Troublemaker - 1D & The Wanted.

Rocky er en Victoria Secret model, man skulle tro, at hun er en sød og artig pige. Men det er hun ikke. Rocky elsker at danse, og er med i The Mob. Det er nogle unge dansere, som laver ulovlige Flashmobs, over hele London, de er eftersøgt af politiet, men de bliver aldrig fanget.
Rocky og hendes bror Jay, har ikke det bedste forhold. Han vil hele tiden konkurrere med den berømte gruppe One Direction.
En dag, støder Rocky lige ind i dem, og de bliver venner, til stor arrigskab for hendes bror, og The Wanted.


OBS: The Wanted er med i historen, men det vil for det meste handle om 1D.
Husk at tjekke traileren ud!

89Likes
58Kommentarer
8810Visninger
AA

10. Im not getting married!

Rocky

__________________________________________________________________________________

Jeg åbnede langsomt øjnene, og allerede der, kunne jeg mærke der var noget galt. Det gjorde lidt ondt, ved mit venstre øje, hverkan jeg blinkede. Jeg kiggede mig forvirret rundt, og så min stue nedefra. Nedefra? Jeg satte mig langsomt op, og der, gjorde det mystikvis også ondt. Som om jeg var øm? Jeg lå ved foden af trappen, og kunne ikke huske noget fra i nat. Jeg kiggede opad trapperne, og huskede kort, at jeg var faldet ned af trapperne. Jeg må åbenbart have været ret fuld. Jeg rejste mig langsomt op, og jeg havde ret ondt i min højre hofte. Jeg smed mine sko, og gik langsomt opad trapperne. Jeg gik ind på badeværelset, og så til stor overraskelse og skræk, at jeg havde et blåt mærke tæt ved mit venstre øje, det var ikke noget blåtøje. Men det blå mærke, var tydeligt alligevel. Jeg tog min hånd op til mærket, og trykkede blidt på den for, at se, om den rent faktisk var der, eller om spejlet bare var beskidt. Men den fandtes. Fuck også. Ikke engang en god makeup ville kunne dække det ordenligt. Jim slår mig ihjel. Jeg tog langsomt min dragt af, og kunne se flere små blå mærker. Jeg havde et stort og tydeligt en, på min hofte. Endnu en på undersiden af min arm, og på mine ribben. Heldigvis var mine ben, gået helt fri for blå mærker. Altså hvad fanden var der sket? Jeg plejer aldrig, at falde når jeg er fuld. Det gav slet ingen mening. Jeg plejer også, at kunne tænkte klart, når jeg er fuld. Så hvorfor var jeg gået opad trappen, i høje stiletter? Jeg forstod det virkelig ikke. Der måtte have været en grund til, at jeg var gået ovenpå. Jeg tog mit undertøj af, og gik ind under bruseren, og vaskede langsomt mit hår, imens jeg prøvede, at tænke det hele igennem. Jeg blev ikke klogere af det. Jeg gik udaf bruseren, og tog mit hår i et håndklæde, og tog et omkring mig. Jeg smed hurtigt mit tøj til vask, og gik ind på værelset. Der var stadigvæk lige så rodet som sidst jeg så det. Jeg tog undertøj på, og kiggede så min krop, i det store spejl. Synet skræmmede mig lidt. For det lignede, at jeg havde fået bank. Men det havde jeg ikke. Eller havde jeg? Nej, for det ville man ikke glemme. Jeg følte mig lidt underligt tilpas. Jeg tog derfor hurtigt nogle shorts på, som kun dækkede halvdelen af mit blå mærke på hoften. Og overraskende nok, så havde jeg ingen bluse, som kunne dække det. Altså min bluser gik faktisk kun til min buksekant, og med mit held, ville vinden sikkert blæse lidt op i min bluse, så man kan se et lille stykke af min mave, eller min lænd. Jeg gik frustrerende hen til mit makeup bord for, at finde en Foundation som ville kunne dække den, bare lidt. Jeg duppede forsigtigt og stille Foundationen på, og det dækkede det meget godt, man skulle bare ikke studere min hofte, så ville det fungere som glidende ål. Okay, ret mærkelig metafor at bruge. Ved ikke helt, hvor min sass bliver af idag, mangler lidt humøret til det. Men er sikker på, at det vil komme senere.

Jeg redte mit hår igennem, og føntørrede hurtig mit hår. Jeg tog det op i en rodet hestehale, og lavede en løs fletning i den. Jeg havde enelig, bestemt mig for en slap af dag, hvor jeg blev indenfor hele dagen, og så en masse film. Men hele verdnen havde så andre planer med mig. Min mobil var proppet med, folk som gerne ville i kontakt med mig. Jim, min manager, Sean og ikke mindst Louis. Ret træls, at være populær. Okay, nu lyder jeg som en utaknemmelig bitch. Det er jeg ikke, jeg er rigtig glad for det jeg har nået, men som jeg har sagt før, så vil man også bare gerne være sig selv, være lidt alene, og bare slappe af. Jeg følte lidt, at jeg havde for meget om ørene. Eller for mange bolde i luften. Jeg er nok mest nede, fordi det skræmmer mig, at jeg ikke ved, hvad der er sket med mig. For jeg kan jo ikke bare, have faldet af mig selv? Det gør mig bange. Go for metafoer. Haha, tænkte lige kort på rumvæsner, fordi der er foer i metafor, ligesom i ufo. 

Jeg tog hurtigt mine converse på og tog mine solbriller på, så bare lidt af det blå mærke ville blive dækket, så proppede mobil og nøgler i baglommen, før jeg gik udaf døren. Ja, jeg huskede, at låse den. Og fedt også, min mobil holder hellere ikke i indkørslen, med helt henne ved Victoria Secret. Mit humør røg bare endnu mere i bund. Så skulle jeg også gå. Wuhu fedt. Nej. Hvad bliver det næste? At det begynder at regne? Hvis det gør, så flipper jeg. Jeg får bitchflip! Jeg har altid ønsket at sige det. Men jeg har mest ønsket mig, at sætte sig ind i en taxi, også sige, følg efter den bil! Det er for vildt, at gøre det. Turen hen til Victoria Secret, gik overraskende hurtigt. Jeg var snart nået ind i elevatoren, og var på vej op til Jim. Dørene åbnede, og jeg mødte en stor smilende Jim.

''Der kommer Sandy jo!'' Smilede han begejstret. Jeg rystede kort på hovedet, og gik hen til ham.

''Jeg vasker lige den der dragt, før du får den igen.'' Sagde jeg til ham, med et kort smil. Vi satte os hen til et bord, og jeg fortalt om festen, og hvordan mig og Louis, total kliche agtigt, dansede sammen til You're the one that I want. Jim fik julelys i øjnene! Og han begyndte straks at snakke om blomsterne og bierne! Og hvordan vores bryllup skulle være. Easy tiger. Lad og nu lige, komme på en date først. Oh fuck. Det kom ud forkert. Mente ikke en date, for vi er jo venner. Intet andet. Jeg vil hellere ikke være andet med Louis. For Louis og mig, passer slet ikke sammen. For mig og Louis er meget ens, og når ens personer, som mig og Louis, vil det ikke fungere. Så Louis er ikke noget godt match med mig. Og hvorfor bliver jeg ved med, at sige navnet Louis! Nu gjorde jeg det igen. Det hele kørte rundt. Jeg kom tilbage til virkeligheden, da min manager Geogina kom hen til os, og fortalte mig en god nyhed.

''Rocky, du skal åbne Victoria Secrets fashion show, som den første engel, hvor du har de her virkelig store, og luksuriøse vinger. Det er virkelig stort! Og du skal også lukke showet igen, hvor du vil komme ind, i den mest fantastiske kjole.'' Smilede hun til mig. Jeg sad helt i chok. Mig? Skulle jeg åbne showet? Det er jo mega stort! Jeg var helt overrasket, jeg havde ingen ord. Jeg var mundlam. Jeg krammede bare Geogina.

''Tusind tak! Tusind tusind tak!'' Udbrød jeg begejstret, hun grinte og gik igen. Jeg vendte mig mod Jim, og vi flippede fuldstændig ud! Vi hoppede rundt, og jublede, og grinte hysterisk meget! Det var sådan helt uvirkeligt. Fuck alt tænker jeg! Fuck at jeg var lidt trist i morges! Fuck alt ja! 

''Hvad er der sket med dit øje?'' Spurgte Jim pludselig og blev helt seriøst. Når ja. Jeg tog solbrillerne af, og hans øjne blev helt store, og skulle lige til, at råbe op.

''Jim, hør godt efter. Jeg faldt. Der er ikke sket noget med mig, jeg faldt ned af trapperne i går aftes. Det lover jeg.'' Sagde jeg roligt. Han kiggede stadigvæk ret surt på mig.

''Jim, kom nu. Jeg skal åbne showet!'' Udbrød jeg igen, og vi havde endnu et af vores flips! Det var virkelig fedt. 

''Ved du hvad jeg har hørt. Der vil være en stor stjerne som skal synge!'' Udbrød Jim endnu mere begejstret. Jeg tænkte straks One Direction! Men så ville de havde sagt det.

'Hvem?!'' Spurgte jeg smilede.

''Justin Bieber!'' Råbte Jim, og folk kiggede underligt på os. Min kæbe ramte gulvet! Og vi fik nu det største flip ever! Vi skreg rundt, og bare smilede. Vi satte os udmattende på stolene. Jeg kunne ikke få mit smil væk. Vær gang jeg prøvede, blev det bare endnu større. Jeg måtte fortælle det til alle! Jeg måtte fortælle det til Louis! Jeg gav Jim et farvel kram. Jeg tog mit tøj fra igår, og hoppede med gadedrenge hop, hen til elevatoren. Jeg mødte Jamie i elevatoren, og hun smilede stort til mig. Hun er den eneste af de andre modeller som jeg godt kan lide. Vi hoppede stille i elevatoren, for den måtte jo ikke brase sammen. Ihvertfald ikke nu, hvor jeg skulle være en engel! Ja, i ved jo..

''Jeg glæder mig virkelig meget til dit bryllup Jamie!'' Udbrød jeg begejstret. Ja, Jamie skulle giftes! Med en virkelig sød mand. Han passer så godt på hende. Jeg er så beæret over, at hun vil have mig med! Jeg er så glad for hendes vegne. Nok mest fordi jeg er glad i forvejen. Jeg krammede hende en sidste gang, før jeg igen lavede gadedrengehop, hen til min bil. Intet kunne ødelægge min gode dag! Jeg hoppede ind i bilen, og kørte direkte over til Louis lejlighed. Han havde spurgt om jeg ikke kom over, fordi Niall savnede mig. Hva fanden. Men det var fra i morges af, så vidste faktisk ikke engang om de var hjemme. Eller om Louis var hjemme, for det var jo hans lejlighed, men de andre hænger hele tiden ud derover. Whatever, jeg er glad, så jeg tar' chancen! Jeg hørte ind på en parkeringsplads, og gik så ind ad dørene. Der stod godt nok nogle ekstra vagter, jeg skulle lige til, at vise dem med ID, da en af dem som arbejder i bygningen genkendte mig, og sagde jeg var helt fin, og ikke nogen terrorist. Gotta love that man. Jeg gik igennem vagterne og ind i elevatoren. Trykkede på Louis etage og dansede lidt med på elevator musikken. Go Bethoven! Dørene åbnede sig, og jeg gik henad gangene. Der lød intet larm inde fra stuen af. Hvis de ikke var hjemme, slår jeg dem ihjel. Jeg trak ned i håndtaget, og døren gik op. WIN! Jeg gik hurtigt ind.

''Drenge! Jeg har en god nyhed!'' Råbte jeg. Jeg gik ind i stuen, og kiggede nu på en, fremmed dreng, som sad over i sofaen, med en cap og solbriller på. Imens han holdte hans Iphone 5 i hånden! Blærerøv. Iphone 4s for the win. Vi så underligt på hinanden. 

''Hvem er du?'' Spurgte jeg. 

''Hvem er du?'' Spurgte han bagefter. 

''Jeg sagde det først. Så hvem er du?'' Spurgte jeg irriteret. Hvad nu hvis han var en psykopat morder? Jeg har set det her ske for tit i gyser film. Jeg kiggede efter en kniv. Men der var ingen. Jeg satte mig over i stolen, og betragtede ham.

''10 spørgsmål?'' Spurgte han. Han var helt klart ikke en fra England, hans amerikanske accent skinnede tydeligt igennem. Jeg nikkede kort. Spionmode on. Hvorfor undgik han mit spørgsmål. Jeg prøvede at få øjenkontakt med ham, men det nytter jo ikke en skid, når vi begge har solbriller på.

''Hvor gammel er du?'' Spurgte han.

''19.'' Svarede jeg ham kort. ''Dig?''

''19.'' Svarede han i samme toneanfald.

''Sushi eller burger med pommes?'' Spurgte han.

''Burger.'' Svarede jeg ham. Hvordan ville det hjælpe ham, hvad for noget mad jeg ville have?

''Hvor kender du drengene fra?'' Spurgte jeg ham.

''Musik branchen.'' Svarede han. Han gjorde det hellere ikke nemt. Så hvad kan han være? Producer, manager, sanger, sangskriver, danser, koreograf? Han kunne jo være alt.

''Hvor mødte du drengene første gang?'' Spurgte han.

''Til Brit.'' Svarede jeg ham.

''I år?'' Spurgte han igen.

''Vent til det bliver din tur.'' Grinede jeg, han tøede op, og sendte mig et smil. Han virkede nu bekendt.

''Hvad er du inden for musikbranchen?'' Spurgte jeg ham.

''Sanger.'' Svarede han drillende. 

''Mødte du dem i år?'' Spurgte han.

''Ja.'' Svarede jeg ham.

''Hvorfor er du her i London?'' Spurgte jeg ham. 

''Jeg skal spille koncerter.'' Svarede han. Ej no shit sherlock. Dumt spørgsmål Rocky. 

''Yndlingsfarve?'' Spurgte han. Hvordan kunne han stille det spørgsmål? Det er svært. For jeg har ikke nogen bestemt yndlingsfarve. 

''Regnbue farvet.'' Svarede jeg ham. Han begyndte at grine. ''Det er fordi, jeg ikke har nogen bestemt yndlingsfarve. Men de fleste farver er i en regnbue.''

''Single eller optaget?'' Spurgte jeg ham. 

''Er vi allerede på det plan?'' Spurgte han drillende. Jeg kastede en pude efter ham. ''Men single.'' Okay, han halverede lige halvdelen af mine forslag!

''Komedie film eller kærlighedsfilm.'' Spurgte han. Jeg har faktisk aldrig rigtig set en kærlighedsfilm. Som The Notebook eller Dear John, eller nogen af de andre. Men jeg har set Titanic, så jeg er stadigvæk lidt pige.

''Komedie film!'' Svarede jeg ham, og han smilede. Han havde 100 Procent gættet mig, det er jeg sikker på. Og jeg var helt blank lige nu hvem han var. Fuck også.

''Tør du tage dine solbriller af?'' Spurgte jeg. Han tog sin hånd op til sine solbriller, og først nu lagde jeg mærke til hans tatoveringer. Han havde skrevet noget på armen, Believe. Hvorfor så jeg ikke det med det samme? Fuck du er dum Rocky! Og omg! Det er da helt vildt, at jeg sidder i samme stue om JB. Fuck hvor er jeg dum. Han er sanger og spiller koncerter! Bare slå mig i hovedet altså! 

''På samme tid?'' Spurgte han. Jeg nikkede, og tog hånden op til mine solbriller. Han talte ned fra 3, og da han sagde nu, tog han sine af, men jeg beholdte mine på.

''Jeg vidste det!'' Udbrød jeg.

''Helt sikkert Rocky, kom nu, tag dine solbriller af.'' Grinede han. Hvor kendte han så mig fra? Jeg tog dem af, og først så smilede han, men så falmede det. Oh shit. Mit blå mærke. Han ville sikkert tro, at en eller anden havde banket mig nu.

''Stop med at tænke. Jeg faldt ned af en trappe. Derfor har jeg fået det her blå mærke. Hvis nogen havde slået mig, så havde de ikke kunne gå idag. Jeg faldt.'' Sagde jeg. Og straks begyndte min mave at rumle, og Justin grinede igen.

''Så hvor længe har du ventet på dem?'' Spurgte jeg ham. 

''Halvanden time.'' Svarede han. De behandler virkelig deres gæster godt.

''Vil du med ud, og få noget at spise?'' Spurgte jeg ham. Han smilede.

''Som en date?'' Spurgte han drillende. Han er lidt ligesom Harry bare mindre cheeky.

''Ih ja, for jeg vil så gerne på date med den berømte Justin Bieber!'' Sagde jeg sarkastisk. Vi rejste os op, og vi tog vores solbriller på, i total swag stil. Vi gik ud af døren, imens vi legede total James Bond.

*****

Vi gik grinende ind i elevatoren. Vi havde haft det så sjovt, på vores ''date'' som det overhovedet ikke var, jeg havde det somom jeg havde kendt ham i evigheder! Jeg er åbenbart så gode med folk. Vi gik ud af elevatoren, med propfulde maver! Vi havde taget buffet, og havde udfordret hinanden, til hvem som kunne gå flest gange. Justin vandt i det, men jeg tog mere mad på tallerknen end han gjorde. Vi er jo hellere ikke onde, så vi tog noget mad med til de andre. Vi gik ind af døren, og ind i stuen, vi mødte en hel masse folk, som var helt ude af flippen, da Justin kom ind, fløj de hen til ham, og ville spørge om han var okay. Altså, troede de, at han var blevet kidnappet eller hvad? 

''Slap af, vi var bare ude og få noget, at spise.'' Sagde Justin afslappet men stresset på samme tid.

''Vi har mad med.'' Sagde jeg lidt for uskyldigt. Jeg så godt de øjne drengene lavede til mig. Jeg gik ud i køkkenet, tæt forfulgt af Louis. 

''Du kan ikke bare tage ham med ud og spise!'' Snerrede han. Okay chill boy! Har du det røde eller hvad?

''Jeg vidste ikke engang han var her, da jeg kom. Han havde ventet halvanden time på jer Louis! Jeg spurgte om han ville med ud og spise, fordi I kom jo ikke.'' Sagde jeg irriteret til ham. Jeg stillede noget maden ud på bordet, og Louis stod bare og betragtede mig. 

''Vi var på vej herhen!'' Sagde han irriteret. Helt seriøst Louis! Jeg vendte mig irriteret rundt, og så på ham.

''I var på vej herhen? Ih ja, helt sikkert. Han havde ventet halvanden time Lou! Det er altså lang tid! Jeg var sulten, og som du nok ved, er jeg ikke den skarpeste kok. Slap af, vi spiste bare.'' Sagde jeg afslappet, selvom jeg indeni var lettere irriteret. Jeg kiggede ind i stuen, da vi hørte Niall råbe efter maden. Jeg kiggede på Louis igen bagefter, og hans ansigt var blevet helt blødt. Han drejede blidt mit ansigt, og fjernede mine solbriller.

''Jay?'' Spurgte han med sammenbidte tænder. 

''Nej. Der er ikke nogen, som har gjort det. Jeg faldt ned af trapperne igår aftes.'' Svarede jeg ham. Men han kunne godt se, at der var noget som plagede mig.

''Helt sikker?'' Spurgte han. Jeg nikkede og sendte ham et smil.

''Undskyld jeg bare kidnappede Justin, jeg burde have skrevet til en af jer.'' Sagde jeg og smilede. Jeg burde måske have skrevet til ham, man kan jo ikke bare kidnappe nogen, selvom han godt ville. Han smilede bare. Vi tog maden med ind til de andre igen efter, at vi havde pakket den ud. Vi satte os ned i sofaen, og de andre begyndte at spise.

''Havde du ikke en god nyhed, Rocky?'' Spurgte Justin pludselig. Jeg rynkede brynene, og tænkte hvad fanden han snakkede om. Da det pludselig kom flyvende ind i mit hoved igen! Showet!

''Jo! Jeg skal starte hele showet Victoria Secret fashion show!'' Udbrød jeg glad. Først så de andre lidt mærkelige ud, men så fandt de vidst ud af, at det var ret stort, så de ønskede mig allesammen tillykke.

''Og hvem tror I skal optræde til!'' Smilede jeg.

''Justin Bieber.'' Sagde Justin. Kæmpe nar, han havde gættet det. Møgunge.

''Hvordan vidste du så det?'' Spurgte jeg ham. Men i øjeblikket jeg sagde det, følte jeg mig utrolig dum, for de andre begyndte at flække af grin. Jeg havde lige spurgt Jusin, hvorfra han vidste at Justin Bieber skulle optræde. Altså kæmpe nar Rocky. 

''Måske fordi, at det er mig, som skal optræde.'' Grinede Justin. Lad mig slå ham. De andre begyndte bare endnu mere, at grine. Fedt. Dræb. Mig. Bare. Nu.

*****

De sidste par dage var bare fløjet afsted! Sådan helt seriøst, jeg havde fuldstændig glemt tiden, og bare daset den af. Alene og sammen med drengene. Jeg var overraskende nok, blevet ret gode venner med Justin. Selvom, jeg til, at starte med troede han var en irriterende møgunge. Så vidste det sig, at han var det + meget mere! Han er lidt af en blanding af alle de andre drenge. Cheeky som Hazza, Sød som Liam, ustyrlig som Niall, Mystisk som Zayn og sjov som Lou. Han var jo selvfølgelig ikke sjover end Lou, for det er der ikke mange der er. Udover mig. Selvgladhed for the win.

Nå ja, tiden var bare fløjet afsted! Der var ikke andet end 3 dage til showet! Jeg glædede mig som et lille barn! Det ville blive så stort. Alle som rent faktisk er noget i modeverdenen kommer! Jeg havde det virkelig somom, det snart var jul, og man skulle åbne sin første gave. Den spænding havde jeg. 

Jeg blev pludselig revet væk af min spænding, af min mobil som fik en sms.

''Kommer du over ved 14-tiden? xx Louis :)''

''Ja selvfølgelig! Ses senere. xx Rocky :)'' Han behøvede endelig ikke, at spørge, for vi havde været sammen næsten alle dagene. Vi var selvfølgelig også sammen med de andre, men det kunne da være hyggelig bare, at lave noget sjovt selv? Hvad tænker jeg på? No way... Måske ville han snakke med mig om noget? Fortælle mig noget? Og hvad skulle det så måske være? Rocky jeg synes du er overdrevet lækker! Nu må jeg le. Altså jeg er jo lækker, jeg ler igen, og endnu engang blev jeg liiiiidt selvglad.

Jeg greb min mobil og nøgler, før jeg smækkede døren efter mig. Jeg hoppede ind i bilen, og kørte imod Victoria Secret. Jeg skulle prøve tøj til showet, og jeg kørte langt over det tilladte, for at komme hurtigere frem. Jeg parkerede hurtigt, og nærmest løb ind af dørene. Okay overdrevent. Jeg spurtede ind af dørene, og hen til elevatoren. Jeg trykkede på knappen, og lod mine fingre tromme mod elevatorvæggen. Jeg tror nogen mennesker blev irriteret af det, men det jeg var ærlig talt ligeglad. Ikke at det komme som nogen stor overraskelse. Dørene åbnede sig virkelig ekstremt langsomt, altså gør I det her for, at pine mig? For det virker udentvivl! Et 5 minutter åbnede de sig, og jeg gik med hurtige skridt hen mod Jim, og smilede stort til ham.

''Det er uhyggeligt.'' Sagde han, og pegede på mit smil. Jeg gav ham kort dræberblikket, for han brød ud i sin dejlige bøsselatter. ''Lad os finde dit tøj.'' Han fandt mine outfits frem, og jeg hoppede i dem. Mit indgangs outfit, bestod af en BH som bestod af rigtige diamanter! Og et par hvide korte shorts, også mine store flotte vinger. De var virkelig smukke. Jim bevægede sin fingre i en cirkel bevægelse, og jeg drejede rundt.

''Hvis jeg ikke var til det samme køn, så havde jeg hoppet på dig!'' Jokede Jim og blinkede til mig, jeg brød ud i latter. Han var nu simpelhen så fantastisk. Jeg tog det af, og hoppede så i noget sort undertøj. En sort BH, nogle sorte ''ripped' shorts, og en læderjakke med bling. Også nogle sorte vinger, vi skulle have nogle gode engle, og nogle onde. Jim så endnu mere imponeret ud end før, og lignede en, som på hvert øjeblik kunne blive straight. Jeg blinkede forførende til ham, og han grinte bare højt.

''Næste.'' Sagde han, og pegede på mit sidste outfit. En lang hvid kjole, som var utrolig smuk. Den havde ingen stropper, og var lang, som gik helt ned til gulvet, der var diamanter syet ind ved brystpartiet. Amen, den var utrolig smuk. Jeg er helt beæret over, at jeg skal have den på. Jeg tog den forsigtigt på, og skulle til, at lyne op, da den ikke gad. Jeg prøvede igen, men den ville simpelhen ikke lyne op!

''Jim!'' Sagde jeg panisk. Han kom farende, og prøvede, at lyne op.

''Den vil ikke.'' Mumlede han. No shit vel.

''Nej virkelig?'' Udbrød jeg sarkastisk.

''Drop attituden skat.'' Sagde han skarpt tilbage. ''Vi udvier den bare lidt. Bare rolig.'' Jeg ånede lettet op. Jim hjalp mig ud af den, og jeg undskyldte for at have været lidt bitcy. Han rystede på hovedet af mig. Jeg tog mit normale tøj på, og sagde farvel. Så gik turen til Lou! Jeg var udentvivl den lykkeligste pige på hele jorden! Og ikke nok med det, så var der en som holdte elevatoren for mig! Jeg skyndte mig ind, og smilede taknemmeligt til personen, som rent faktisk vidste sig at være Jamie. Hun så helt bleg ud, og det burde ikke være muligt, for hun er mørk. Hun kommer Afrika, og er virkelig en af de smukkeste. Men hun var blev i forhold til, hvad hun plejede at være, som er mørk. 

''Du ligner lort.'' Sagde jeg til hende, og hun grinede kort.

''Det ved jeg.'' Sagde hun trist, og hendes øjne fyldtes med vand.

''Hey, hvad er der galt?'' Spurgte jeg, og holdte om hende.

''Jeg har den her aftale med Brandon og Vera Wang, som er brudedesigneren, jeg skal hen og finde min kjole, men jeg har det simpelhen så dårligt. Vi har haft den her aftale i flere måneder.'' Sagde hun grædefærdigt. Der gik ikke et øjeblik, før jeg allerede havde svaret hende.

''Jeg gør det!'' Sagde jeg, hun kiggede uforstående på mig. ''Jeg finder din drømme kjole til dig, sammen med Brandon. JEg kender din smag, den er næsten ligesom min, og vi er samme størrelse.''

''Vil du virkelig?'' Spurgte hun, og jeg nikkede smilende. Jeg vil altid hjælpe en god veninde. Elevatordøren gik op, og vi gik ud.

''Så ringer jeg og siger det til Brandon. Tusind tak Rocky.'' Sagde hun og gav mig et kram. Jeg smilede til hende, og satte mig ind i bilen. Før jeg kørte afsted, sendte jeg en kort sms til Louis.

''Hey, jeg kan desværre ikke nå det til kl 14, som er om 10 min... Undskyld! Men noget kom i vejen, jeg kommer så hurtigt jeg kan. xx Rocky :)''

Jeg kørte afsted mod Vera Wang, som er udentvivl en af dem, som designer de flotteste brudekjoler. Jeg parkerede, og gik imøde med en ung fyr med blond hår, og nogle flotte brune øjne som passer til. Brandon. Jamie havde udentvivl scoret godt, og det samme omvendt. Jeg gav ham et kram, og vi gik indenfor.

''Det er virkelig sødt af dig, at hjælpe til Rocky. Jeg ville ikke have nogen jordisk chance for, at finde en kjole alene.'' Sagde han jokende. Vi gik imøde med en dame, og vi forklarede hende hvordan kjolen skulle se ud. Hun lignede en som var på herrensmark. Som er dårligt. Hvis I ikke lige vidste det. Hun fandt en masse brudekjoler frem, og Brandon gjorde en irriterende men jokende gestus mod prøverummet. Jeg gik derind, og tog den første kjole på. Den sad stramt over det hele, og mindede i det hele taget, ikke om nogen rigtig brudekjole, den havde en lidt underlig lyserødfarve, sådan meget lys i det. Jeg gik med små skridt ud til Brandon, og han knækkede sammen af grin.

''Du ligner en reje!'' Udbrød han, og jeg slog ud efter ham. Idiot. Men han havde ret. Jeg lignede en forvokset reje i menneske størrelse. Jeg gik med små skridt ind igen, og smed den af mig. Damen kiggede irriteret på mig, men så kunne hun da idet mindste lade vær med, at finde en lorte kjole til mig. Jeg hoppede i den næste, som er lidt beigefarvede. Den sad stramt ved brystpartiet, og stoffet lignede lidt noget, som havde været vasket over 100 gange, og ikke var strøget. Der sad også noget lidt mørkere tyl indeni. Jeg gik ud til Brandon, og han skar en grimasse.

''Du ligner lidt en choko mocko brown chai latte.'' Sagde han. Det lød utrolig gay.

''Det skræmmer mig, at du ved hvad en choko mocko brown chai latte er.'' Sagde jeg, og smilede overdrevent til ham. Vi havde sådan et søskende forhold. Faktisk var det mig, som satte dem på en blind date, og ja, nu elsker de hinanden. Love maker! Thats meee.

Jeg gik ind igen, og prøvede et ton af brudekjoler, men vi blev ikke klogere, for der var ikke rigtig nogen, som ville fange Jamies smag. Jeg havde sendt endnu en kjole væk fra damen af, at jeg havde lyst til, at få en enormt bitchflip på hende.

''Hvor svært kan det være, at finde en enkel brudekjole!'' Udbrød jeg irriteret til hende, og Brandon klappede mig berolignede på skuldrene. Jeg skubbede dem væk, og kiggede på damen igen, som så ret skræmt ud. Hun gik hurtigt væk herfra, for at finde endnu en lorte kjole til os.

''Slap af Bridezilla.'' Grinede Brandon. Måske var det ikke mit bryllup, eller min brudekjole. Men find idet mindste en flot brudekjole. Hun kom tilbage, og jeg prøvede den på. Tror hun så ikke også lige, at hun tager en mindre størrelse. Hun brystede sad presset op mod mit fjæs. Brandon kiggede imponeret på mig. Drenge. Jeg skubbede mig forbi damen, på mine bedste Bridezilla manere. Jeg gik forbi en masse kjoler, og jeg var faktisk kommet helt bagerst i butikken, da jeg stoppede op, for at hive op i min kjole, så mine bryster ikke ville falde ud, at jeg fik øje på den. Drømmekjolen. Jeg fandt min drømmekjole. Ikke Jamies, men min. Den gjorde mig helt mundlam, jeg rørte langsomt ved plastikken, som var udenover kjolen, jeg skulle til, at lyne ned, så jeg kunne mærke stoffet, men jeg blev afbrudt af en løbende Brandon, han havde en stort kjole i hånden.

''Jeg tror jeg har fundet den!'' Smilede han stort, jeg vendte mig rundt, og smilede til ham.

''Det er fantastisk Brandon!'' Smilede jeg til ham, han så hvor min hånd var, og smilede så til mig.

''Leder du også efter din brudekjole?'' Jokede han, jeg slog ud efter ham, og lod min hånd falde ned fra kjolen. Jeg fulgte efter ham, imens jeg log irriteret holdte min kjole oppe, imens jeg langsomt forlod min drømmekjole. Vi kom ud til prøverummet igen, hvor damen var forsvundet, godt for hende, for ellers havde jeg da lige, kommet med nogle spydige kommentare. Jeg tog den forfærdelige brudekjole af, og smed den hurtigt hen i et hjørne, før jeg hoppede i den nye. Den var helt rar at have på, og jeg følte mig virkelig tilpas i den, så det måtte Jamie også! Den havde hvide blonderærmer, og var en blondekjole, med en åbenryg, den gik ned til gulvet og havde lang slæb på. Jeg trådte ud til Brandon, og han tabte kæben. Jeg stillede mig op på, en lille rund scene, og drejede rundt, imens jeg kiggede mig i spejlet. Brandon smilede til mig i spejlet.

''Det skal være den.'' Sagde jeg, jeg vendte mig rundt, og kiggede på ham. Jeg rakte armene ud, og han kiggede uforstående på mig.

''Snor mig rundt! Ligesom de gør i de der, latterlige for meget kærlighedsfilm.'' Kommanderede jeg. Han tog fat om mine hofter, og jeg tog armene rundt om hans hals, også snurrede han mig rundt. Jeg gav slip, og følte mig som en fri fugl, han stoppede op, og jeg hav ham et langt venskabeligt kram. Også smilede han til mig.

''Også er det, der hvor du kysser Jamie.'' Smilede jeg, og trak mig væk. Jeg gik ind igen, og tog forsigtigt kjolen af.

''Hvad med den kjole du kiggede på, skal du prøve den?'' Spurgte Brandon mig, jeg smilede ved tanken om, at finde min egen brudekjole.

''Nej.'' Svarede jeg kort.

''Helt sikker, for jeg tror nu godt Louis vil giftes med dig.'' Jokede han. Jeg stoppede op i min bevægelse, og langsomt smilede mit spejlbillede stort. Jeg tog hånden op til min mund, og ja, smilet var der. 

''Ih ja, helt sikkert.'' Sagde jeg sarkastisk, men smilede stort. Jeg havde taget mit tøj på, og åbnede for forhænget. Jeg gav ham kjolen, og han gik over for, at betale. Jeg tog mine converse på, efter et stykke tid, og gik ud. Jeg stødte ind i damen, og hun smilede til mig. Skal jeg komme med en sidste bemærkning? Mit Bridezilla var jo gået væk, så jeg nøjes bare med, at smile tilbage til hende. Jeg gik hen til Brandon som stod ved kassen, og tog sit guldkort ned i pungen igen. Det berømte guldkort. Jeg tog imod kjolen, og mig og Brandon gik udenfor. 

''Jeg beholder kjolen, så Jamie ikke får lyst til, at prøve den.'' Smilede jeg.

''Tusind tak igen Rocky.'' Smilede Brandon, han gav mig et kram, og kyssede mig så på kinden. Jeg smilede til ham, og klappede ham blidt på brystet.

''Men husk, hvis du knuser hendes hjerte, så slår jeg dig ihjel.'' Sagde jeg truende, og endte ham et smil i slutningen, før jeg vendte mig rundt, og gik over mod bilen, jeg åbnede bagagerummet, og lagde kjolen derind. Jeg satte mig ind i bilen, og overvejede, at sende en SMS til Lou, men orkede ikke rigtigt. Så jeg kørte bare derover. Min mobil viberede hele tiden, og overraskende nok, gik hele min Twitter amok. Jeg vendte min Iphone om. Jeg holdte foran Louis bygning, og jeg steg ud, jeg proppede mobilen i baglommen, og låste bilen. Den skulle være sikret! Jeg havde jo en dyrebar skat derinde. Jeg gik ind af døren, og ham manden som var i lobbyen smilede til mig, han havde set mig hverdag, og vi havde nu lidt venskabs øjenkontakt going on. Vi var ved at blive venner! Jeg gik i elevatoren, og trykkede på deres etage, og dansede lidt med til elevatormusikken. Idag var det ikke Bethoven, men Rihanna. Jeg var igang med, at danse, og havde levet mig helt ind i musikken, da dørene pludselig blev åbnet, og der gik en jævnaldrene dreng ind. Jeg stoppede straks, og havde lyst til, at flække af grin. Det var jo pinligt. Han smilede bare stort. Elevatoren stoppede ved den rette etage, og jeg skyndte med ud, også brød jeg ud i latter. Jeg gik grinende ned af gangen, og kom til deres dør. Der var hævede stemmer derinde.

''Lou! Der må da være en forklaring.'' Sagde Liam. Jeg var stadigvæk igang med, at grine, og gik indenfor. De stoppede straks med deres samtale, og jeg gik smågrinende ind.

''I skal bare høre det mest pinligte som lige er sket!'' Grinede jeg. Deres ansigter var meget priceless. De sad helt i chok allesammen, og stirrede ind i en computerskærm. Hvor Louis bare så rasende ud.

''Hvornår havde du tænkt dig, at fortælle det til os!'' Udbrød han rasende. Jeg kiggede forvirret på ham.

''Hvad snakker du om?'' Spurgte jeg, hans ansigt gik fra rasende, til ildrød.

''Hvad jeg snakker om? Jeg tror vidst nok, du ved hvad du snakker om! Hvorfor kunne du ikke komme kl 14?'' Spurgte ham og hans tomatrøde ansigt.

''Jeg skulle bare noget andet.'' Svarede jeg. Helt klart, ikke det svar han havde forventet. 

''Hvorfor fortalte du ikke, at du var forlovet? Jeg troede vi fortalte hinanden sådan nogle ting!'' Råbte han. Vent hvad?!

''Min forlovedet?'' Sagde jeg.

''Ja, ham som havde så travlt med, at dreje dig rundt, i din fine brudekjole!'' Råbte han. Hvor ved han det fra?

''Hvor ved du så det fra?'' Råbte jeg. Jeg var også ved, at blive rasende.

''Jeg så det! Igennem ruden! Og + det er overalt på twitter! Rockys finder brudekjole sammen med sin mand!'' Råbte han.

''Jeg skal ikke giftes!'' Råbte jeg, og trådte et skridt tættere på ham.

''Nej, for det var vel også derfor du prøvede en bryllypskjole! Og hvor han kyssede dig!'' Hvæsede han. Han var virkelig sur.

''For det første, så skal jeg ikke giftes! For det andet, så er det en af mine bedsteveninders mand, og vi skulle finde en kjole til hende! For det tredje, så fandt vi den endelig, og han drejede mig rundt, for jeg kommer ikke til, at prøve det foreløbigt! For det fjedre, så gav han mit et kindkys, for sådan siger vi farvel til hinanden! Og jeg ved ikke, om jeg fik det sagt, men jeg skal ikke giftes!'' Råbte jeg rasende.

''Slap nu af i to.'' Sagde Niall.

''Du lukker bare!'' Råbte mig og Louis til Niall, og Liam rejste sig op. Jeg kiggede igen på en rasende Louis.

''Altså hvad fanden havde du troet? Jeg ville skuda ikke giftes uden, at fortælle det til, en af mine bedstevenner Louis forhelved!'' Råbte jeg. ''Hvad fanden regner du mig for?!''

''Ikke for meget.'' Mumlede han lavt, men jeg hørte det, og det fik mig fuldstændig op i det røde felt. Hvem fanden tror han lige han er?!

''Hvad sagde du?! Du er simpelhen for meget Louis!'' Råbte jeg, han kiggede bare på mig, sådan helt provokerende!

''Så stop dog, med at opføre dig som et lille barn forhelvede! Du er 21 år! Så stop dog, med at opføre dig som en på 10!'' Råbte jeg ad ham, og igen fik hans ellers så smukke ansigt, den røde farve.

''Stop dog forhelvede med, at være så voksen! Har du hellere ikke endnu et modeshow du skal til, eller endnu en date?!'' Råbte han ad mig. ''Eller endnu en fyr, at kysse med? Måske skal i endda have det lidt sjovt, hva'?''

''LOUIS!'' Råbte Liam.

Jeg var så rasende! Jeg nåede ikke engang, at reagere, før min hånd svingede mod hans kind, og den ramte med et ordenligt smæld. 

''Ih jo Louis! Jeg går da bare ud, og går i seng med alle de fyre jeg kender! Tilfreds?'' Skreg jeg ad ham, han så helt chokeret ud.

''Hvad rager det enelig også dig, hvad jeg går og laver?'' Råbte jeg. Der gik der op for mig. ''Du er jaloux.''

Jeg vendte mig rundt og begyndte, at gå over mod døren, da han tog fat i min hånd.

''Rocky...'' Begyndte han, jeg slog hans hånd væk. Hvorfor var han sådan en egocentreret lille mide nar!

''Du er en idiot!'' Hvæsede jeg af ham, jeg gik ud af døren, og smækkede den efter mig. Fuck, han er en idiot! Hvad fanden bilder han sig ind! Jeg slog ind mod væggen, og løb hen mod elevatoren, med fugtige øjne. Jeg trykkede på knappen, og steg ind. Du skal ikke begynde at græde Rocky! Det gør du bare ikke! Oh fuck også. Jeg løb ud af elevatoren, og ud på den åbne gade. Jeg løb hen til bilen, og låste mig selv ind. Hvorfor havde han, været sådan en idiot? Hvorfor var han så jaloux? Han kunne da umuligt være jaloux. Hvorfor ville han være det? Tårene løb langsomt ned af mine kinder, og jeg startede bilen, jeg ville bare væk herfra. Væk fra ham. Jeg kørte hurtigt hjem, og løb indenfor. Jeg smækkede hårdt døren i, jeg lænede mig opad døren, og langsomt gled jeg ned. Jeg tog mit hoved i hænderne, og tårene ramte mine hænder. Jeg kunne ikke forstå, hvorfor det påvirkede mig så meget, hvor jeg blev ked af det. Men det gik langsomt op for mig, for jeg havde grædt på samme måde, da jeg var forelsket i Xander. Jeg var mundlam. Jeg reagerede sådan her, fordi;

Jeg var forelsket i idioten Louis...

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...