Twilight saga: Elisabeth - En ny Begyndelse

Det var blevet for meget for Edward, som nu lå fuldstændigt livløst på gulvet. Jeg gik forsigtigt på knæ ved siden af ham, og aede min ældste søn over panden. "Så kan vampyrer vist besvime alligevel." Sagde Emmet lidt halvmuntert, og lød som om at han ikke vidste hvad han skulle gøre. "Årh hold dog for en gangs skyld mund Emmett." Sagde Bella surt, og bekymret, da hun gik på knæ ved siden af Edward. "Far?" Kaldte Reneesme forsigtigt, og satte sig i nærheden af hans hoved, på gulvet. "Far, vågn op." Bad hun forsigtigt, uden at ane at vi nok alle sammen tænkte det samme.

22Likes
84Kommentarer
8696Visninger
AA

43. Seths synsvinkel

 

”Det var vist det hele.”

Sagde Carlisle lavt, og så sig kort omkring. Elisabeth udstødte en tilfreds, lidt forpustet lyd. Hun havde fået lagt det sidste på plads, så alle kufferterne var tomme. Hendes hår var blevet lidt pjusket, fordi at hun havde skyndt sig sådan. Alice dukkede op fra køkkenet igen, med den tomme køletaske. Jeg så rundt på de mange tomme kufferter, som Elisabeth havde samlet i en stor stak midt på gulvet.

”Hvor meget har i lige givet hende med?”

Spurgte jeg undrende, og gned utilpas mig selv i nakken, da de alle så på mig.

”Nok.”

Svarede Carlisle kort, men kunne ikke lade være med at smile lidt. Han vidste godt, at Elisabeth havde fået ekstremt mange ting med.

”Og vist nok lidt til.”

Tilføjede Esme med et roligt smil, og så på Elisabeth. Hun stod lidt utilpas imellem os.

”Nåh… men vi skal videre.”

Sagde Emmett uroligt for at komme videre. Han sendte mig et skævt smil, godt klar over at jeg var lidt utilpas ved at de alle var her og så indgående på mig. Carlisle nikkede let, og var ved at vende sig, da Elisabeth for hen til ham og slog armene om ham.

”Far.”

Mumlede hun stille, og lød lidt fortabt. Carlisle smilede let. Hun kunne ikke undvære dem alligevel, selvom at hun gerne ville være sammen med mig. Carlisle lagde forsigtigt armene om hende, og krammede hende let.

”Far, i kommer på besøg ikke?”

Spurgte hun forsigtigt, og lød trist. Carlisle nikkede hurtigt, så hun straks smilede let. Så frigjorde hun sig fra Carlisles greb, og for i stedet over til Esme for at give hende et kram.

”Åh… lille pus da…”

Sagde Esme let. Hun var glad for at Elisabeth alligevel ikke var så vred på dem, som hun opførte sig. Så kastede Elisabeth sig i armene på Edward, som krammede hende ind til sig. Han var glad, det var let at se.

”Du har bare at komme på besøg.”

Sagde Elisabeth lidt som en ordre, men alligevel kunne hun ikke lade være med at grine, da Edward rullede med øjnene. Selvfølgelig ville han komme på besøg. Så gjorde Elisabeth sig fri fra hans greb, og Alice, Rosalie, Emmett og til sidst Jasper fik et kram.

”I har bare at komme på besøg.”

Sagde hun formanede, da hun gav slip på Jasper. Han nikkede let, før at Elisabeth for over til mig og stillede sig ved siden af mig. Jeg lagde beskyttende en arm om hende, og hun lænede sig taknemmeligt op af mig. De andre samlede de tomme kufferter sammen, og begyndte at gå. Døren var knap nok lukket bag Edward, da Elisabeth gav mig et kæmpe kys på kinden. Jeg fik straks røde kinder, da jeg lavt kunne høre Edward bande. Der blev spurgt hvad det handlede om, men han svarede ikke på det. Det var jeg taknemmelig for.

”Jeg havde ikke regnet med, at hun ville flytte hjemmefra så hurtigt.”

Sagde Esme stille, og lød lidt som om at hun snøftede. Jeg hørte ikke svaret, for da var de på vej ned af trappen igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...