Livet er som en bog, du kan ikke ændre hvad der allerede er skrevet men du kan altid starte på et n

Jeg hedder Simone Morales, jeg er 15 år. Min kæreste hedder Casper. Jeg bor i en by udenfor London. Mine ynglings bands er One Direction og IM5. Min storebror hedder Gabriel Morales også bare kaldt Gabe, og han er med i IM5 men det er ikke derfor det er mit ynglings band. Ja det var vist det nå men nu tilbage til historien..




Det er sådan en lidt underlig historie. og ja jeg ved godt den er skrevet underligt, så hvis du vil kommentere noget om hvordan jeg skriver eller sådan noget så hold det for dig selv for jeg er ligeglad.

13Likes
12Kommentarer
2933Visninger
AA

3. Næste morgen.

Jeg vågnet næste morgen på ens andens værelset for jeg kunne se at det ikke var mit, men så kom jeg i tanke om Casper og hvordan han havde slået mig og drengen der hjalp mig, det var faktisk ret sødt af ham. I dag var mit syn meget bedre end i går. Jeg svang min mine ben udover sengekanten og kunne med det samme se at jeg havde blå mærker over det hele på mine ben, jeg rejse mig så op og gik over til vinduet for at se hvor jeg faktisk var.Jeg var på 5 etage kunne jeg se det gav et lille suk fra mig for jeg vidste ikke hvordan jeg kommer ud fra det her, men så, så jeg at der lå en bunke tøj med en seddel på henne på kommoden, jeg gik så hen og kiggede hvad der står, # Hey her er noget tøj du kan få siden dit egent tøj var revet i stykker og der var blod på, hvis du vil fortælle mig hvad der er sket så sidder jeg inde i stuen med nogle venner, og der hænger et håndklæde til dig ude på badeværelset hvis du vil i bad før du skal hjem#” ej hvor er han sød” tænkte jeg. Da jeg så havde taget tøjet på og smidt mit eget tøj i skraldespanden, tænkte jeg ” Okay så langt så godt nu skal du bare ud af døren og hjem uden de opdager dig, du kan godt” så jeg listede jeg ud af døren, fandt mine sko og jakke og var lige ved at åbne døren da jeg hørte nogle inde i stuen, ” Harry hvordan går det med hende du hjalp i går, er hun okay?” kunne jeg hører en spørger, så ham drengen der hjalp mig i går hedder så Harry ligesom mit celebcrush Harry Styles. ”Ja hvad skete der endelig med hende?” kunne jeg hører en anden sige. ”Ej Simone nu må du holde op og vende dig om og gå hjem” tænkte jeg, men lige da jeg vendte mig og tog fat i dørhåndtaget var der en bagved mig og jeg kunne hører det var drengen fra i går sige ” Hey ej hvor godt du er vågen, har du det bedre?”, jeg vendte mig om men holdte øjnene ned i gulvet for jeg synes det var lidt pinligt, ” ja det tror jeg da” sagde jeg ned i gulvet, ”Kig mig lige i øjnene jeg vil gerne se hvor mange blå mærker du har fået” sagde drengen mens han lage to fingere under min hage og løftede mit hoved så jeg var nødt til at kigge på ham, men da jeg så hvem det var frøs jeg for det var selveste Harry Syles fra One Direction! ” Okay nu ikke flippe ud Simone!” råbte jeg inde i mit hovedet. ”Der er bare en ting jeg gerne vil vide?” spurgte jeg smilene Harry, ”Okay spørg løs” sagde han med sin over dejlige stemme, åh den stemme kunne jeg dø over den var bare så dejlig! ”Hvorfor hjalp du mig?” spurgte jeg Harry, ”Du sad alene på en bænk med blod og tårer over alt, hvordan kunne jeg lade vær med at hjælpe dig?” sagde Harry smilene tilbage, åh det der smil der! ”Jeg hørte du snakket med nogle inde i stuen, hvem var det?” spurgte jeg Harry, jeg tror måske han var ved at blive træt af alle de spørgsmål jeg kom med, ”åh det var bare resten af drengene, de kom over fordi de er meget bange for at der er sket dig noget meget alvorligt ” sagde Harry så, spørgsmålene så ikke ud til at gå ham på. ”vil du møde dem?” spurgte Harry mig før jeg nåede at svare på det han sagde før, ”Øhm måske en anden dag, tror jeg skal til at hjem mine forældre venter på mig” løj jeg, jeg ville mere end gerne møde de andre drenge mere end noget andet faktisk og jeg havde ikke nogle forældre der ventede på mig for de var taget til Italien da jeg gik i skole i går, så jeg var helt alene for Gabe boede i London p.g.a sin sangkarriere, jeg savner ham faktisk ret meget, tror det er et år siden vi sidst så hinanden. ”Nå men så en anden gang måske?” spurgte Harry mig,” Ja måske” skyndte jeg mig at svare. ”Hey Harry hvor bliver du af med maden?” kunne jeg hører en råbe, jeg gættede på det var Niall siden han altid er sulten, men hold da op han var også bare sød. ” Øhm ja der var ligesom nogen der lige fik mig til at glemme det” råbte harry tilbage før han vendte  sit hovedet tilbage mod mit, og smilte med det der vildt søde skæve smil. ”Men drenge kom og hils på, tror ikke jeg har fået ad vide hvad du hedder?” spurgte Harry mig, ”Simone, jeg hedder Simone” skyndte jeg mig at sige, ” Okay, drenge kom og hils på Simone det er hende jeg hjalp i går” jeg kunne hører fire drenge komme gående ud i gangen til mig og Harry, åh nej ikke de andre også, nu går jeg snart helt i panik!..

 ”Hey Simone babe!” sagde Zayn, da han kom hen og krammede mig, jeg havde godt hørt at de kaldte deres fans ”Babe” osv, men desværre krammede han mig lige der hvor Casper havde slået mig, og jeg kunne høre at Niall havde set det gjorder ondt for jeg lavede en grimasse, ”Hey Zayn stop nu det gør jo ondt på hende kan du se!” sagde Niall, ”Undskyld Simone” sagde Zayn ned i gulvet, ” Det gør ikke noget Zayn ” sagde jeg til ham mens jeg lage min hånd på hans skulder, det fik ham til at kigge op og smile, åh hans smil var også dejligt, kort sagt er alle deres smil dejlige. ”Nå men du sagde du skulle hjem, hvor bor du så kører jeg dig hjem” sagde Harry da jeg havde krammet og hilst på alle drengene, ”Øhm 10 minutter her fra men du behøves ikke at kører mig for jeg kan alligevel ikke komme ind”, ”Hvorfor kan du ikke komme ind?” spurgte Liam, ” Der er ikke nogen hjemme og jeg har mistet min nøgle”, ” så kan du da bare sove her?” hørte jeg Louis sige. Niall, Zayn, Louis, Liam og mig selv kiggede spørgerne på Harry siden det nu var hans lejlighed. ”Selvfølgelig må du det babe” sagde Harry smilende, ” Ja! Sleep over!” råbte Louis, åh hvor jeg dog også elsker ham, jeg elsker dem alle sammen, ” Er du nu sikker på at hun vil have at i sover her Lou?” sagde Harry, ” Selvfølgelig må i da godt det, det skal nok blive sjovt” sagde jeg, det fik dem alle sammen til at smile.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

”Okay hvilken film vil i se? Nu hvor vi har købt slik og lavet popcorn” spurgte jeg, ”Komedie!” råbte Niall, ”gysser!” råbte Zayn, ” begge to” sagde de andre drenge, ”Okay så” sagde jeg mens jeg satte en dvd på. Vi havde nu set film i en halv time, men jeg havde ikke rigtig følget med i den for jeg havde bare siddet og prøvet at jeg fatte at jeg faktisk sad og så film med 5 verdens berømte drenge og faktisk var blevet ok gode venner med dem, indtil jeg lige pludselig fik en stor smerte i den ene arm lige der hvor Casper havde slået mig mest, ” er der noget galt Simone?” spurgte Liam, ” Øhh nej, jeg går bare lige på toilet, ” Okay men der er ikke nogen lås i døren ” kunne jeg hører Harry råbe, jeg var ret ligeglad om der var en lås eller om der ikke var, jeg ville bare ud og se hvad der var galt for jeg skulle ikke en gang på toilet. Nu havde jeg endelig fundet toilettet og lukkede døren.” Nu må jeg se hvad der er galt” sagde jeg til mig selv inde i mit hovedet, med det sagt trak jeg ned i den trøje jeg havde på, men det var et forfærdeligt syn jeg så, for min arm var rød, blå, gul og en slags lilla farve, ” Fuck! Nå men drengene skal ikke vide at Casper slår mig og de skal heller ikke se det her” tænkte jeg men lige da jeg havde sagt den sætning færdig i mit hovedet kom Louis ind, så jeg skyndte at trække mit ærme op igen og håbe på at han ikke havde set mærket. ”Ej undskyld Simone jeg vidste ikke du var her inde, hvad var det du stod og kiggede på? Jeg kunne se du græd?” sagde Louis, ” Ikke noget Louis ” sagde jeg mens jeg prøvede at komme uden om ham og ud af døren men han stod i vejen og ville ikke flytte sig for han vidste der var noget galt, ” Hvad er der sket Simone?” sagde Louis for at prøve at få mig til at sige det, ” Ikke noget Louis” sagde jeg igen, men jeg kunne ikke gå ud af døren for han havde lukket døren og stod foran den ” Hvad er der sket Simone?! ” sagde Louis igen lidt hårdt, nu kunne jeg ikke gemme det for ham mere, så jeg trak ned i mit ærme og der ændret Louis´ ansigtsudtræk fra underne til en smule bange eller ked af det ud, ” Hvad er der sket!  Hvem har gjort det ved dig? Åh hvis jeg finder ham der har gjort det ved dig så ved jeg ikke hvad jeg kunne finde på at gøre ved ham” sagde Louis lidt hårdt, ”Det er min kæreste Casper der har slået mig okay” sagde jeg lidt hårdt, jeg ved faktisk ikke rigtig hvorfor jeg fortæller ham det her, han har jo ikke været inde i mit liv i mere end næsten et døgn, ” Hvorfor fanden er du kæreste med sådan en person der går og slår dig?” spurgte Louis, ” Det ved jeg ikke Louis okay? Jeg ved ikke hvorfor jeg er sammen med ham! Måske så jeg ikke er helt forsvundet fra virkeligheden, for der er jo ikke nogen der gider være sammen med sådan en taber som mig vel?” sagde jeg grædende, Louis trak mig nu ind i sine arme så jeg kunne græde ud i hans skulder, ” Bare rolig Simone, jeg skal nok klare det her”, ” nej Louis du skal ikke blande dig! Det er ligesom en grund til at jeg ikke har sagt det til nogen ikke en gang min bror Gabe for jeg ved han vil sende nogen efter Casper ligesom i kan, fordi i er kendte!” sagde jeg mens jeg trak mig væk fra Louis men Louis trak mig tilbage, ” Hvem er din bror? Jeg skal nok lade vær med at sige noget til de andre drenge lige nu men jeg bliver nødt til at snakke med din bror” sagde Louis roligt for at prøve at berolige mig, ” Han hedder Gabe, han er med i IM5” sagde jeg så, ”Åh dem skal vi lave en sang med i morgen faktisk, vil du med der over for at se din bror? Og vil du snakke med ham eller skal jeg?” spurgte Louis mens han aede mig på ryggen, ” Jeg vil gerne med, men vil du ikke være sød at snakke med ham om det, for jeg vil helst ikke” sagde jeg, ”jo selvfølgelig skal jeg nok det” sagde Louis, det var egentlig rart at stå her sammen med Louis hans hjerterytme beroligede mig.  Vi gik sammen ind i stuen da jeg var stoppet med at græde og ikke havde røde øjne så drengene ikke opdaget der var noget galt, men Louis satte sig lige ved siden af mig, jeg tror det var fordi at han nu havde fået det ad vide, blev han meget storebror agtig, jeg følte han var det der fyldte tomrummet nu hvor jeg ikke havde set min rigtige storebror i et år, åh det bliver dejligt at se ham i morgen men jeg er bange for hvordan han tager det når Louis fortæller ham om at Casper slår mig og at Harry hjalp mig, og at jeg bor sammen med drengene i Harrys lejlighed fordi vores forældre er taget på ferie og jeg havde mistet nøglen? Alle de tanker fløj rundt i mit hovedet, der var så mange tanker i gang der oppe så jeg faktisk fik hovedpine, ” Jeg tror jeg går i seng nu, hvor skal jeg egentlig sove henne Harry?” sagde jeg mens jeg kiggede hen på Harry der faktisk også så lidt træt ud, det gjorder de faktisk alle sammen men de så stadig vildt søde ud,” Øhm bare sove inde på mit værelset lige som i morges, jeg sover bare her inde i stuen med drengene” sagde Harry mens han gabte, ”Okay” sagde jeg bare, ” Det er vist en god ide at gå i seng nu guys, vi skal være friske til i morgen hvor vi skal lave en sang med IM5,” sagde Liam mens han gabte ligesom Harry, ” Okay godnat drenge” sagde jeg halvvejs ude i gangen, jeg hørte dem råbe et eller andet men jeg var for træt til at svare.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...