Twilight saga: Elisabeth - En ny Begyndelse

Det var blevet for meget for Edward, som nu lå fuldstændigt livløst på gulvet. Jeg gik forsigtigt på knæ ved siden af ham, og aede min ældste søn over panden. "Så kan vampyrer vist besvime alligevel." Sagde Emmet lidt halvmuntert, og lød som om at han ikke vidste hvad han skulle gøre. "Årh hold dog for en gangs skyld mund Emmett." Sagde Bella surt, og bekymret, da hun gik på knæ ved siden af Edward. "Far?" Kaldte Reneesme forsigtigt, og satte sig i nærheden af hans hoved, på gulvet. "Far, vågn op." Bad hun forsigtigt, uden at ane at vi nok alle sammen tænkte det samme.

22Likes
84Kommentarer
8703Visninger
AA

13. Esmes synsvinkel

"Hej pus."

Hilste jeg venligt på Elisabeth, da hun åbnede øjnene.

"Mor."

Kaldte hun ynkeligt, og rakte sine små arme op imod mig. Jeg tog hende ind til mig, hvor hun lagde hovedet mod min skulder. Hun udstødte en glad lyd, og begravede sit ansigt i min bluse.

"Lille skat."

Udbrød jeg fornøjet, da hun lagde sig til rette for at sove videre.

"Du skal op og have tøj på. Du skal ind og se dit nye værelse."

Sagde jeg glad, og rakte ud efter det nye tøj, som egentligt var blevet købt til Reneesme. Elisabeth sukkede utilfreds.

"Må jeg så ikke sove inde ved dig og far mere?"

Spurgte hun ynkeligt, og sendte mig et trist blik. Jeg sukkede let, og rystede ganske svagt på hovedet. Jeg håbede ikke på at hun gav sig til at græde igen, for det kunne jeg bare ikke holde ud at høre på. Det gjorde nærmest ondt, at høre hende græde. Jeg sukkede lettet, da Elisabeth bare gjorde en utilfreds mine og gav sig til at kigge på tøjet i stedet for.

"Den her!"

Udbrød hun fornøjet, og pegede på en almindelig bluse med en muffin på. Der stod skrevet på blusen :"I'm cute like a muffin." Jeg smilede for mig selv, og trak Seth's bluse overhovedet på Elisabeth. Jeg gav hende hurtigt blusen på, da jeg opdagede, at hun ikke havde noget tøj på indenunder Seth's bluse. Så jeg fandt også hurtigt nogle underbukser frem. Dem nægtede hun dog at tage på.

"Mor, nej. Nej, nej, nej. De er grimme!"

Sagde hun utilfreds, og rystede på hovedet. Hun tog et andet par, og ville hellere have dem på. Hun tog et tilfældigt par bukser, som ikke helt passede til blusen og som jeg vidste, at Alice ikke ville blive tilfreds med, men hun nægtede at tage andet på. Jeg sukkede, og hjalp hende med dem. Dernæst lagde hun sig ind i min favn igen, hvor jeg slog armene om hende og rejste mig.

"Så nu skal du se dit værelse."

Sagde jeg let, og gruede for hvad hun ville sige til værelset. Hun havde trods alt afvist de lyserøde underbukser meget ivrigt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...