Twilight saga: Elisabeth - En ny Begyndelse

Det var blevet for meget for Edward, som nu lå fuldstændigt livløst på gulvet. Jeg gik forsigtigt på knæ ved siden af ham, og aede min ældste søn over panden. "Så kan vampyrer vist besvime alligevel." Sagde Emmet lidt halvmuntert, og lød som om at han ikke vidste hvad han skulle gøre. "Årh hold dog for en gangs skyld mund Emmett." Sagde Bella surt, og bekymret, da hun gik på knæ ved siden af Edward. "Far?" Kaldte Reneesme forsigtigt, og satte sig i nærheden af hans hoved, på gulvet. "Far, vågn op." Bad hun forsigtigt, uden at ane at vi nok alle sammen tænkte det samme.

22Likes
84Kommentarer
9296Visninger
AA

40. Jaspers synsvinkel

 

Edward rejste sig fra gulvet, da Elisabeths gråd holdt op. Seth vuggede hende forsigtigt i sine arme. Hun græd stadigt, men det var ved at holde op. Han gned sig tænkende i panden, og så pludseligt ud, som om at der var gået noget op for ham.

”Jeg kan læse hendes tanker igen.”

Mumlede han undrende for sig selv. Han så over mod Alice, som jeg uroligt havde lagt min arm om. Hun nikkede let, og så fjern ud i blikket.

”Jeg kan se hendes fremtid igen, men den er ikke tydelig.”

Forklarede hun, og blev klar i øjnene igen. Hun fangede let mit blik, og lænede sig så ind til mig efter trøst. Jeg aede hende beroligende over ryggen. Edward nikkede for sig selv, og så tænkende ud igen.

”Seth må på en eller anden måde blokere for hvad det end er, som plager hende. Som han blokerer Alice, hvis de står for tæt.”

Sagde Edward tænkende, og trådte tænkende frem og tilbage. Jeg nikkede let. Det lød rimeligt, og føltes også sådan. Elisabeths følelser havde været et stort virvar, som nær havde jaget mig væk, for at jeg ikke skulle blive draget ind i det. Nu følte hun sig tryg, og elsket. Edward udstødte pludseligt en lav knurren, og så længe på Seth, som undgik hans blik ved at se på Elisabeth. Hvilket bare gjorde Edward mere vred.

”Edward?”

Spurgte Carlisle undrende. Edward fnøs irriteret, og skubbede så sin vrede fra sig. Han pustede dybt ud et par gange, inden at han faldt nogenlunde til ro.

”Hun vil have et kys.”

Sagde Edward, og var lige ved at blive vred igen. Han forsøgte dog på bedste vis, ikke at blive det. Carlisle så skævt på Seth, som lod som om at han ikke havde hørt det. Han var heller ikke tilfreds med at Elisabeth ville have et kys fra Seth. Hvilket nok var grunden til at Elisabeth ikke havde sagt det højt. Hun kunne regne ud, at det ville Edward og Carlisle ikke blive glad for. Edward vred sig pludseligt af vrede.

”Igen.”

Tilføjede han surt, så både Carlisle, Esme og Edward så vredt på Seth. Han forsøgte at undgå deres blikke, men det var svært, når tre par øjne så surt på ham. Han krøb sig lidt sammen. Jeg stillede mig imellem dem.

”Rolig nu.”

Bad jeg, og overvejede at sende beroligende følelser ud omkring mig, for at få dem til at slappe af.

”Elisabeth er ikke noget barn længere.”

Sagde jeg roligt, og tog Seths side i sagen. Jeg fik straks de sure blikke til at hvile på mig.

”Og i ved da, at Seth ikke ville gøre noget imod Elisabeths vilje. Så styr jer lige.”

Sagde jeg utilfreds, og lagde armene over kors. Carlisle var den første til at nikke, efterfulgt af Esme. Edward blev overtalt af Carlisles rolige blik, og nikkede ganske let.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...