jeg er ikke perfekt," mumler hun og tårerne begynder at falde. Hun vil bare være perfekt for en gangs skyld, så hun kan blive accepteret og elsket, en porcelæns dukke, en barbiedukke, men ikke af plastik og ikke falsk, hun vil bare være perfekt. Tynd, smuk, så perfekt at hun vil være fortryllet resten af livet, bundet ind i en trance, der ikke kan føre hende ind i noget nyt, og altid vil hun tænke på, hvor perfekt hun nu er. Så perfekt vil hun være. Så perfekt at hun er ligeglad. Så perfekt at det gør ondt, så fuldstændig perfekt.

Da hun hører fodtrin kigger hun op og hendes søster står ved hendes side. Hun ser medfølende og bedrøvet ud på samme tid og sætter sig ned på den nu lille stol ved siden af Claire.

"Du er så perfekt du kan blive," hvisker hun til sin søster og lægger armene om hende.

"Nej," siger Claire grådkvalt og trykker sig ind til sin søster. "Nej, jeg bliver aldrig perfekt, aldrig ligeså perfekt som du er. Og jeg vil være perfekt, jeg vil være så perfekt at det gør ondt."

"Du er så perfekt at det gør ondt på mig at se dig sådan her," svarer hendes søster forsigtigt.

"Jeg vil være perfekt," græder Claire ind i sin søster skulder.

"Det ved jeg, men vi elsker dig ikke, fordi du er perfekt," hvisker Allie trøstende og krammer sin søster.

"Men det gør alle andre og jeg kan aldrig blive perfekt. Jeg er langt fra smuk," bliver hun ved.

"Du er smuk. Du er en dukke lavet ud af dit eget materiale, og måske er du ikke perfekt, men det gør dig speciel, og specielle dukker er så perfekte, at folk tænker og elsker dem hele tiden og aldrig kan give slip på dem. De vil aldrig blive glemt, fordi de er så specielle. Du får ikke kærlighed, fordi du er perfekt," siger hendes søster og smiler til Claire.

"Du er perfekt. Hvorfor kan jeg ikke være som dig?" udbrød hun og tårerne blev ved med at strømme ned ad hendes kinder.

"Fordi du er en helt anden person og det gør dig så speciel, at du ikke behøver at være perfekt. Kan du ikke forstå det?"

"Jo... Jo, jeg forstår det," siger Claire og tørrer tårerne væk fra sit ansigt. "Så jeg behøver slet ikke være perfekt, fordi jeg er speciel?"

"Nej. Du er nemlig perfekt på din helt egen, specielle måde."

"Jeg elsker dig," siger Claire og krammer sin søster.

"Jeg elsker dig, min perfekte søster," siger hun og trækker sin søster ind til sig, som om hun aldrig tør give slip igen. "så højt."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...