Twilight saga: Elisabeth - En ny Begyndelse

Det var blevet for meget for Edward, som nu lå fuldstændigt livløst på gulvet. Jeg gik forsigtigt på knæ ved siden af ham, og aede min ældste søn over panden. "Så kan vampyrer vist besvime alligevel." Sagde Emmet lidt halvmuntert, og lød som om at han ikke vidste hvad han skulle gøre. "Årh hold dog for en gangs skyld mund Emmett." Sagde Bella surt, og bekymret, da hun gik på knæ ved siden af Edward. "Far?" Kaldte Reneesme forsigtigt, og satte sig i nærheden af hans hoved, på gulvet. "Far, vågn op." Bad hun forsigtigt, uden at ane at vi nok alle sammen tænkte det samme.

22Likes
84Kommentarer
8707Visninger
AA

4. Seths synsvinkel

Måske skulle jeg alligevel have ladet Carlisle forbinde min ankel, for den gjorde pokkers ondt nu. Jeg kunne på den anden side, bare lade være med at have overanstrengt den så meget, da vi spillede med Cullen-familien. Jeg var forundret over at se hvor meget Edward havde ændret sig, efter sin søsters død. Han var ikke den samme længere. Jeg vidste fra Jacob, at det havde været langt værre. 

I det første stykke tid efter hendes død, havde han ligesom trukket sig tilbage, ind i sig selv. Kun sjældent kunne de nå ind til ham. Bella og Reneesme havde mere held med det, men Reneesme havde ikke fået lov til at være  i nærheden af Edward. De følte ikke, at hun fortjente at se sin far sådan. 

Han havde, ud over at være så fjernt, ikke rigtigt passet sin jagt ordentligt. De havde nærmest skulle tvinge ham afsted, og hele tiden holde øje med at han fik noget at spise. Jeg vidste også, at han var holdt op med at spille klaver og at han stadig ikke spillede på det.  Jeg undrede mig over om en vampyr mon kunne få en depression?

"Kommer du eller hvad?"

Spurgte Leah utilfreds. Hun var helt klart ikke tilfreds med at have tabt til Emmet. Jeg nikkede let.

"Gå bare i forvejen."

Sagde jeg lidt tamt. Leah fnes, og rystede på hovedet.

"Du skulle have ladt Carlisle forbinde den."

Sagde hun drillende, og skiftede til ulveskikkelse, inden hun for afsted gennem skoven med de andre. Jeg sukkede let, og nikkede for mig selv. Jeg var lige ved at skifte til ulveskikkelse, da jeg hørte en let latter. Det lød som et lille barn. Jeg måtte hellere finde barnet, hvis det nu var alene, så det ikke kom noget til. Jeg skulle ikke lede længe, før at hun nærmest dukkede op ud af ingenting. Hun dansede nærmest rundt for sig selv i engen, iklædt ingenting overhovedet. Hun rendte nøgen rundt, men var alligevel helt ren. Hun stoppede endeligt op, og så på mig, som om at hun først lige havde opdaget mig. Jeg faldt på knæ, da jeg genkendte den lille pige. Jeg havde set hvordan hun havde set ud som ældre, det havde jeg set i Jacobs minder. Hun var Edwards søster, men som en helt lille pige, ikke meget større end Reneesme.

Men det var ikke det, som tvang mig på knæ i ren og skær overraskelse. Det var noget helt, helt andet, som jeg vidste at ingen ville blive glade for. Jeg rejste mig igen, og trak hurtigt min bluse over hovedet. Jeg gav hende den på. Hun protesterede ikke, og så bare undrende på mig, da jeg tog hende op i min favn og satte kursen mod Cullen-familiens hus.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...