Livet er som en bog, du kan ikke ændre hvad der allerede er skrevet men du kan altid starte på et n

Jeg hedder Simone Morales, jeg er 15 år. Min kæreste hedder Casper. Jeg bor i en by udenfor London. Mine ynglings bands er One Direction og IM5. Min storebror hedder Gabriel Morales også bare kaldt Gabe, og han er med i IM5 men det er ikke derfor det er mit ynglings band. Ja det var vist det nå men nu tilbage til historien..




Det er sådan en lidt underlig historie. og ja jeg ved godt den er skrevet underligt, så hvis du vil kommentere noget om hvordan jeg skriver eller sådan noget så hold det for dig selv for jeg er ligeglad.

13Likes
12Kommentarer
2806Visninger
AA

11. Hvorfor skal livet være så svært?.

(Simones synsvinkel)

At forlade drengene er nok noget af det sværeste jeg har gjort, men det ikke fair at de skal gå og tænke på at beskytte mig hele tiden. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg kan ikke snakke med nogle for på en eller måde kommer drengene til at vide det, så må jeg jo bare blive inde i et hus resten mit liv. Problemet er bare at jeg ikke har noget hus at være i, jeg kan ikke være ved Harry, mine forældre er stadig ikke kommet hjem.   ”Hvad er det dog der sker? Er jeg mon helt alene her?” det er de spørgsmål der fare rundt i hovedet på mig siden jeg forlod drengene. #STORT INTERVIEW MED ONE DIRECTION! ER DER SKET NOGET? FORLADER NOGLE BANDET?# lød det fra et tv i den butik jeg var inde i (Jeg har ingen steder at tage hen eller nogle penge så jeg må jo lave et heller andet). ”Så drenge velkommen” sagde intervieweren, ”Hej tak fordi vi måtte komme” sagde Liam, men skulle være ret dum for ikke at høre at der noget galt for Liam lyder ikke som han plejer men mere ked af det. ”I ser noget nedtrykt alle sammen, er der noget galt?” spurgte intervieweren, ”Det er bare noget der er sket, ikke noget vi vil snakke om” sagde Niall man kunne også høre gråden i hans stemme. ”Er det virkelig mig der har været skyld i det?” sagde jeg (Jeg troede jeg sagde det inde i mit hoved men nej det gjorder jeg ikke) ”Er det dig der er skyld i at drengene fra One Direction er kede af det?” spurgte en bagved mig, ”øhh nej nej det er det ikke” skyndte jeg mig at sige. ”Jo det er! Hvad er det du har gjort?!” pigen der spurgte før begyndte at hæve stemmen. ”Jeg skal videre nu” skyndte jeg mig at sige før hun begyndte at råbe af mig. Jeg kunne mærke tårerne presse på, men jeg kan jo ikke stå og tude på åben gade.

(Harrys synsvinkel)

Det er nu fem dage siden Simone besluttede sig for at forlade os. Jeg ved jeg burde være sur på hende for at forlade os men jeg føler mig ikke vred, mere såret over at hun forlod os. Alle de interviews vi har været med i, har spurgt det samme spørgsmål ” Er der noget galt?”, jeg forstår bare ikke hvorfor de ikke bare kan blande sig uden om. Efter Simone forlod os er jeg blevet mere indelukket, jeg tror både drengene og vores fans har lagt mærke til det. Men jeg kan ikke gøre for det, jeg savner Simone og jeg elsker hende, der! Der sagde jeg det JEG ELSKER HENDE!.

 

 

 

(Louis’ synsvinkel)

At Simone ikke er her mere har påvirket os alle, men mest Harry tror jeg. Han er nedtryk hele tiden hvilke vi andre også er men Harry har bare lukket helt ned. Når vi møder fans, snakker han ikke med dem han kan ikke klare det. Fordi det mest er pigefans vi møder, og hver gang han ser en pige kommer han i tanke om Simone. ”Harry er du okay?” spurgte jeg ham for 99 gang i de her fem dage, Harry trak bare på skulderne og kiggede ud af vinduet igen. Han har ikke snakket meget siden for fem dage siden, ikke engang til mig. ”Vi må altså finde Simone nu” sagde jeg da jeg kom ud i køkkenet til de andre drenge, ”Vi ved det Lou men hun vil jo ikke have vi finder hende” sagde Zayn, ”Nej men vi kan jo ligesom ikke lade Harry være sådan resten af hans liv!” hævede jeg stemmen mens jeg pegede ind i stuen hvor Harry sad. ”Nej vi ved det godt Lou, men hvad skal vi så gøre?” spurgte Niall. ”Altså siden vi ikke kan komme i kontakt med hende personligt, må vi gøre det over tv” svarede Liam, ”God ide. Og jeg ved lige hvad for en sang vi skal synge” sagde jeg.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...