Livet er som en bog, du kan ikke ændre hvad der allerede er skrevet men du kan altid starte på et n

Jeg hedder Simone Morales, jeg er 15 år. Min kæreste hedder Casper. Jeg bor i en by udenfor London. Mine ynglings bands er One Direction og IM5. Min storebror hedder Gabriel Morales også bare kaldt Gabe, og han er med i IM5 men det er ikke derfor det er mit ynglings band. Ja det var vist det nå men nu tilbage til historien..




Det er sådan en lidt underlig historie. og ja jeg ved godt den er skrevet underligt, så hvis du vil kommentere noget om hvordan jeg skriver eller sådan noget så hold det for dig selv for jeg er ligeglad.

13Likes
12Kommentarer
2828Visninger
AA

9. Hjemme igen.

SIMONES SYNSVINKEL

 

”Arh mit hoved, hvad har jeg lige lavet siden det gør så ondt?” tænkte jeg, men så kom det hele tilbage til mig, alt med at Casper havde slået mig, det blev helt sort for mine øjne og så kan jeg faktisk ikke huske mere, men jeg gætter på at han har taget mig med et sted hen for det her sted er ikke Harrys lejlighed og det er heller ikke Caspers for jeg har været hjemme ved ham og der så ikke sådan her ud, her så der gammelt og klamt ud, og der var alt muligt rengørings ting. Okay nu har jeg så fundet ud af hvor jeg er, jeg er i et skab men hvor det skab er ved jeg stadig ikke. ”Hvad er det?” sagde jeg til mig selv da jeg fik øje på en seddel der lå over ved døren, jeg kravlede lige så stille hen til døren og tog seddelen og læste hvad der stod #Det her for du ud af at være sådan en lorte kæreste, men jeg gider ikke bruge mere tid på en billig tøs som dig mere, farvel håber jeg aldrig ser dig igen# ”Hvad? Betyder det så at jeg er fri fra ham for altid?” kom jeg til at sige, men grinte lidt da jeg fandt ud af at jeg snakkede med mig selv. Jeg rejste mig op, det gjorder godt nok sindssygt ondt i mine ben men jeg var ligeglad for jeg vil bare væk her fra, hjem til drengene igen. ”Okay det er ikke så langt fra Harrys lejlighed, den ligger lige der over faktisk” sagde jeg inde i mit hoved da jeg endelig havde fundet vej ud af den bygning som Casper havde spærret mig inde i, faktisk lige da jeg kom ud så jeg Louis gå ind af døren til bygningen hvor Harrys lejlighed er, han så meget ked af det ud, jeg prøvede at råbe til ham men min hals gjorder så ondt og der kom igen lyd ud så jeg opgav, det var ikke p.g.a larm fra biler osv. for der var faktisk ikke nogen men det var også meget tidligt om morgen. ”Okay Simone det her kan du godt, du skal bare over vejen, ind i bygningen og finde Harrys lejlighed” sagde jeg til mig selv, og med det sagt gjorder jeg det faktisk, jeg gik over  vejen, ind i bygningen, men det var der hvor jeg fik problemer for jeg kan ikke huske hvilket nummer Harry bor i. ”Kan jeg hjælpe dig med noget?” sagde en bagved mig, det var ejendomsbesidderen (det vil sige at det er ham som ejer hele bygningen) ”Øhm ja, hvilket nummer bor Harry Styles i?”, ”I 888” sagde han mens han gav mig et elevatorblik, jeg ved ikke hvordan jeg ser ud men tror ikke det er kønt. Jeg gik nu over til elevatoren og trykkede på 5, nu begyndte den og køre og før jeg vidste af det var den stoppet igen og så gik jeg selvfølgelig ud. ” 880, 882, 884, 886, 888 oh her er det” tænkte jeg, jeg tog en dyb indånding for på en eller anden mærkelig måde var jeg lidt nervøs for at banke på døren, ”kom nu Simone!” råbte en stemme i mit hoved, det gav mig så det puf som jeg manglede til at banke på døren, så jeg banket lige så stille og håbede på at de kunne hører mig, ”Jeg kommer nu!” kunne jeg hører Louis råbe mens han kom gående hen imod døren på den anden side og med et blev døren åbnet. ”Simone!” råbte Louis mens han tog mig ind i kæmpe bjørnekram, ”Hvor har du været?” spurgte Louis ned i min skulder for han krammede mig stadig, ”Det ved jeg faktisk ikke, jeg kan kun huske at Casper kom ind af døren og slog mig, så røg jeg ned i gulvet og alt gik i sort, og så vågnet jeg inde i et skab over i bygningen overfor og så gik jeg her over” sagde jeg, ”Så du har altså været der over hele tiden?” spurgte han, ”Ja” sagde jeg, men før Louis nåede at svare sagde jeg noget igen, ” Louis vil du ikke gøre mig en tjeneste?” spurgte jeg mens jeg endelig trak mig ud af krammet, ”Jo selvfølgelig, hvad skal jeg gøre?” spurgte ham, ”Løfte mig for mine ben kan ikke holde mig mere” svarede jeg, og før jeg vidste af det havde Louis løftet mig op i sine arme og taget mig ind af døren og lukket døren. ”Er de andre drenge her ikke?” spurgte jeg Louis da han havde lagt mig ned i sofaen, ”Nej ikke lige nu, men det kommer lige om lidt” svarede han, ”Men hvorfor er Harry ikke i sin egen lejlighed og hvorfor er du her?” spurgte jeg igen, ”Harry var nødt til at tage hjem til sin mor og snakke om det her med dig for det har taget hårdt på ham for han er bange for at han aldrig ser dig igen, jeg tror måske han er lidt lun på dig. Og jeg er her for hvis nu du kom tilbage her til som du så gjorder, men jeg ville så være her til at tage imod dig” svarede han, ”ved du hvad Louis?” sagde jeg, ” Nej hvad?” spurgte ham mens han satte sig ned ved siden af mig i sofaen med to kopper varm kakao, ”I drenge er fantastiske, i er så omsorgsfulde” svarede jeg ham, ”Tak Simone men du betyder så meget for os alle sammen nu, du er som den lillesøster vi aldrig fik” sagde han så, ”Oh og din veninde Jenna har også været her, hun kommer også lige om lidt for vi havde faktisk planlagt at tage ud og lede efter dig men nu hvor du er her behøver vi det ikke. Og jeg har også fortalt hele historien til både drengene, Jenna og drengene fra IM5” fortalte han, jeg skulle måske have blevet sur over at han har sagt det til dem men jeg er ret taknemlig for jeg orker faktisk ikke fortælle det, ”Tak Louis” sagde jeg, jeg ved ikke rigtig hvad jeg ellers skulle sige, han nikkede bare.  Der er nu gået en halv time og ingen af de andre er kommet, ”Louis skulle de ikke snart være her?” spurgte jeg, ”Jo de har skrevet at de er her om 5 minutter ”råbte han ude fra køkkenet, han var gået der ud for at lave suppe til mig. Han har faktisk gjort meget, han har givet mig et tæppe og en pude, han har lavet kakao og meget andet til mig for han er så omsorgsfuld, Eleanor er en heldig pige siger jeg bare.  ”Bank bank” jeg kunne hører nogle banke på døren og jeg kunne hører Louis råbe ”bare kom ind!”, ”hey Louis, noget nyt?” kunne jeg hører Niall og Liam sige ude i køkkenet, Louis må have lavet et eller andet tegn om at de skulle gå ind i stuen for de kom her ind, det var Niall der fik øje på mig først for han kom kort sagt løbene over til mig og det gjorder Liam også lige efter. ”Godt du er hjemme igen babe, vi lader ikke nogen røre dig igen, det har kort sagt været et helvedet det vi har været igennem” sagde Niall, ”Undskyld” mumlede jeg, men de hørte mig,” Oh du skal ikke undskylde, det var jo ikke din skyld teletubbie” sagde Liam med et skævt smil.” Bank bank” mig, Liam og Niall vendte alle sammen hovedet mod døråbningen til køkkenet for at se hvem der kom ud i køkkenet nu, ”Bare kom ind!” råbte Louis igen, ”Hey drenge ville det ikke være sjovt hvis nu i gik ud i køkkenet og lod som om jeg ikke var kommet hjem endnu og så skal i bare virke kede af det?” spurgte jeg , ”Jo!” sagde Niall og med et løb han ud i køkkenet for at aftale det med Louis, ”Det godt at se at du stadig kan drille folk babe” sagde Liam mens han gik over mod døren. ”Hey drenge noget nyt?” kunne jeg hører Zayn og Harry sige i kor, ”Næh” sagde Liam, Niall og Louis i kor, ”Tror i nogensinde at vi ser hende igen?” kunne jeg hører Harry spørger, ”Det ved jeg ikke men lad os gå ind i stuen og snakke om det” sagde NIall, jeg kiggede nu over mod døren, og først kom Niall ind med et smil så kom Liam og så Louis så Zayn og til sidst Harry, ”Simone!!!” råbte Harry og Zayn i munden på hinanden før de løb over og krammede mig. ”Hvordan kom du hjem?” spurgte Harry efter de alle sammen havde krammet mig en gang til, ” Det er en lang historie i kan få Louis til at fortælle den, for jeg er ret træt” svarede jeg mens jeg rejste mig fra sofaen og satte kurs mod døren til et soveværelse, jeg var ligeglad hvem det tilhørte jeg ville bare sove. ”Okay godnat!” sagde de alle sammen i kor.

”Bank bank” lød det over fra døren, ” Bare kom ind!” råbte jeg mens jeg prøvet at falde i søvn igen, ”Simone? Jeg tænkte om jeg skulle fortælle Gabe og de andre at du er kommet hjem?” spurgte Louis mens han satte sig på sengekanten, ”Vil du det? Jeg orker bare ikke at snakke med ham lige nu” svarede jeg ”Okay sov godt ” sagde Louis mens han krammede mig hurtigt og gik ud af døren.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...