Tokio Hotel!!!

denne historie er skrevet ud fra et par af deres sange og der er kan man godt sige, en anderledes handling til hver sang titel! det første kapitel er kun om drengene. og de sidste er "Benita" med.

4Likes
2Kommentarer
636Visninger
AA

2. Don't Jump!!!!

Tokio Hotel havde været i Danmark flere gange nu. Jeg havde været en af de heldige og havde alle gange været til Meet and Greet med drengene, hvilket på en eller anden måde, var endt i et fantastisk godt venskab og jeg skulle derfor ned og besøge dem i Berlin og se deres studie. Jeg glædede mig helt vildt til at se dem og så kunne jeg fortælle dem at jeg snart kom til at bo ikke ret langt væk fra dem når de var hjemme. Det jeg så bare lige ikke havde forventet af mit besøg, var at vi skulle rende hele byen rundt efter Bill, før vi ligesom kunne slappe af igen.

Da jeg bankede på hos drengene, fik jeg noget af et chok. Tom kom stormende ud i hovedet på mig, så kort på mig, tog mig i hånden og bad mig løbe med ham. Først da vi var nået et godt stykke ned af gaden, forklarede han mig hvad der var sket og pludselig kunne jeg godt løbe selv. Bill var forsvundet uden at sige noget til Tom og han anede ikke hvor han kunne være taget hen.

Da vi drejede rundt om et hjørne for enden af gaden, blev vi mødt af en stor samling mennesker der stod og kiggede op mod taget og en masse blå blink. Vi løb over til dem og da jeg så op, kunne jeg straks genkende personen. Jeg hev i Toms arm og pegede op. Han tabte fuldstændig pusten, da han så Bill og jeg hviskede "jeg prøver at få ham ned. Bliv her!" 

Jeg brød afspærringen og styrtede ind i huset, hvor jeg fulgte trappen helt op til taget, hvor jeg trådte ud. Jeg bevægede mig langsomt hen i nærheden af Bill og da jeg stod helt henne ved ham, hviskede jeg "Bill, please don't jump!" Han vendte sig og så på mig. Jeg så ind i de triste nøddebrune øjne og hviskede igen "If I can't throw you back, I'll jump for you! Bill, Tom kan ikke undvære dig og det kan jeg heller ikke! Please don't jump." En tåre faldt stille fra hans øjne imens jeg så afventende på ham. Til sidst trådte han dog ned på taget, hvor jeg gav ham et kram imens jeg begyndte at græde. Jeg hviskede at han havde forskrækket os og at han aldrig måtte gøre det igen. Jeg fortalte at vi alle var her for ham og at han endelig bare kunne kontakte ham. "Jeg har fået en lejlighed i nærheden af jer!" hviskede jeg og det fik ham til at smile.

Jeg tog ham i hånden og førte ham med ned. Da vi kom ud af bygningen, begyndte folk at juble og Tom kom styrtende over mod os. Han krammede Bill tæt ind til sig og hviskede hvor bange han var blevet og hvor glad han var for at han ikke havde gjort det. Jeg smilede af drengene og vi gik hurtigt tilbage til deres lejlighed. Georg og Gustav stod og ventede på os og de så mærkeligt på os, da vi kom gående længere inde fra byen af. Tom låste os alle ind og vi satte os for at snakke med Bill. Jeg var glad for at jeg havde kunnet redde ham og efter et stykke tid, sagde Bill "Tak Benita! Jeg er glad for at du kunne redde mig fra at gøre det. Det var dumt af mig!" Jeg smilede og mumlede "enig i at det var dumt Bill! Der er jo ingen her der ville have kunnet undvære dig. Slet ikke din tvilling! Hvad skete der lige siden du pludselig ville give op?" Tom nikkede og så alvorligt men også trist på sin lillebror der nu forklarede hvad der var sket.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...