Twilight saga: Elisabeth - En ny Begyndelse

Det var blevet for meget for Edward, som nu lå fuldstændigt livløst på gulvet. Jeg gik forsigtigt på knæ ved siden af ham, og aede min ældste søn over panden. "Så kan vampyrer vist besvime alligevel." Sagde Emmet lidt halvmuntert, og lød som om at han ikke vidste hvad han skulle gøre. "Årh hold dog for en gangs skyld mund Emmett." Sagde Bella surt, og bekymret, da hun gik på knæ ved siden af Edward. "Far?" Kaldte Reneesme forsigtigt, og satte sig i nærheden af hans hoved, på gulvet. "Far, vågn op." Bad hun forsigtigt, uden at ane at vi nok alle sammen tænkte det samme.

22Likes
84Kommentarer
8698Visninger
AA

34. Seths synsvinkel

 

Jeg kedede mig grusomt, og forsøgte at finde noget spændende i fjernsynet, men der var ikke noget spændende. Så jeg endte med at forsøge at se et naturprogram. Men jeg slog hurtigt væk igen, da det gik op for mig at det handlede om ulve. Jeg savnede de andre, selvom at de var sure på mig. Jeg savnede at være udenfor, at løbe frit. Men det kunne jeg ikke. Jakob havde beordret mig til at holde lav profil, indtil at han fandt en måde at løse det på. Hvor lang tid det så end tog.

Men jeg savnede også Elisabeth, utroligt meget. Hendes lange hår, det bløde smil. De rolige øjne, selvom at jeg vidste, at hun ikke var rolig, når jeg ikke var i nærheden. Det havde Jasper fortalt mig. Han havde også fortalt mig, at han faktisk havde stemt for, at jeg skulle være flyttet ind i huset. Men han var blevet nedstemt, og i stedet havde Cullen-familien anskaffet mig en lejlighed. Den var stor, alt for stor efter min smag, men jeg havde ikke beklaget mig. Jeg havde jo ikke andre steder at tage hen, når Leah nægtede at se mig.

Hun kunne ikke lide Elisabeth, nej, det var nok en underdrivelse. Hun hadede Elisabeth, fordi at hun følte at Elisabeth havde taget mig væk fra hende. Resten af flokken brød sig heller ikke om det. Jeg havde fået et indblik i deres tanker, og de var ikke lige frem positive. Hvilket jeg ikke kunne forstå. Jeg holdt af Elisabeth, utroligt meget, og en dag, når Elisabeth var klar til det, så ville det udvikle sig til kærlighed. Men indtil da, så holdt jeg afstand. For både Edward og Carlisle var frygteligt overbeskyttende overfor hende.

Det ringede på døren, så jeg for op. Det var sikkert Alice, som kom forbi. Hun havde været forbi et par gange før, for at snakke med mig. Hun vidste godt, at jeg kedede mig frygteligt. Det ringede endnu en gang på døren, og så blev der også banket ivrigt på den. Så jeg skyndte mig hen, og flåede døren op.

”Elisabeth?”

Spurgte jeg overrasket, da jeg fik øje på hende. Hun rystede af kulde, og var drivvåd. Hun måtte være helt gennemblødt. Det regnede jo voldsomt udenfor. Hun stod med armene over kors, og dryppede på gulvet. Hendes hår hang til hendes ansigt, så jeg skyndte mig at lukke hende ind.

”Se… Seth…”

Stammede hun, fordi at hun frøs så meget. Men hun havde næsten heller ikke noget tøj på, bemærkede jeg. Kun en top, og et par løse jeans. Hun havde også bare fødder. Jeg skyndte mig at lukke døren igen, inden at nogen så hende.

”Kom, den vej her. Du skal ud af det våde tøj, og have varmen.”

Sagde jeg bekymret, og ledte hende ind på badeværelset.

”Smid tøjet, og tag dig et varmt bad, så du kan få varmen. Så finder jeg noget tørt tøj til dig imens.”

Sagde jeg bekymret, og skyndte mig at tænde for hanen, så hun kunne komme i et dejligt varmt karbad. Så hun rigtigt kunne få varmen.

”Seth?”

Spurgte hun pludseligt, og klaprede let med tænderne. Jeg rejste mig, og lod hanen løbe. Det ville tage lidt tid før, at badekaret ville blive fyldt. Hun trådte lidt tættere på mig, og tog så endeligt øjenkontakt med mig.

”Jeg elsker dig.”

Hviskede hun stille, og satte læberne imod mine. Jeg lagde armene om hende, og trak hende tæt ind til mig. Jeg var lykkelig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...