Ædelstenselverne - Rubinen

Mit navn er Olivia. Jeg er tolv år og er en helt almindelig pige, der elsker at synge, har en død far, en mor og en lillesøster. Men en drøm hjemsøger mig. Og i det øjeblik jeg finder rubinen i kilden forandres mit liv fuldstændig. Jeg har fået underlige superkræfter, kan forvandle mig til en underlig elver og møder denne her weird pige ved navn Solstråle (Ja, spørg ikke mig, jeg har ikke givet hende navnet o.O). Vi to er Rubinelveren og Smaragdelveren – men vi mangler stadig at finde Safirelveren og Ametystelveren, før vi kan gå i gang med en mission, som jeg ærlig talt ikke fatter meget af. Især fordi jeg hele tiden bliver jaget af denne her underlige skaldede nar, der bare tror, at jeg er et eller andet legetøj! Men han virker så underlig bekendt… og jeg kan virkelig ikke hitte ud af noget som helst!
Og udover det finder jeg også ud af, at jeg er meget mere end bare det, som rubinen giver mig. Noget helt specielt… som jeg seriøst heller ikke fatter en dyt af!
Helt ærligt!!

8Likes
24Kommentarer
1578Visninger
AA

3. Lyset

Det føles, som om jeg flyder i intetheden. Det gør jeg nok også. Jeg tænker ikke engang på at svømme op til overfladen og dermed redde mit liv. Nej, det eneste, jeg kan tænke på, er rubinen, der flyder i vandet lige foran mig, som om den først prøvede at lokke mig ned i vandet og nu ikke kan undvære mig. Jeg rækker ud efter den, men overfladen er så glat, at den nærmest smutter fra mig.

        Forræderiske lille sten! tænker jeg hadsk. Hvordan kan den gøre det? Jeg har drømt og drømt om den sten i en hel måned nu, og det eneste, jeg kan gøre nu, er at drukne, mens den ser på. Hvorfor svømmer jeg ikke op til overfladen? Hvorfor prøver jeg ikke på at redde livet? Det ved jeg ikke… Det føles, som om mine ben ikke vil bevæge sig, heller ikke mine arme.

        Så jeg begynder at række ud efter stenen, igen og igen. Stenen smutter hele tiden fra mig, og pludselig, da jeg råber et eller andet hidsigt under vandet, sker der noget. Jeg ved ikke engang, hvad jeg selv sagde. I hvert fald et eller andet bandeord.

        Rubinen begynder at lyse. Den hænger stille i vandet og jeg rækker langsomt ud efter den. Denne gang lader den mig holder fat om den og trække den ind til mig.

        Og så sker det, som jeg på en eller anden måde længe har ventet på. Alt lyser op og jeg forvandles for en kort stund. Jeg er en elver. Rubinen hænger om halsen, jeg har det underlige røde tøj på, mine spidse ører stritter lige ud i vejret, mit hår er rødt som rubinen.

        Og pludselig er der noget, der tager fat om mit håndled.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...