Twilight saga: Elisabeth - En ny Begyndelse

Det var blevet for meget for Edward, som nu lå fuldstændigt livløst på gulvet. Jeg gik forsigtigt på knæ ved siden af ham, og aede min ældste søn over panden. "Så kan vampyrer vist besvime alligevel." Sagde Emmet lidt halvmuntert, og lød som om at han ikke vidste hvad han skulle gøre. "Årh hold dog for en gangs skyld mund Emmett." Sagde Bella surt, og bekymret, da hun gik på knæ ved siden af Edward. "Far?" Kaldte Reneesme forsigtigt, og satte sig i nærheden af hans hoved, på gulvet. "Far, vågn op." Bad hun forsigtigt, uden at ane at vi nok alle sammen tænkte det samme.

22Likes
84Kommentarer
9530Visninger
AA

46. Seths synsvinkel

 

”Hvad laver i?”

Spurgte Elisabeth pludseligt, og afbrød Alice og jeg midt i en diskussion. Matematikopgaven var ved at drive Alice til vanvid, hvilket bare forklarede hvorfor jeg ikke fattede et hak af den.

”Er det x, som er 3069,256 eller er det y? og hvorfor er den opgave så underligt formuleret?”

Spurgte hun undrende, og lænede sig tilbage i stolen. Hun havde givet op, og rystede let på hovedet, som for at ryste alt matematikken ud af hovedet.

”Den tager jeg lige en kopi af, og så kan drengene derhjemme more sig med den.”

Kommenterede Alice hurtigt, og lænede sig frem, så hun kunne skrive den af.

”Matematik.”

Svarede jeg Elisabeth, som hurtigt kom over til mig og så let på papiret.

”Minus 107 gange 4 til x.”

Mumlede hun pludseligt, og lød som om at hun var ved at regne den i hovedet. Jeg skiftede plads, så hun overtog min stol. Hun så lidt længere tid på opgaven, og svarede.

”X er lige med 104, og y er lige med minus 332.”

Hun så stolt ud, og jeg så bare på hende, som om at hun var vanvittig. Hvordan i alverden kunne hun regne den opgave ud i hovedet? Alice så også på hende, som om at hun var tosset.

”Det skriver jeg lige ned, og så kan vi tjekke det, når drengene har regnet den ud.”

Svarede Alice bare, og skjulte sin overraskelse. Jeg nikkede, og pakkede mine lektier sammen. Jeg havde fået lavet det meste, så jeg kunne godt holde pause for i dag. Alice sagde pænt farvel, og smuttede så hurtigt hjemad igen. Hun virkede ikke super interesseret i at blive her alt for længe, men det var nok fordi at jeg hæmmede hendes evne. Jeg var lige ved at spørge Elisabeth hvad hun havde lyst til at lave, da det ringede på døren. Elisabeth krøb sig utilpas, og nulrede let ærmet på sin lange natkjole. Så jeg skyndte mig ud til hoveddøren, og lukkede op.

”Øhm… hej Seth.”

Sagde Leah, og lød undskyldende. Hvilket overraskede mig totalt. Hun havde haft utroligt travlt med at smide mig ud hjemmefra. Den overraskelse var jeg stadigt ikke kommet mig helt over. Så hun trådte forbi mig ind i lejligheden.

”Fedt sted, som Cullen-familien har skaftet dig.”

Mumlede hun fjernt, og så sig beundrende omkring. Så fik hun øje på Elisabeth i køkkenet, som let havde rejst sig. Hun snurrede omkring, og så på mig som om at jeg var et monster.

”Hvad fanden…”

Bandede hun begyndende, og lignede en som var klar til at eksplodere.

”Leah, vent. Lad mig forklare…”

Begyndte jeg, men blev afbrudt af hendes rasende blik. Hun vendte sig om imod Elisabeth, og for hen til hende. Hun ville slå hende, gik det for sent op for mig. Få centimeter fra at slaget ville have ramt hende, stoppede Elisabeth det og Leah blev fuldstændig bleg. Så slap Elisabeth hende, og hun sank sammen som en kludedukke.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...