Twilight saga: Elisabeth - En ny Begyndelse

Det var blevet for meget for Edward, som nu lå fuldstændigt livløst på gulvet. Jeg gik forsigtigt på knæ ved siden af ham, og aede min ældste søn over panden. "Så kan vampyrer vist besvime alligevel." Sagde Emmet lidt halvmuntert, og lød som om at han ikke vidste hvad han skulle gøre. "Årh hold dog for en gangs skyld mund Emmett." Sagde Bella surt, og bekymret, da hun gik på knæ ved siden af Edward. "Far?" Kaldte Reneesme forsigtigt, og satte sig i nærheden af hans hoved, på gulvet. "Far, vågn op." Bad hun forsigtigt, uden at ane at vi nok alle sammen tænkte det samme.

22Likes
84Kommentarer
8662Visninger
AA

23. Seths synsvinkel

 

”Seth, kom nu videre. Du må ikke besøge hende.”

Sukkede Jakob, og var selv ærgerlig over at han ikke måtte besøge Reneesme. Jeg rystede let på hovedet, men rykkede to skridt tilbage fra grænsen. Så satte jeg mig igen, og logrede kort. Jeg rejste mig hurtigt, da jeg opfangede Edwards høje råb.

”Kom tilbage lige nu!”

Råbte han vredt, netop som jeg blev væltet omkuld. Jeg rullede en omgang, og kom så hurtigt på benene, så jeg kunne se hvad det var, som havde væltet mig. Jakob lo tørt i mine tanker, da jeg opdagede den unge kvinde foran mig. Hun tog sig let til hovedet, og så i min retning. Jeg genkendte straks øjnene. Det var Elisabeth, og hun var næsten voksen. Hun lignede næsten en på alder med Edward, og hun lignede ham også en hel del. De kunne sagtens gå for tvillinger.

”Sejt, ulve.”

Sagde hun fornøjet, og rakte ud efter mig.

”Elisabeth!”

Råbte Edward et sted i nærheden, så hun hurtigt trak hånden til sig. Hun rejste sig med et suk, og gjorde tegn til at vi skulle være stille. Hvilket Jacob ikke ville, for at han gøede højt, så Edward fandt os. Han kom frem, og så meget vredt på Elisabeth, men stoppede op, få meter fra grænsen. Elisabeth kom på benene, og børstede sine jeans af. Hun rettede kort på sin bluse, og lagde så utilfreds armene over kors. Jacob rystede opgivende på hovedet, og trak sig væk, så han kunne finde sit tøj og skifte. Jeg blev, og kunne ikke løsrive mig fra synet af Elisabeth. Hun var så utroligt smuk.

”Kom tilbage nu, Elisabeth.”

Sukkede Edward opgivende. Hun rørte sig ikke, men blev stående. Jakob kom tilbage i menneskeskikkelse, med sine bukser på, så jeg hurtigt kunne søge tilbage til mit tøj og skifte. Jeg løb tilbage, og kunne se at Elisabeth slet ikke havde rørt sig. Hun stod bare, og stirrede ondt på Edward.

”Elisabeth, kom nu.”

Sagde Edward med en mere blød tone end tidligere, og gjorde tegn til at hun skulle komme over til ham. Men hun rystede stædigt på hovedet, og nægtede at flytte sig. Hun gjorde pludseligt en bevægelse, som om at hun snuste og vendte sig så hurtigt i min retning. Hun blinkede forvirret, og kneb så øjnene en smule sammen.

”Jeg kender dig.”

Mumlede hun let for sig selv. Jeg sukkede let, overrasket over den bløde lyd af hendes stemme.

”Elisabeth, kom nu med hjem.”

Sagde Edward, og lød ikke det mindste sur længere. Men hun rystede stædig på hovedet, og betragtede mig indgående. Jeg nærmede mig forsigtigt hende, og bemærkede det blik som Edward sendte mig. Det var ikke ligefrem venligt. Det blev bestemt ikke bedre, da jeg lagde en arm om hende. Jeg skubbede hende let frem, og over grænsen.

”Men…”

Begyndte hun undrende. Jeg rystede let på hovedet.

”Senere.”

Svarede jeg kort, da Edward beskyttende slog armene om hende. Hun så ikke på ham, men undrende på mig. Hun vinkede let til farvel, og gik så frivilligt med Edward hjem.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...