Twilight saga: Elisabeth - En ny Begyndelse

Det var blevet for meget for Edward, som nu lå fuldstændigt livløst på gulvet. Jeg gik forsigtigt på knæ ved siden af ham, og aede min ældste søn over panden. "Så kan vampyrer vist besvime alligevel." Sagde Emmet lidt halvmuntert, og lød som om at han ikke vidste hvad han skulle gøre. "Årh hold dog for en gangs skyld mund Emmett." Sagde Bella surt, og bekymret, da hun gik på knæ ved siden af Edward. "Far?" Kaldte Reneesme forsigtigt, og satte sig i nærheden af hans hoved, på gulvet. "Far, vågn op." Bad hun forsigtigt, uden at ane at vi nok alle sammen tænkte det samme.

22Likes
84Kommentarer
9305Visninger
AA

16. Edwards synsvinkel

"Forsigtig!"

Sagde Rosalie bekymret, da Elisabeth forsøgte at løfte den spande maling, som Rosalie havde bedt om. Jeg fnes let for mig selv, og bar en af de sidste møbler ud af værelset.

"Forsigtig."

Gentog Rosalie mere blødt, da Elisabeth fik løftet spanden og båret den hen til hende.

"Flot, Elisabeth."

Sagde Rosalie stolt, da Elisabeth stillede den fra sig. Jeg gik tilbage ind i værelset, for at hente det sidste møbel, som Jasper og Emmet skulle male om. I det mindste var den hendes store seng allerede blevet båret ud, så jeg var kun ved at tage de sidste hylder og hendes legebord ud. Alice var nedenunder, og arbejdede med selve designet af værelset og hvordan det nu skulle indrettes. Sort var en mere voksen farve, så værelset skulle åbenbart også være mere voksent, ifølge Alice og Rosalie.

"Må jeg hjælpe med at male?"

Spurgte Reneesme og Elisabeth i munden på hinanden, da jeg kom ind på værelset igen. Rosalie rystede let på hovedet.

"Så bliver i bare beskidte."

Sagde hun opgivende, da de begge sendte hende et trist blik. 

"Far."

Kaldte Reneesme brokkende. Jeg trak på skuldrene, indtil jeg lagde mærke til det morderiske blik, som Rosalie sendte mig.

"Du kan spørge Alice, om du kan hjælpe hende."

Foreslog jeg, og løsnede den sidste hylde fra væggen. Straks spurtede Reneesme afsted, ned til Alice.

"Edward."

Kaldte Elisabeth sødt, så jeg vendte min opmærksomhed mod hende.

"Må jeg ikke godt få et træ på mit værelse? På min væg?"

Spurgte hun. Jeg så undrende på hende.

"Hvad mener du?"

Spurgte jeg, og gik på hug, så jeg kunne se hende direkte i øjnene.

"Et familietræ på min væg, med billeder af jer og med jeres håndtryk ved siden af billedet."

Sagde Elisabeth tiggende, og forsøgte at se så nuttet ud som muligt, da hun havde opdaget at det virkede på Alice og Rosalie, hvis hun gerne ville noget, som de ikke rigtigt ville give hende lov til.

"Det var faktisk en super god ide."

Sagde jeg, da Rosalie gav mig et hurtigt nik. Elisabeth jublede let, og gav mig et let kram. Jeg tog de sidste hylder i hænderne, og forlod værelset med Elisabeth i hælene. Hun stoppede dog op, da hun opdagede at Carlisle var kommet hjem. Så skyndte hun sig ind til ham på kontoret, så han hurtigt pakkede de lidt for blodige sager væk, så hun ikke kunne se dem. Jeg betragtede dem kort. De var virkeligt som far og datter, tænkte jeg, da han tog hende op på sit skød. Jeg lod dem være alene, og gik ned med de sidste hylder til Emmett og Jasper.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...