Livet er som en bog, du kan ikke ændre hvad der allerede er skrevet men du kan altid starte på et n

Jeg hedder Simone Morales, jeg er 15 år. Min kæreste hedder Casper. Jeg bor i en by udenfor London. Mine ynglings bands er One Direction og IM5. Min storebror hedder Gabriel Morales også bare kaldt Gabe, og han er med i IM5 men det er ikke derfor det er mit ynglings band. Ja det var vist det nå men nu tilbage til historien..




Det er sådan en lidt underlig historie. og ja jeg ved godt den er skrevet underligt, så hvis du vil kommentere noget om hvordan jeg skriver eller sådan noget så hold det for dig selv for jeg er ligeglad.

13Likes
12Kommentarer
2803Visninger
AA

17. Hvad skete der lige?

(Harrys synsvinkel)

”Simone du kan ikke gøre det her! Vi kan ikke lade dig gøre det!” sagde jeg mens jeg prøvede at holde tårerne inde, men det var svært for jeg ved at jeg ikke kan overtale hende. Jeg kan ikke tro det! Jeg var ved at miste hende endnu en gang, og den gang kan det være at jeg aldrig nogensinde får hende at se igen, fordi det svin vil dræbe hende!

(Simones synsvinkel)

”Harry jeg bliver nødt til det, hvis jeg ikke gør det så dræber Casper bare Gabe!” sagde jeg lidt vredt for Harry ved godt at jeg ikke kan gøre andet. Harry sagde intet, han stod bare og kiggede mig ind i øjnene.  ”Du kan tage mig i stedet for” sagde Harry til Casper lidt efter, ”HVAD?!” sagde vi alle i kor. ”Harry jeg kan ikke lade dig gøre det, det vil knuse mit hjerte, at se dig komme til skade”, ”Vi kan altså heller ikke lade dig gør det ”sagde Zayn, ”Jeg vil ikke have nogle af jer, jeg skal have Simone eller Gabe her kommer til at ligge død under jorden” sagde Casper. Jeg krammede først Louis, så Niall, så Zayn, så Liam, og til sidst Harry. Men krammet blev lidt længere end de andre. ”jeg kommer til at savne dig helt vildt meget, du må altså ikke gøre det” mumlede Harry ned i min skulder, jeg kunne mærke at han havde givet tårerne frit løb. ”Bare rolig jeg har en plan, stil dig hen til døren ” hviskede jeg i hans øre for jeg gav ham et hurtigt kys på læberne. Han kiggede lidt på mig men nikkede lidt, jeg tro ikke han helt forstod det. ”Kommer det her til at tage 100 år eller hvad?!” sagde Casper vredt stadig med armen om Gabes hals, ” Nej jeg kommer nu” sagde jeg og kiggede på Harry og efter det på de andre drenge. Harry havde gået over til døren som jeg sagde han skulle, jeg gik over mod Casper der stod i døråbningen. ” Mens jeg går ud af døren skal du give slip på Gabe” sagde jeg, ”Ja ja kom nu bare, din kæreste har sikkert allerede kaldt på vagterne” svarede Casper. Casper skubbede Gabe ind af døren mens han skulle til at tage fat i mig, men jeg skyndte mig at vende mig om og løb ind i lejligheden mens Harry smækkede døren.

(Undskyld et meget dårligt og kort kapitel, men jeg har ikke skrevet på den i lang tid, og har ikke rigtig haft ideer eller tid til at skrive på den)

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...