Love or Not (One Direction) +13

Love or Not kan være mange ting.
Men hende her finder ud af, at hun er større end hun faktisk troede hun er. Da hun en dag laver noget uventet, er det ikke uventet som i dårlig. Nej. Men uventet som i noget fantastisk.

4Likes
3Kommentarer
737Visninger
AA

2. Øve, øve, øve?!

 

"... Også D-F#-A sammen, og med venstre er det D og A. Nej, nej D og A sammen Ever, D og A 2 gange. Og igen! STOP, STOP, STOP det dur ikke, du er nød til at prøve igen Ever. Hvis du skal være ligesom Mozart, er du nød til at øve dig!". "Ligesom Mozart?! Far det er jo umuligt. Mozart havde det i hænderne fra første gang, han lærte det selv. Man kan ikke blive lige så god som ham far, det ved du jo også godt! Jeg holder lige en pause". "En pause? Jamen vi er jo lige gået i gang Ever", "for 1 time siden". Hold da op det var hårdt at spille klaver. Som om jeg nogensinde blev ligesom Mozart? Helt ærligt far...

Jeg smuttede ud i køkkenet, hvor jeg som sædvanlig kiggede op på et billed af mor. Hun stod med et piskeris i hånden, mel i hele ansigtet samt nede på forklædet og og smilede. Jeg savnede hende. Mor døde for 3 år siden da hun var på vej hjem fra arbejde. Det var på et fly, for hun havde lige været på forretningsrejse i 4 dage i Australien. Hun var læge. En hel fantastisk læge. Hun var en af de bedste og fik altid ros. 
Jeg fik tåre i øjnene hver gang jeg kom til at tænke på det. Jeg gik videre og hen til skabet lige ovenover vasken. Så tog jeg et lilla glas ned og åbnede køleskabet for at finde vandet. Derefter puttede jeg isterninger i fra køleskabet - ja vi havde sådan en maskine der var indbygget i køleskabet så vi kunne få isterninger (kan ikke huske hvad det hedder). Så smuttede jeg ind til far igen. 
Han sad og 
snakkede i telefon imens han pussede klaveret pænt og rent. Typisk far. Gjorde altid de skøreste ting. For meget klaver i hovedet.
Haha fik I den? Klaver i hovedet! HAHA! Ej hvor er det sjovt, jeg får jo tårer i øjenene. 
Jeg grinte højlydt, hvorefter far kiggede mærkeligt på mig og tyssede så på mig. Jeg stoppede brat op, lavede stoneface til ham, men kom så til at grine igen. For ikke at lave mere ballade smuttede jeg op på værelset.

*****

Pludselig hørte jeg en stor bil komme ind mod vores vej, og jeg var straks henne ved vinduet. En flyttebil kom kørende ind ad indkørelsen med en bil i hælene, og parkerede henne ved huset lige ved siden af. *JUHUU vi har fået nye naboer* tænkte jeg og lavede juhuu med hænderne oppe i vejret. Jeg kom i tanke om at jeg måske skulle gå ned og byde dem velkommen, så det gjorde jeg og tog så min sommerjakke selvom jeg ikke rigtig behøvede den.

Jeg åbnede hoveddøren og fik pludselig en varm luft lige oppe i fjæset. Så lukkede jeg døren bag mig, og gik så hen imod mine nye naboer. 
"... et flot sted vi har købt os, syntes du ikke skat?", "hold da op jo det er det da. Og det kostede ikke så meget". 
"Hej og velkommen til WestStreet, jeg hedder Ever og er jeres nabo. Jeg bor lige derovre", sagde jeg og pegede hen på vores hus. "Tak for det Ever, jeg hedder Anne Cox og det er min kæreste Jack Spiwran. Sikke et nydligt sted vi er kommet til". "Ja WestStreet er virkelig fredligt. Vi kender alle hinanden og vi er alle søde mod hinanden. Som en stor familie", svarede jeg og smilede stort. "Hov vi mangler nogen. Harry kommer du ikke lige her?", råbte Anne, og jeg kiggede hen på en stor sort bil der også holdt ved indkøreslen. En dreng på min alder med brunt krøllet hår og et stort smil med smilehuller i, kom gående hen imod os. "Ever det her er min søn Harry, Harry det her er Ever og hun er vores nabo som bor lige derovre". "Hej Ever hyggeligt at møde dig", sagde Harry og rakte hånden frem. Jeg gengældte det og så lige ind i hans grønne øjne. Wow! 

"Ever? Ever hvor blev du af, vi skal øve videre!!" hørte jeg en stemme sige, og jeg vendte mig hurtigt rundt. Selvfølgelig var det min far. "Jeg er nød til at gå nu, men jeg glæder mig til at lære jer bedre at kende!", sagde jeg og smuttede så hen til min far igen. Ham Harry var da meget pæn :)

Heej alle sammen. Så var det det første kapitel. Jeg håber I kan lide det, og I må meget gerne like den. Det sætter jeg meget stor pris på. Jeg har ikke rettet for stavefejl da jeg ikke orker det, for klokken er 2 om natten -.- 
Jeg glæder mig til at høre hvad I har at sige om den!! <3

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...