Livet er som en bog, du kan ikke ændre hvad der allerede er skrevet men du kan altid starte på et n

Jeg hedder Simone Morales, jeg er 15 år. Min kæreste hedder Casper. Jeg bor i en by udenfor London. Mine ynglings bands er One Direction og IM5. Min storebror hedder Gabriel Morales også bare kaldt Gabe, og han er med i IM5 men det er ikke derfor det er mit ynglings band. Ja det var vist det nå men nu tilbage til historien..




Det er sådan en lidt underlig historie. og ja jeg ved godt den er skrevet underligt, så hvis du vil kommentere noget om hvordan jeg skriver eller sådan noget så hold det for dig selv for jeg er ligeglad.

13Likes
12Kommentarer
2824Visninger
AA

2. En mærkelig fredag.

Fredag morgen:

”Simone du skal op nu!” råbte min mor nede fra køkkenet, det gør hun vær morgen præcis klokken 06:00 nogen gange har jeg bare lyst til at blive liggende for kort sagt hader jeg alt ved min skole, men jeg ved hun bliver sur hvis jeg ikke står op. Jeg svinger mine ben udover sengekanten og satte kurs mod badeværelset for at gøre mig klar. Efter en halv time var jeg endelig på vej ned af trappen. ”Åh godt du er oppe skat, spis nu din morgenmad så du ikke kommer for sent”. Sagde min mor morgenglad, åh hvor jeg dog hader når hun er så morgenfrisk, når jeg selv ligner en der kan falde i søvn lige pludselig. Nu står det bare på 10 minutters gå tur hen til bussen og så en halv time i bus, og så 5 minutters gå tur hen til skolen. Ved ordet ”skole” kommer jeg i tanke om Caspers sms, hvad er det dog han vil nu, jeg havde jo ikke gjort noget forkert. Jeg var lige nået ind på skolens grund da en kaldte, ” Hey Simone skatter, kommer du ikke lige her over?” kunne jeg hører en råbe over fra døren, jeg vendte mig for at se hvem det var der råbte til mig for jeg er nok ikke skolens populæreste pige og de eneste der kaldte mig ”Skatter”, er mine forældre og mine to bedste veninder. Men da jeg så vendte mig mod døren så jeg så desværre Josefine fra min overgang, jeg kan virkelig ikke lide hende og hendes såkaldte ”gruppe”. De blev kaldt for ”Josefine og de hårde piger”, Jeg tror faktisk at det var dem selv der gav dem det navn, men jeg forstår virkelig ikke hvordan man kan være venner med sådan en som hende. Efter jeg bare havde stået og kigget i 5 minutter, indså jeg at det begyndte at regne, så jeg skyndte mig at vende mig om og løbe indenfor for ikke at blive våd af regnen.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

”Endelig!” halv råbte jeg måske lidt da jeg kom indenfor døren i vores hus, heldigvis var der ikke nogen hjemme. Men så indså jeg at jeg helt havde glemt at jeg skulle mødes med Casper om en time på skolen, ”fuck man!” råbte jeg. Jeg løb op på mit værelse, smed tasken på sengen, løb ud på badeværelset for at se om jeg bare så ok ud, og så skyndte jeg mig ned af trappen og over til bussen. Heldigvis for mig kom jeg lige før bussen, for lige da jeg kom, kom den rundt om hjørnet. Jeg var nu kommet over på skolen, Casper havde først fri om en halv time så jeg gik bare lidt rundt udenfor og nød sommervejret, det var godt jeg havde taget shorts og en T- shirt på i morges eller havde jeg da været død af varmen. Nu ringet klokken ud og jeg kunne se Casper komme ud af døren og selvfølgelig havde han sine dumme venner Anders og Simon med, åh hvor jeg dog hader dem og faktisk hader jeg også Casper. Casper havde nu set mig og var på vej over mod mig, jeg forberedte mig på den daglige brok fra ham, han brokker sig altid over hvad jeg gør, for jeg har altid gjort noget forkert ifølge ham. ”Jeg har hørt at du har været mig utro, det har bare ikke at være rigtigt, for ellers bliver det værst for dig selv!” råbte Casper mig ind i hovedet, jeg plejer godt nok aldrig at svare ham imod for når jeg har gjort det slår han mig altid, jeg har stadig blå mærker fra sidste gang han slog mig, jeg har aldrig fortalt nogen om det ikke en gang mine bedste veninder. Men den her gang knækket det bare for mig og jeg begyndte at råbe af ham, ” Det sjovt at jeg er dig utro vær uge hva? Når det faktisk er dig der render rundt med sådan nogle billige tøser som du gør, Hvad fuck tror du selv? Også selvom alle drenge i hele verden er bedre end dig og dine idiotiske venner!!!”. det skulle jeg aldrig have gjort for Casper begyndte at slå løs på mig, jeg kan kun huske jeg ramte jorden da han slog mig i hovedet og alt blev sort, indtil jeg vågnet og så var de væk. Jeg spyttet i græsset og så at der var blod med men jeg tog det ikke så tungt for det skete vær gang Casper slår mig. Da jeg endelig var kommet op og stå og gået, blev jeg simpelthen nødt til at sætte mig ned for mine ben gjorder så ondt, Casper havde fuldstændig sønderbanket mig sammen den her gang.

 

”Er du okay?” jeg vågnet ved at nogen sagde noget til mig for jeg var åbenbart faldt i søvn på den bænk jeg havde sat mig på før, ”Hallo er du okay?” spurgte personen igen, jeg fik lige kigget op og set at det var en dreng der spurgte mig, han havde en ret sød stemme faktisk, (det skal lige siges at mit syn var helt sløret efter Casper havde slået mig), ” Ja eller faktisk nej for at være ærlig kan jeg næsten ikke gå” fik jeg sagt. Jeg kunne mærke drengen sætte sig ned ved siden af mig og jeg kunne også mærke at han lage en hånd på min ryg, min ryg var faktisk det eneste sted Casper ikke havde slået mig, men det var faktisk på en måde rart at der var endelig var en dreng som ikke ville slå mig. ”Skal vi ikke tage hjem til mig, så kan du sove der lidt mens jeg finder en læge til dig? Jeg bor lige her oppe på hotellet” kunne jeg hører drengen spørger, jeg nikkede bare for jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle sige for jeg kendte ham jo ikke rigtigt eller det tror jeg da ikke jeg gjorder men der var et eller andet rart ved ham og han prøvede jo også bare at hjælpe mig hvilket var ret sødt.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...