Twilight saga: Elisabeth - En ny Begyndelse

Det var blevet for meget for Edward, som nu lå fuldstændigt livløst på gulvet. Jeg gik forsigtigt på knæ ved siden af ham, og aede min ældste søn over panden. "Så kan vampyrer vist besvime alligevel." Sagde Emmet lidt halvmuntert, og lød som om at han ikke vidste hvad han skulle gøre. "Årh hold dog for en gangs skyld mund Emmett." Sagde Bella surt, og bekymret, da hun gik på knæ ved siden af Edward. "Far?" Kaldte Reneesme forsigtigt, og satte sig i nærheden af hans hoved, på gulvet. "Far, vågn op." Bad hun forsigtigt, uden at ane at vi nok alle sammen tænkte det samme.

22Likes
84Kommentarer
8996Visninger
AA

36. Seths synsvinkel

 

Den enkelte time som jeg havde fået sammen med Elisabeth var snart gået, og så ville Edward komme og tage hende med hjem. Der hvor hun hørte hjemme. Hun hørte jo ikke hjemme sammen med mig, men hos sin familie. Det var i hvert fald det, som jeg forsøgte at fortælle mig selv.

”Hvorfor græder hende damen?”

Spurgte Elisabeth, og fik min opmærksomhed igen. Jeg så på fjernsynsskærmen, og var glad for at jeg havde set episoden før, så jeg vidste hvad den handlede om. For jeg havde ikke rigtigt fulgt med.

”Kan du se ham manden der?”

Spurgte jeg, og pegede ganske let. Elisabeth nikkede let, og rykkede sig svagt i sofaen ved siden af mig.

”Hun elsker ham rigtigt meget, men hun må ikke være sammen med ham, på grund af sin familie. Derfor er hun ked af det.”

Forklarede jeg, og indså hvor meget den situation lignede vores. Elisabeth sukkede, og lagde sit hoved imod min skulder.

”Seth?”

Spurgte hun så igen, så jeg så på hende.

”Må jeg få et kys til?”

Spurgte hun forsigtigt, og gned nervøst sine fingre. Jeg var mundlam, og kunne ikke rigtigt finde ud af hvor jeg skulle sige.

”Må jeg ikke godt få et kys til?”

Tiggede hun igen, og lød lidt barnelig. Jeg brød mig ikke om det. Hun var alt for meget som et barn i sin opførsel. Og så ville jeg ikke kysse hende igen. Hun var ikke klar, jeg var ikke klar. Vi måtte vente. Det bankede på døren, så jeg rejste mig hurtigt. Elisabet så efter mig med et såret blik, som jeg gjorde mit bedste for at ignorere.

”Hun er i stuen.”

Informerede jeg Edward om, selvom at han nok vidste det. Han nikkede let, og gav mig et tøvende smil. Han havde uden tvivl læst mine tanker, da Elisabeth havde tigget mig om et kys. Så han vidste hvor hårdt det var for mig, at sige nej. Men han kunne også læse i mine tanker, at jeg mente det til at være det bedste.

”Hej Reneesme. Har i hygget jer?”

Spurgte jeg venligt, og bukkede mig lidt ned, så jeg lettere kunne fange hendes blik. Hun nikkede let, og fremviste en stor brun bamsebjørn.

”Den fik jeg af far.”

Sagde hun glad, og krammede den tæt ind til sig. Jeg smilede venligt til Bella, og lod dem komme indenfor, mens at Edward fik Elisabeth overtalt til at komme med hjem. Jeg lukkede døren bag dem, så naboerne ikke ville kigge ind, hvis de besluttede sig for at komme udenfor deres dør.

”Hvad laver du her?”

Spurgte Elisabeth uvenligt, da hun først opdagede Edward. Hun lød sur, så jeg pegede hurtigt ud mod køkkenet og gennede Bella og Reneesme derud. Reneesme skulle ikke høre dem skændes, hvis de begyndte på det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...