Livet er som en bog, du kan ikke ændre hvad der allerede er skrevet men du kan altid starte på et n

Jeg hedder Simone Morales, jeg er 15 år. Min kæreste hedder Casper. Jeg bor i en by udenfor London. Mine ynglings bands er One Direction og IM5. Min storebror hedder Gabriel Morales også bare kaldt Gabe, og han er med i IM5 men det er ikke derfor det er mit ynglings band. Ja det var vist det nå men nu tilbage til historien..




Det er sådan en lidt underlig historie. og ja jeg ved godt den er skrevet underligt, så hvis du vil kommentere noget om hvordan jeg skriver eller sådan noget så hold det for dig selv for jeg er ligeglad.

13Likes
12Kommentarer
2826Visninger
AA

18. Det måtte aldrig have været sket!

(Simones synsvinkel)

 

Det var nu fem dage siden Casper kom, og truede med at dræbe Gabe. Gabe havde været sur lige siden, men jeg gætter på at det bare er ham selv han er sur på fordi han kom i den situation.  ”hvor er jeg glad for at min kæreste er så klog!” sagde Harry og krammede mig og kyssede mig på kinden, det havde han gjort de sidste fire dage. ”Det har du altså sagt for 32917837 gang i de sidste fire dage” sagde jeg og kyssede ham på kinden,   ”Ja men det er fordi det er rigtigt” svarede han og smilte. ”Hm, så siger vi det” sagde jeg og smilte tilbage til ham.

 

 

(Gabes synsvinkel)

 

 

Vores latterlige plan virkede ikke, men det vidste jeg godt den ikke ville gøre fordi Casper er for dum til at følge en ordentlig plan, og Simone er for klog så hun kunne nemt finde en løsning. Harry kyssede hende hele tiden, jeg fik det helt dårligt over det, Jeg hader ham! Eller jeg hader ikke ligefrem ham men jeg hader ham og Simones forhold. Han er ikke god nok til hende, godt nok er hun ikke min rigtige lillesøster men jeg føler at der er et eller andet som gør at vi er meget ens, det var vel derfor mine forældre tog hende. ”Harry kan vi lige snakke sammen?” spurgte jeg og rejste mig fra sofaen og gik ud i køkkenet, han havde faktisk ikke noget valg fordi jeg skal snakke med ham lige meget hvad. ”Jo selvfølgelig” svarede Harry og rejste sig også fra sofaen, kyssede lige hurtigt Simone på munden, og kom ud i køkkenet til mig. ”Hvad så?” spurgte han glad, ”Hold dig fra Simone, du fortjener hende ikke!” sagde jeg vredt til ham, ”Hvad? Jeg troede vi havde snakket om det her? Jeg kan lide Simone og hun kan tydeligvis også lide mig, så jeg ser ikke det store problem?” sagde Harry og sukkede. ”Det kan godt være i kan lide hinanden men du er ikke god nok til hende! Og du fortjener hende ikke, for du finder bare en ny pige du synes er bedre end hende, og så vil hendes hjerte være knust!” sagde jeg. ”Gabe prøv at hører her. Jeg forstår ikke hvorfor du synes jeg ikke er god nok til hende? Og jeg vil ikke finde nogen anden pige der er bedre end Simone, for der vil aldrig være en pige der er bedre og smukkere end Simone!” svarede Harry vredt, jeg skulle lige til at råbe af ham men vil blev afbrudt af nogle der bankede på døren.

 

 

(Simones synsvinkel)

 

Harry var gået ud i køkkenet med Gabe fordi Gabe ville snakke med ham, jeg håber ikke at det er noget slemt. Men som sagt var Harry gået så jeg sad bare helt alene i sofaen, ”Hey teletubbie” sagde Niall og satte sig ved siden af mig i sofaen, ”Hey” svarede jeg og smilte til ham. Niall skulle lige til at sige noget til mig men blev afbrudt af nogle der bankede på døren. Vi vendt begge hovedet mod døråbningen til gangen, for jeg tro vi begge var bange for at det var Casper der kom igen. Efter lidt tid kom Harry, Liam, Louis, Zayn, Gabe og en eller anden mærkelig mand i jakkesæt. Jeg kiggede på Harry med et spørgerne blik, men han trak bare med skuldrene, så han vidste det vel heller ikke. ”Hej er det dig der hedder Simone Morales?” spurgte manden i jakkesættet, ”Ja” svarede jeg, han nikkede bare. ”Øhm må jeg spørger om hvad du laver her og hvorfor du kender Simones navn?” spurgte Liam underne, manden i jakkesættet kiggede over på Liam ”Ja, altså jeg er Nicolas Jensen, og jeg er her fordi jeg har nogle dårlige nyheder til Simone” svarede han og kiggede over på mig. Jeg kunne mærke at Harry rykkede sig tættere på mig og flettede vores fingere sammen. ”Og hvad er de dårlige nyheder så?” spurgte Harry og gav min hånd et tryk. ”Ja ser du, i meldte for fem dage siden Simones ex kæreste ikke?”, ”Jo?” svarede Louis underne. ”Vi har besluttede at det ikke er sikkert for Simone at være her, så vi har fået en familie i Texas til at på en måde adoptere hende, så hun skal af sted om to dage” svarede manden i jakkesættet som åbenbart hedder Nicolas Jensen. ”Hvad? Det kan ikke være rigtigt? Jeg kan ikke bo i Texas! Jeg vil bo her sammen med de her drenge! Burde jeg ikke selv være med til at bestemme?!” råbte jeg for det kom virkelig bagpå mig. ”Nej du er ikke blevet 18 endnu så det er os der bestemmer, og vi har tvangsfjernet dig fra dine forældre” svarede manden, ”Det kan ikke være rigtigt? Simone kan sagtens bo her, vi kan godt passe på hende!” sagde Niall, man kunne også godt hører vreden i hans stemme. ”I kan ikke bare tage hende fra os!” sagde Zayn vredt. ”Vi har bestemt det og det er vores endelige beslutning, så Simone du skal have pakket alle dine ting og være klar til om to dage” sagde manden og kiggede på mig. ”men men men –”, ”Det er bedst for dig Simone, drengene kan ikke passe på dig” afbrød Gabe mig, det gjorder mig for alvor sur. ”De kan sgu da passe bedre på mig end du nogensinde har gjort!” råbte jeg og rejste mig surt op og kiggede på Gabe, ”Hvad fanden er du så sur over? Jeg siger jo bare sandheden!” råbte Gabe og rejste sig op så vi stod foran hinanden. Jeg var så sur på ham, så jeg endte med at tage fat i hans ærme og trække ham ud i gangen, ud til døren. ”Jeg hader dig! Og jeg ville ønske at du ikke var min bror!” råbte jeg i hovedet på ham og smækkede døren lige i hovedet på ham.       

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...