Love In a Competition - 1D PAUSE

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 nov. 2012
  • Opdateret: 6 mar. 2013
  • Status: Igang
Natalie Sophie Capulet er navnet på den 19-årige professionelle danserinde.
Hun er en af de 8 professionelle dansere i danse-konkurrence 'Let's dance' sendt direkte på tv hver fredag i hele UK!
8 kendte som; sangere, designere, fodboldspillere og sports ryttere.
Harry Styles er en af dem.
Natalie for tildelt Harry og er spændt på om han er lige så stivbenet som de andre fodboldspillere og ryttere, hun tidligere har danset med.

20Likes
11Kommentarer
1981Visninger
AA

3. Træning, træning, træning og atter træning

Natalies synsvinkel

 

Harry og jeg havde trænet rigtig hårdt i de seneste tre dage. Vi var noget dertil hvor vi satte det sammen og det gik fint, men nogen gange gik det alligevel ikke helt så godt.

"Harry hvad er der med dig? Nogen gange så går det rigtig godt og andre gange så går det bare af røv til. Hvordan kan det ske?" Spurgte jeg, da vi holde en pause. "Jeg ved det ikke," sukkede han. "Føler du at der ligger et stort pres på dig?" spurgte jeg. Han tøvede, men nikkede så. "Nurh Harry! Der ligger ikke noget som helst pres på dig, endnu ihvertfald. Der er 7 andre som er lige så meget nybegyndere som dig," smilede jeg og lagde en hånd på hans skulder. Han nikkede med et lille smil.

"Kom vi skal træne, vi skal tæske de andre på fredag!" sagde han. "Se sådan skal det være!" grinte jeg. Vi indtog vores pladser og dansede igen. "Harry fokuser lidt bedre," mumlede jeg. "Jeg kan ikke arbejde med dig når du bare går i stå sådan der, er der noget der plager dig? Noget jeg kan hjælp med?" spurgte jeg, efter jeg havde sluppet ham.  

"Natalie, jeg ved ikke hvad der er galt!" udbrød han frustreret  "Rolig nu Harry" prøvede jeg at berolige ham. Men jeg er den dummeste til at berolige og trøste folk. Han tog sig til panden og vendte sig om, væk fra mig, så jeg bare gloede på hans ryg. 

"Harry hvis du fortæller mig hvad der er galt, kan jeg måske hjælpe dig" sagde jeg og trådte om foran ham.

"Jeg tror bare jeg har brug for at komme lidt væk fra det hele.." mumlede han efter lidt tid. "Du må gerne overnatte hos mig, hvis det kunne hjælpe dig" tilbød jeg. "Jeg har brug for en pause fra skrigende fans, stresset med studiet og alt det andet" "Dine fans ved da ikke hvor jeg bor," mumlede jeg. "Så du er villig til at have mig boende, mig som ville få massere piger til at dukke op foran din dør og spørge om jeg var der?" spurgte han. "Så længe jeres fans ikke ved hvad min adresse er, så ja" smilede jeg. 

Han lagde armene om mig og trak mig ind til sig. "Tusind, tusind tak!" hviskede han hæst. I mit hoved lød det direkte som om han ville noget med den hæse stemme.. 

"Harry!....Luft!" gispede jeg. "Så lidt, slipper du mig nu?"

Han klemmer sgu da næsten livet ud af mig! Han slap mig og smilede undskyldende til mig. "Skal vi starte igen og håbe på det bedste?" Han nikkede og jeg startede musikken. Denne gang gik det meget bedre, men han kommer til at hænge så nemt.

Jeg stoppede op igen og han kiggede forvirret på mig. "Harry, hvad skal vi gøre for at du retter ryggen?" "Det ved jeg ikke" svarede han. "Bare prøv at rette den så meget som muligt, okay?" Han nikkede igen, så hans krøller fløj om ørene på ham, sådan lidt. 

Vi trænede videre i lang tid og Harry rettede ryggen bedre end før. Jeg er sikker på at vi går videre til næste fredag. Så må jeg jo bare håbe at det i morgen går bedre end i dag.

Der var et tidspunkt hver dag hvor vi så ikke måtte træne mere her i lokalerne, men man måtte også træne derhjemme hvis man gad. 

"Skal vi sige vi holder for i dag, og så håber vi på at det går bedre i morgen?" "Ja, helt klart" smilede han. "Hvor langt bor du så herfra?" spurgte han, da vi gik ude i gangen mod udgangen til parkeringspladsen. "Ikke særlig langt herfra, hvis jeg ville kunne jeg gå herhen" "Okay, men jeg skal lige hjem og hente nogle ting, kan du ikke bare give mig din adresse?" Jeg fortalte ham hvor jeg boede og han vidste godt hvor det lå. Vi sagde farvel og jeg kørte hjem mod min lejlighed.

Jeg skal helst, hvis jeg kan nå det, nå at rydde noget af mit skrammel væk, så der er klar til at Harry også kan være der.

Jeg skyndte mig op ad trapperne og låste mig ind. Der duftede som der plejede og jeg skyndte mig af med overtøj og sko. Det der ligger og flyder mest er nok mit tøj...

Så lyder jeg helt normal!! Wihh.

Det var normalt tøj og en enkelt dansekjole lå fremme. Den skulle jeg hænge op på en bøjle inde i skabet, hvor alle de andre kjoler hang. En del af dem var lårkorte og blev sikkert betegnet som sexede kjoler. Det meste af mit hverdags tøj, der lå og flød, smed jeg i vasketøjs kurven. Det var hurtigt gjordt og det skulle alligevel vaskes. 

Efter noget tid bankede det på og Harry stod foran døren. Jeg åbnede og lukkede ham ind. "Hej, så nogen dig?" "Nej det tror jeg ikke" Jeg flyttede mig fra døren, så han kunne komme ind.

Han satte sin taske på gulvet, stillede skoene og hang sin jakke op, inden han gik med ind i stuen. "Du bor pænt" sagde han. "Tak" smilede jeg og kiggede på klokken. Den var på vej til at blive 18:00. "Er du sulten?" spurgte jeg. "Nej, ikke rigtigt" rystede han på sit krøllede hoved. "Okay" nikkede jeg. Jeg satte mig i sofaen og Harry satte sig også i sofaen, right next to me!

 

Harrys synsvinkel 

 

Natalie havde været så sød at til byde mig, at bo hos hende. Det elsker jeg hende for, lige nu. Okay nu lyder jeg som om jeg er forelsket i hende... Det er jeg ikke, men drengene driller mig stadig med, at jeg flirter med hende. Der er da intet galt i at flirte? Hun har ingen kæreste, så der er da ikke en chance for at jeg får en sur fyr efter mig eller noget.

Det kan jeg bare være glad for! Fuck jeg er træt af, at høre på mig selv lige nu..

"Jeg laver lige noget mad" sagde Natalie og rejste sig. Hun forlod rummet, og jeg vil gætte på hun gik ud i køkkenet, jeg mener hvor skulle hun ellers lave mad henne?

"Jeg hjælper dig!" Sagde jeg og skyndte mig efter hende. "Hvorfor vil du hjælpe?" spurgte hun. Hun stod med et stort fad i den ene hånd og holdte køleskabsdøren med den anden.

Jeg tog fadet fra hende, det så lidt tungt ud og hvis det var vores aftensmad, så var det nok bedst at hun ikke tabte det fad.

"Jeg skal bare sætte fadet i ovnen og varme det, intet andet" Sagde hun og lukkede køleskabsdøren i. "Okay, jeg syntes bare ikke du skulle stå og lave mad til os begge, helt alene" sagde jeg og hun tog fadet fra mig igen. "Åbner du lige ovnen?" spurgte hun. "Jo selvfølgelig" smilede jeg og å()nede ovne, hvorefter hun satte fadet i ovnen og tændte den. 

 

En bippende støj kom larmende ude fra køkkenet. "Så er maden færdig!" kvidrede Natalie og rejste sig. Jeg fulgte efter hende, jeg vidste ikke hvor vi skulle spise henne. Det kunne jo være, at vi skulle spise i stuen. "Dækker du ikke lige bordet, Harry?" spurgte hun og åbnede lågen til ovnen. Hun stak en hånd ind, naturligvis havde hun grydelapper på, trak risten ud og løftede fadet ud. 

"Øhm, hvor er tallerkerne?" Jeg kløede mig i håret. "Undskyld min fejl, tallerkerne står i det skab, bestikket ligger i den skuffe og glasene står i det skab" remsede hun op mens hun pegede på skabe og skuffer. 

Jeg tog to af hver og stillede det på bordet, hvor fadet stor og dampede lidt. Hun stod og kiggede i køleskabet. Måske efter noget at drikke. Rigtig nok, tog hun en kande koldt vand ud og skubbede Køleskabslågen i med hoften.

Hun stillede kanden på bordet og satte sig, efter hun havde taget noget vi kunne bruge til at få maden op af fadet. Jeg satte mig ved siden af hende og hun hældte vand op i sit eget glas.

"Hvad er det vi skal spise?" spurgte jeg og kiggede på fadets indhold. "Det er faktisk resterne fra i går, jeg havde min gode veninde på besøg og vi lavede aftensmad sammen. Først efter vi havde spist indså vi at vi havde lavet alt for meget" grinte hun. "Det er lasange, gammel familieopskrift" hun tog noget af lasangen og jeg hældte også vand op i mit glas imens.

Jeg tog også noget af lasangen og kiggede nærmere på den. "Vi har ikke forgiftet den" grinte hun. "Det kunne I da sikkert finde på" svarede jeg med et smil på læben. "Anklager du mig og min veninde?!" "Nej, hvem skulle jeg så ellers danse med?" "En anden der ville danse med selveste Harry Styles fra One Direction! Hvem ville ikke det?" sagde hun med et stort smil. 

Vi spiste videre og snakkede på livet løs. Det føltes som om vi havde kendt hinanden i rigtig lang tid, hvilket vi jo ikke har. Jeg har på fornemmelsen at Natalie og jeg bliver gode venner.

 

Næste dag

 

Jeg vågnede stille op. I går havde Natalie og jeg set et par film sent ud på natten. Nok ikke det klogeste, da vi skulle træne igen i dag. Jeg husker bare ikke at vi slukkede for tv'et eller at hun gik ind i seng. Hun må vel være gået i seng og have slukket for filmen.

Stille begyndte nogle stemmer at snakke, til at starte med troede jeg at Natalie måske var vågen og snakkede i telefon med nogen, men normalt høre man jo kun den ene snakke.

Hmm det er mærkeligt..

Noget ved siden af mig rørte lidt på sig. Ærligtalt magtede jeg ikke at tjekke hvad det var. Måske skulle vi være gået tidligere i seng. Fuck jeg er udkørt! Arhh...

Igen bevægede noget på sig foran mig. Okay nu er jeg fandme nysgerrig!

Jeg åbnede mine øjne og det første jeg så var noget løst, langt hår. Det lå lidt hulter til bulter, mit blik gled lidt længere ned ad den langhårede person, der lå foran mig. Ryggen var dækket af en t-shirt og et tæppe lå om personens mave. Faktisk så lå det tæppe også over mig. Personen bevægede på sig igen og vendte sig med front mod mig.

Det var Natalie.

Hun lå og sov fredfyldt, hendes ansigt så afslappet ud og jeg vil gætte på at hun ikke får sovet meget. Måske træner hun så hårdt at det går ud over hendes søvn. Hun var meget smuk, en rigtig naturlig skønhed, hvis I spørger mig. 

Hun rykkede på sig igen, og lidt efter kom hendes øjne til syne. Hun gabte stort og strakte sig dovent. "Godmorgen" Sagde jeg hæst. "Morgen" sagde hun og et lille smil tonede frem på hendes læber. "Gud! Vi slukkede ikke for filmen i aftes!" "Vi var vel trætte"  svarede jeg. "Gud hvad er klokken!?!" Hun lavede en underlig bevægelse og lidt efter var hun på gulvet. "Av!" mumlede hun dernede fra. "Hvorfor er du så meget oppe at køre?" spurgte jeg og gabte selv. "Vi skal jo ned og træne! Vi skal være der punktligt, i dag ville de filme bland andet fra vores lokale!" hun kom hurtigt op fra gulvet og farede ind på sit værelse.

Vi skulle møde klokken 10:30, helst hver gang vi skulle træne. Og hvis de ville filme fra os i dag, så måtte vi se at lette røven. Jeg skyndte mig selv op fra sofaen og fandt min taske. Jeg blev hurtigt færdig og følte mig helt vildt stresset! Hvis Natalie lever sådan i hverdagen, så må det være stressende. Sjovt nok.. blev jeg færdig først, så da jeg kunne sætte mig i sofaen og vente på Natalie, følte jeg har jeg kunne sætte mig ned og ånde helt op. Ikke længe efter jeg havde sat mig, kom Natalie farende ud helt vildt hektisk.

"Kom nu Harry! Vi er sent på den og de har skrevet til mig og endda ringet!" "Jeg kommer nu!" svarede jeg og faldt næsten over mine egne ben.

Til vores held ligger Natalies lejlighed ikke langt fra der hvor vi træner. "Kom nu, vi er alt for sent på den!" Da vi nåede til bygningen, skyndte vi os bare ind og hen til vores øve lokale.

Inde i lokalet stod kameramændene og pegede mod os, der stod i døren, med deres kameraer. Der kommer sikkert et lille indslag om den her dag.

Jeg tror vi var 45 minutter for sent eller senere endnu. De spurgte til hvad vi havde nået indtilvidere og hvorfor vi var sent på den. 

Natalie forklarede hvorfor vi var sent på den, men da de så spurgte til hvorfor vi begge var det og sådan, så løj hun om hvorfor jeg boede hos hende lige nu. Der ville sikkert opstå rygter efter på fredag, om at vi måske var et par eller andet lort. 

Vi dansede lidt mens de filmede og så gik de videre til de næste.

"Efter på fredag, vil der sikkert være rygter om hvorfor jeg bor hos dig i øjeblikket" sagde jeg. "Det er jeg godt klar over, men det vigtigste lige nu er om vi kommer videre på fredag" sagde hun. 

Vi begyndte at øve og det gik ganske godt. "Harry, du retter stadig ikke ryggen!" Hun lagde sine hænder på mine skuldre og rettede mig op. Hun gik om bag mig og trak mine skuldre tilbage. "Sådan, nu er din ryg ret" sagde hun. "Jeg flipper på dig, hvis du ikke snart bliver vant til det" hun så advarende på mig. "Easy tiger, jeg gør mit bedste" grinte jeg. "Harry, dommerne kommentere på det, hvis du ikke har ret ryg! Og så får vi måske dårligere point pga. din rygholding"

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...