Livet er som en bog, du kan ikke ændre hvad der allerede er skrevet men du kan altid starte på et n

Jeg hedder Simone Morales, jeg er 15 år. Min kæreste hedder Casper. Jeg bor i en by udenfor London. Mine ynglings bands er One Direction og IM5. Min storebror hedder Gabriel Morales også bare kaldt Gabe, og han er med i IM5 men det er ikke derfor det er mit ynglings band. Ja det var vist det nå men nu tilbage til historien..




Det er sådan en lidt underlig historie. og ja jeg ved godt den er skrevet underligt, så hvis du vil kommentere noget om hvordan jeg skriver eller sådan noget så hold det for dig selv for jeg er ligeglad.

13Likes
12Kommentarer
2808Visninger
AA

14. Du skal ikke tage hende fra mig igen.

”Casper hvad fanden er der du laver?! Havde du ikke skrevet at du ikke ville bruge din tid på mig?!” råbte jeg da jeg var kommet tilbage til virkeligheden. ”De andre tøser i den her by er kedelige. Kom nu” svarede Casper mens han grinte, men jeg ville ikke lade han gøre mig noget denne gang så jeg stoppede bare op. ”Hvad fanden er det du laver?!” råbte Casper da han indså at jeg ikke ville gå mere. ”Jeg vil ikke gøre hvad du siger mere. Jeg ved ikke hvorfor jeg overhovedet blev kærester med dig i det hele taget!” råbte jeg. ”Hey hvad fanden er du laver!” kunne jeg hører en råbe bagved mig og jeg kunne mærke at personen kom løbene, ”Skrid med dig!” råbte Casper, ”Du skal ikke gøre Simone noget!” sagde personen da han kom op foran mig og jeg kunne nemt genkende det krøllede hår, det var Harry. Han måtte have set Casper trække mig væk. ”Jeg tror ikke du hørte hvad jeg sagde?! Du skal ikke gøre Simone noget!” råbte Harry Casper ind i hovedet, men det ville Casper ikke finde sig i så han slog Harry lige i hovedet men det samme gjorder Harry bare med Casper så det endte med at Casper gik sin vej. ”Er du okay Simone?” spurgte Harry da han vendte sig om, han havde blod løbende ned af kinden. ”Ja Harry men er du?” spurgte jeg mens jeg prøvede at få blodet fra hans kind af med mit ærme , ”Ja. Men hvorfor var det du forlod os?” spurgte han, jeg kunne se hans ansigtsudtryk blive ked af det, det har virkelig taget på ham det jeg har gjort. ”Harry det er svært at forklare, Jeg følte bare ikke det var fair at i skulle bruge jeres tid på mig, og så alt det med de følelser jeg har fået for dig” svarede jeg, pis det sidste skulle ikke have været med! ”Hvad? Hvad var det lige du sagde?” spurgte Harry, ”Jeg synes ikke det var fair i skulle bruge jeres tid på mig” svarede jeg, ”Nej ikke det, det andet du sagde” sagde Harry ”Øhm jeg sagde bare at jeg havde eller stadig har følelser..” mere noget jeg ikke at sige før Harry maste sine læber mod mine. ”Harry hvad betyder det?” spurgte jeg mens jeg tragte mig ud af kysset, ”Det betyder at jeg også har de følelser for dig, og det bare jeg haft siden jeg fandt dig på den bænk” svarede Harry. Jeg kunne mærke jeg rødmede, jeg hader når jeg rødmer. ”Du ser sød ud når du rødmer” sagde Harry, ”Tak. Skal vi ikke gå ind til de andre?” spurgte jeg ”jo det burde vi nok” sagde Harry efter han havde kysset mig på kinden. ”Hey drenge der er noget jeg skal vise jer!” råbte Harry mens han løb glad ind i stuen, ”Hvad er der sket?” spurgte de andre drenge i kor. ”Kom med mig så ser i det!” sagde Harry, og med det kom han løbende ud til mig igen og stillede sig foran mig så de andre drenge ikke kunne se mig. ”Hvad er det så vi skal se?” spurgte Louis, efter han havde sagt det gled Harry til siden og jeg kunne bare se at deres ansigtsudtrykke forvandlet sig fra lidt trist til ekstrem glad. ”SIMONE!!!!!!!!!!!!!” råbte de i kor inden de kastede sig over mig. ”Hej drenge, jeg ville gerne sige undskyld for at gøre jer så kede af det. Jeg viste ikke i ville blive så kede af det” sagde jeg mens jeg krammede dem alle for 5 gange, ”Det gør ikke noget Simone, bare du er her igen er vi glade” sagde Liam. ”Ja” sagde Harry mens han kiggede smilende på mig. ”Hvad er der lige sket her?” spurgte Niall, ”Ja hvad er vi gået glip af?” spurgte Louis. ”Vi er så ment bare blevet kærester” sagde Harry stolt, ”Hvad?! Hvornår?!” råbte drengene i munden på hinanden. ”For cirka 15 minutter siden” sagde jeg smilende. ”Tillykke!” sagde drengene flere gange mens de krammede mig og Harry. Jeg elsker de drenge det er helt utroligt. 

 

(Harrys synsvinkel)

Jeg vil gøre alt for Simone, selv blive slået bare for at beskytte hende. ”Jeg elsker dig” sagde jeg til Simone, jeg kunne se hun begyndte at rødme, hun er så sød når hun rødmer. ”Jeg elsker også dig Harry” sagde hun lige før hun kyssede mig for 5 gange i dag. ”Get a room” råbte Niall, vi sad alle sammen inde i stuen men den eneste jeg lægger mærke til er Simone, hun er virkelig vidunderlig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...