Twilight saga: Elisabeth - En ny Begyndelse

Det var blevet for meget for Edward, som nu lå fuldstændigt livløst på gulvet. Jeg gik forsigtigt på knæ ved siden af ham, og aede min ældste søn over panden. "Så kan vampyrer vist besvime alligevel." Sagde Emmet lidt halvmuntert, og lød som om at han ikke vidste hvad han skulle gøre. "Årh hold dog for en gangs skyld mund Emmett." Sagde Bella surt, og bekymret, da hun gik på knæ ved siden af Edward. "Far?" Kaldte Reneesme forsigtigt, og satte sig i nærheden af hans hoved, på gulvet. "Far, vågn op." Bad hun forsigtigt, uden at ane at vi nok alle sammen tænkte det samme.

22Likes
84Kommentarer
9303Visninger
AA

30. Jaspers synsvinkel

 

”Mor, hvad er det?”

Spurgte Elisabeth, og trak prøvende i den nissehue, som Alice havde givet hende på. Hun anede jo ikke hvad det var, og så nysgerrigt på den, da hun trak den af hovedet igen. Alice trak den hurtigt ud af hendes hænder igen, og gav hende den på. De var samme højde, hvilket var underligt. Jeg var mere vant til den lille pige, som hun engang havde været. Eller engang og engang, det var jo kun ganske kort tid siden. Idet mindste var hendes psyke ikke fulgt lige så hurtigt med, selvom at jeg ofte ikke kunne bedømme om det var en god eller dårlig ting.

Jeg holdt mig i nærheden af hende, klar til at berolige hende, hvis der skulle ske noget. Men hun syntes ikke, at kunne huske noget om sit hysteriske anfald og opførte sig som om at intet var hændt. Og at vi intet havde fortalt hende. Hvilket Carlisle og Esme var meget, meget lettede over.

”Det er en nissehue, min skat.”

Svarede Esme blødt, og rettede let på Elisabeths hue.

”Nissehue?”

Gentog Elisabeth undrende. Esme nikkede let, og aede hende hurtigt over kinden. Alice gik imens på hovedet i den papkasse, som netop var ankommet med posten. Esme, Rosalie og Alice havde shoppet både på internettet og i byen efter juleting. Det var mange, mange år siden, at vi sidst havde holdt det, så vi havde ikke noget julepynt og mange ting havde ændret sig. Men vi havde valgt at holde jul for Reneesme og Elisabeths skyld, hvilket i hvert fald Reneesme var glad for. Elisabeth forstod ikke helt hvad det gik ud på, og var derfor en smule forvirret over det hele.

”Skal vi tage i skoven efter et juletræ?”

Spurgte Carlisle, og kom ind i stuen. Næsten samtidigt slog Elisabeth til spidsen af sin hue, så den lille indsyede klokke let larmede. Hun stivnede kort, men blev så hurtigt rolig igen, da Carlisle lagde en let hånd på hendes skulder.

”Hvad syntes du?”

Spurgte Carlisle afledende, imens at jeg hurtigt undersøgte Elisabeths følelser. Lyden af klokken havde nærmest gjort hende panisk, hvilket bekymrede mig. Men Carlisles varme og nærhed havde beroliget hende igen.

”Det… det ved jeg… Jeg har ikke holdt jul før, far.”

Svarede Elisabeth tøvende, og så væk. Carlisle sukkede let, og gav Elisabeth et hurtigt faderligt kram.

”Det ved jeg, lille du.”

Sagde han venligt, og aede hendes kind.

”Men hvad vil du helst? Vil du ind til byen og vælge et træ, eller ind i skoven?”

Spurgte han venligt igen. Elisabeth svarede hurtigt:

”Skoven.”

Carlisle lagde let undrende hovedet på skrå.

”Jeg kan ikke lide byen.”

Svarede Elisabeth med en tynd stemme, så vi lod emnet ligge. Altså skulle vi i skoven efter et træ.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...