Livet er som en bog, du kan ikke ændre hvad der allerede er skrevet men du kan altid starte på et n

Jeg hedder Simone Morales, jeg er 15 år. Min kæreste hedder Casper. Jeg bor i en by udenfor London. Mine ynglings bands er One Direction og IM5. Min storebror hedder Gabriel Morales også bare kaldt Gabe, og han er med i IM5 men det er ikke derfor det er mit ynglings band. Ja det var vist det nå men nu tilbage til historien..




Det er sådan en lidt underlig historie. og ja jeg ved godt den er skrevet underligt, så hvis du vil kommentere noget om hvordan jeg skriver eller sådan noget så hold det for dig selv for jeg er ligeglad.

13Likes
12Kommentarer
2800Visninger
AA

5. Snak med Gabe 2

Synes du de skal have det af vide?” sagde jeg efter  vi bare havde stået og krammet hinanden i 15 minutter, ” Ja det synes jeg faktisk for så kan de være med til at beskytte dig” sagde Gabe lidt efter, ”Okay” sukkede jeg, ” Men det første vi skal gøre er at vi skal skaffe dig nogle bodyguards og så skal du have slået op med ham spaden der ikke ved hvordan man behandler en pige” sagde Gabe lidt efter, ” Ja det er måske en god ide” sagde jeg sukkende, ” Men nu ringer vi til mor og far i aften og får dig flyttet til en anden skole” sagde Gabe, ”Vent hvad? Hvorfor? Det er da mig der skal beslutte det, og mor og far behøver ikke at få noget som helst af vide” sagde jeg mens jeg tragte mig ud af Gabes kram, ved godt at jeg sagde at jeg elskede Gabes kram men det er altså pænt kedeligt at stå og kramme ham i over 20 minutter, ”Vi snakker om det i morgen, mig og drengene skal til et møde nu” sagde Gabe mens han krammede mig en sidste gang før han gik over til døren. Her stod jeg så, i min egen lille fucked up verden som jeg ikke har styr over mere, for nu begynder Gabe og blande sig og så skal alle drengene have det af vide i morgen og så skal mine forældre have det af vide, det ville have været meget meget nemmere hvis jeg aldrig var blevet født, for jeg kan ikke rigtig lide mit liv lige nu, jeg plejere aldrig rigtig at kunne lide det men den her gang er den værste gang. ”Hey Simone kommer du din teletubbie?” kunne jeg hører Liam og Zayn sige bag mig, (når ja det kalder mig ”Din teletubbie”  hvis du altså ikke selv har fundet ud af det), åh de drenge gjorder altid at der kom et smil på mine læber, ” Ja lige et sekundt” sagde jeg mens jeg tørrede tårerne væk fra kinderne og håbede inderligt på at mine øjne ikke var så røde at de kunne se at jeg havde grædt, ” Er du okay?” jeg vendte mit hovedet til siden og så det var Louis der spurgte, ”Ja” sagde jeg mens jeg vende mig om, ”Skal vi gå ud til bilen?” spurgte  jeg før Louis nåede at svare, han skulle lige til at sige noget men nikkede bare kort og lagde armen om mig

 

(Ved det var ret kort men det hørte rigtigt til det andet kapitel)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...