Twilight saga: Elisabeth - En ny Begyndelse

Det var blevet for meget for Edward, som nu lå fuldstændigt livløst på gulvet. Jeg gik forsigtigt på knæ ved siden af ham, og aede min ældste søn over panden. "Så kan vampyrer vist besvime alligevel." Sagde Emmet lidt halvmuntert, og lød som om at han ikke vidste hvad han skulle gøre. "Årh hold dog for en gangs skyld mund Emmett." Sagde Bella surt, og bekymret, da hun gik på knæ ved siden af Edward. "Far?" Kaldte Reneesme forsigtigt, og satte sig i nærheden af hans hoved, på gulvet. "Far, vågn op." Bad hun forsigtigt, uden at ane at vi nok alle sammen tænkte det samme.

22Likes
84Kommentarer
8668Visninger
AA

14. Esmes synsvinkel

Jeg bar hende hen af gangen, og hen til den anden ende, hvor Rosalie og Alice stod forventningsfuldt og ventede. Edward og Bella var ingen steder at se, og jeg kunne høre at Carlisle var inde på hans kontor. Jasper og Emmett var nedeunder og så en baseball-kamp i fjernsynet. Jeg satte hende forsigtigt ned på gulvet, netop som jeg hørte hoveddøren blive åbnet. Det var nok Edward og Bella, blev jeg enig med mig selv om.

"Hej Elisabeth."

Hilste Alice venligt, og strakt for Elisabeth hen og gav Alice et kæmpe kram. Emmett og Jasper kom op af trappen, og smilede forsigtigt for dem selv.

"Jeg drømte om dig og onkel Jasper."

Sagde Elisabeth fornøjet, og fik et let klap på hovedet af Jasper.

"Du havde en helt hvid kjole på, som gik dig til knæene og Jasper havde et sort jakkesæt på og alle var med. Altså Bella, Reneesme og jeg var ikke med og der var en mand i en sort kjole som blev ved med at glo undrende på dig. Og der var blomster! Masser, masser og masser af blomster! Over det hele!"

Sagde Elisabeth fornøjet, så det gik op for mig hvad hun beskrev. Hun beskrev Alices og Jaspers bryllup, set med hendes børneøjne. Alice nikkede let, og forstod også hvad Elisabeth beskrev. Jasper rystede opgivende på hovedet, og aede Elisabeth over håret igen.

"Vil du se dit værelse?"

Spurgte Rosalie, som for at få opmærksomheden vendt tilbage mod værelset. Elisabeth nikkede forsigtigt, og gik hen til Rosalie og gav hende et let kram. Rosalie smilede forsigtigt, og åbnede døren, da Elisabeth havde sluppet hende igen. Straks for Elisabeth ind på værelset, men stoppede brat op.

"Sejt!"

Råbte Reneesme, da hun kom op af trappen med Bella og Edward i hælene. Reneesme skyndte sig hen, så hun kunne kigge ind på værelset. Hun kiggede sig ivrigt omkring, mens Edward fik et bekymret udtryk i ansigtet. 

"Elisabeth?"

Kaldte han, og gik let på hug. Hun vendte straks om, og for hen i favnen på ham, så hurtigt at han nær var væltet.

"Edward."

Sagde hun klagende. Så han tog hende i favnen, og rejste sig op igen. Edward forsøgte at se på hendes ansigt, men hun skjulte det i hans bluse.

"Hvad nu?"

Spurgte jeg bekymret, og trådte lidt frem mod Elisabeth. Edward brød pludseligt ud i en voldsom latter, så han knap nok kunne blive stående. Han måtte anstrenge sig for at forme en sætning, som gav mening.

"Hun kan ikke fordrage lyserød."

Sagde han, og straks begyndte Elisabeth at græde. Hans latter fik en brag ende, da Elisabeth straks greb ud efter mig.

"Mor."

Græd hun, og rakte ud efter mig. Jeg tog hende i armene, og vuggede hende trøstende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...