Twilight saga: Elisabeth - En ny Begyndelse

Det var blevet for meget for Edward, som nu lå fuldstændigt livløst på gulvet. Jeg gik forsigtigt på knæ ved siden af ham, og aede min ældste søn over panden. "Så kan vampyrer vist besvime alligevel." Sagde Emmet lidt halvmuntert, og lød som om at han ikke vidste hvad han skulle gøre. "Årh hold dog for en gangs skyld mund Emmett." Sagde Bella surt, og bekymret, da hun gik på knæ ved siden af Edward. "Far?" Kaldte Reneesme forsigtigt, og satte sig i nærheden af hans hoved, på gulvet. "Far, vågn op." Bad hun forsigtigt, uden at ane at vi nok alle sammen tænkte det samme.

22Likes
84Kommentarer
8997Visninger
AA

41. Jaspers synsvinkel

 

Edward sukkede kort, og så tænkende ud igen.

”Jeg tror at det ville være en god ide, hvis Elisabeth boede hos Seth et stykke tid.”

Mumlede han svagt for sig selv. Det var hans ide, løsningen på problemet med Elisabeths ukontrollerbare humør. Men han var ikke glad for den.

”Selvfølgeligt ville det kræve Carlisles og Esmes tilladelse, og ja, du skal selv være interesseret i det.”

Forklarede Edward lavmælet til Seth, som let så op. Elisabeth puttede sig straks ind til ham, glad for den ide. Carlisle og Esme så meget tøvende ud, ja faktisk, så alle ud til at tøve lidt ved den ide. Jeg var straks med på den, bekymret for Elisabeths mentale tilstand. Det var ikke noget godt tegn, hvis Elisabeth var begyndt at høre stemmer igen. Jeg håbede ikke at hun fik et tilbagefald, og blev som før. Det ville ingen af os kunne holde ud.

”Hvad vil du gerne, Elisabeth?”

Spurgte Carlisle tøvende, og gik på hug, så han kunne fange hendes blik. Hun smilede lykkeligt, og knugede sig endnu tættere ind til Seth. Carlisle nikkede for sig selv, og rejste sig igen. Det så ud til at have afgjort det for ham.

Rosalie spruttede irriteret. Hun var helt klart ikke med på den ide.

”Men hun… hun kan da ikke…”

Protesterede hun, men kunne ikke finde ordene til det. Carlisle nikkede bare let, hvilket fik hende til at ryste ivrigt på hovedet.

”Du sagde selv, at den hysteriske møgunge skulle ud.”

Mindede Carlisle hende på, og trak sig let på skuldrene, da hun sendte ham et ondt blik.

”Jeg mente det jo ikke. Jeg var bare…”

Begyndte hun, men afsluttede ikke sin sætning med det samme.

”Oprevet.”

Afsluttede Emmett let hendes sætning. Hun nikkede let, og Emmett lagde beroligende armen om hende. Han trak let på skuldrene.

”Hvis det er det tøsen vil, så ser jeg ikke noget i vejen med det.”

Svarede han, og var også med på ideen. Esme sukkede, og så usikker ud. Men hun havde allerede truffet sin beslutning. Hvad end der så ud til at hjælpe Elisabeth, så ville Esme gøre det. Det så ud til at afgøre det.

”Men så har vi også nogle faste ugedage, hvor vi må komme på besøg!”

Sagde Rosalie hidsigt, og lagde armene over kors. Seth nikkede ganske let, og mumlede for sig selv.

”Jeg havde faktisk regnet med, at i ville komme hver dag, hvis ikke flere gange om dagen.”

Edward opfangede selvfølgeligt hans kommentar først, og lo let.

”Det skal du nok også regne med.”

Svarede han, og var kommet i et lidt bedre humør end tidligere. Det så ud til at det nok skulle gå, i hvert fald et lille stykke tid.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...