Twilight saga: Elisabeth - En ny Begyndelse

Det var blevet for meget for Edward, som nu lå fuldstændigt livløst på gulvet. Jeg gik forsigtigt på knæ ved siden af ham, og aede min ældste søn over panden. "Så kan vampyrer vist besvime alligevel." Sagde Emmet lidt halvmuntert, og lød som om at han ikke vidste hvad han skulle gøre. "Årh hold dog for en gangs skyld mund Emmett." Sagde Bella surt, og bekymret, da hun gik på knæ ved siden af Edward. "Far?" Kaldte Reneesme forsigtigt, og satte sig i nærheden af hans hoved, på gulvet. "Far, vågn op." Bad hun forsigtigt, uden at ane at vi nok alle sammen tænkte det samme.

22Likes
84Kommentarer
8703Visninger
AA

31. Jaspers synsvinkel

 

”Hvorfor står der et træ i stuen?”

Spurgte Elisabeth, stadigt forvirret over alt julepynt i stuen og det store træ som Carlisle og jeg havde fundet sammen med hende i skoven. Reneesme var ved at sætte det sidste pynt på, og strålede af glæde. Hun havde godt opdaget de mange gaver, som vi ellers havde forsøgt at gemme af vejen.

”Det er tradition. Der ligger man gaverne under, som man så senere giver til hinanden.”

Forklarede jeg roligt, selvom at jeg havde forklaret hende det flere gange allerede. Hun virkede utilpas ved situationen, og det var derfor at jeg holdt mig i nærheden af hende. Hvis der nu skulle ske noget, som hun ikke brød sig om.

”Glæder du dig til at åbne gaver?”

Spurgte jeg venligt, for at holde samtalen i gang. Elisabeth blev let fjern i blikket, og glemte at fokusere på sine omgivelser, så det ville jeg helst undgå.

”Det tror jeg.”

Svarede hun, og satte sig i sofaen ved siden af mig.

”Onkel Jasper?”

Spurgte hun. Jeg nikkede let, for at sige at jeg havde hørt hende.

”Hvorfor…”

Begyndte hun, men stoppede kort op igen.

”Bare glem det.”

Sagde hun trist. Jeg lænede mig lidt frem i sofaen, og gjorde hende opmærksom på, at jeg havde hørt den sårede tone i hendes stemme.

”Er der noget du vil spørge om?”

Spurgte jeg venligt. Elisabeth nikkede ganske svagt, men jeg bemærkede det nysgerrig blik, som Edward sendte hende henne fra klaveret. Han kneb sine øjne lidt sammen. Jeg var efterhånden vant til det ansigtsudtryk. Det betød, at hun igen var blevet uklar for ham, så han ikke kunne læse hendes tanker.

”Altså…”

Begyndte Elisabeth usikkert, og trak sine ben op under sig.

”Jeg tænkte sådan… at altså… Det er jo synd, at… Det jeg mener, er… Øhm… jeg…”

Hun gik i stå flere gange, og kunne ikke rigtigt få det sagt. Carlisle lagde beroligende en hånd på hendes skulder.

”Bare sig det.”

Bad han venligt, og strøg hende let over kinden. Hun nikkede let, og sukkede kort, før at hun spurgte:

”Jeg overhørte, at Seth er blevet smidt ud hjemmefra, så nu er han jo helt alene i julen. Og det syntes jeg ikke er fair. Så jeg ville spørge om Seth ikke godt må holde jul sammen med os? Jacob kommer jo også.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...