Twilight saga: Elisabeth - En ny Begyndelse

Det var blevet for meget for Edward, som nu lå fuldstændigt livløst på gulvet. Jeg gik forsigtigt på knæ ved siden af ham, og aede min ældste søn over panden. "Så kan vampyrer vist besvime alligevel." Sagde Emmet lidt halvmuntert, og lød som om at han ikke vidste hvad han skulle gøre. "Årh hold dog for en gangs skyld mund Emmett." Sagde Bella surt, og bekymret, da hun gik på knæ ved siden af Edward. "Far?" Kaldte Reneesme forsigtigt, og satte sig i nærheden af hans hoved, på gulvet. "Far, vågn op." Bad hun forsigtigt, uden at ane at vi nok alle sammen tænkte det samme.

22Likes
84Kommentarer
8657Visninger
AA

47. Seths synsvinkel

 

Det var ikke Leah, som jeg var mest bekymret for. Men hendes reaktion, når hun kom til sig selv igen. Så jeg stormede over til Elisabeth, og tog hende beskyttende i armene. Leah blinkede let, en smule fjernt og satte sig så op. Hun så længe på Elisabeth, som jeg krammede tæt ind til mig. Så begyndte hun lykkeligt at græde.

”Hvor var det smukt.”

Hviskede hun stille, og rejste sig. Jeg slap tøvende Elisabeth, som Leah straks krammede tæt ind til sig.

”Tak.”

Hviskede hun, og græd videre. Elisabeth smilede bare svagt, og krammede forsigtigt Leah ind til sig.

”Tak fordi at du gør min bror så lykkelig.”

Tilføjede Leah, og trak så Elisabeth med sig.

”Hvad nu?”

Spurgte jeg forvirret. Leah vinkede mig bare med, så vi kom ned til bilen, hvor hun gennede os ind og så kørte vi ud til reservatet.

”Leah, er du sindssyg?”

Spurgte jeg vantro, og var klar til at springe ud af vinduet med Elisabeth. Hun måtte jo ikke være på vores område. Sådan var det jo. Jeg kunne også næsten med det samme se en af ulvene fra flokken. Det lignede Jacob, men jeg var ikke sikker, for den løb hurtigt i forvejen. Jeg gruede for hvad der ville vente os.

”Slap af, når de bare har set det, så ordner det hele sig.”

Sagde Leah roligt, men jeg var ikke overbevist. Jeg tog uroligt Elisabeths hånd. Hun sad bare helt roligt. Jeg ville ikke ane hvad jeg ville gøre ved mig selv, hvis Elisabeth kom noget til. Den tanke kunne jeg ikke holde ud.

Vi blev stoppet midt inde i reservatet, hvor så mange som muligt kunne se os. Åh gud, hvad ville de gøre ved Elisabeth?

”Leah, Seth, hvad har i gjort?”

Rasede Sam, da vi steg ud.

”I kender traktaten mellem vores og hendes slags. Vi må ikke være på hinandens områder.”

Sagde Jacob, og virkede mere rolig. Men jeg kunne se, at han ikke var tilfreds. Elisabeth så undrende rundt på de mange, som stirrede på os.

”Måske er det på tide, at traktaten bliver ændret, hvis ikke ophævet.”

Sagde Elisabeth så, og lød så voksen at hun passede til sit udseende. Hun så jo få år ældre ud end mig, men nu var hun jo også meget, meget gammel. Lige så gammel som Edward. Faktisk lidt ældre, hun var jo storesøsteren.

”Elisabeth har vist mig Seth og hendes fremtid. Det er jo uundgåeligt, at de vil blive gift. Seth har jo præget sig på hende.”

Sagde Leah roligt, og strålede nærmest af stolthed.

”Elisabeth vil hjælpe mig til at finde min mand, og hun og Seth vil få børn på et tidspunkt. Og hvad hjælper det så, at hun ikke må være på vores område? Hvad hjælper det at Reneesme ikke må være på vores område? Cullen-familien har ikke vist sig fra andet end deres gode sider, og har ved adskillige lejligheder reddet flere af os.”

Forklarede Leah. Jeg kunne ikke andet end at stirre på hende. Havde hun lige sagt, at Elisabeth og jeg ville få børn?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...