Twilight saga: Elisabeth - En ny Begyndelse

Det var blevet for meget for Edward, som nu lå fuldstændigt livløst på gulvet. Jeg gik forsigtigt på knæ ved siden af ham, og aede min ældste søn over panden. "Så kan vampyrer vist besvime alligevel." Sagde Emmet lidt halvmuntert, og lød som om at han ikke vidste hvad han skulle gøre. "Årh hold dog for en gangs skyld mund Emmett." Sagde Bella surt, og bekymret, da hun gik på knæ ved siden af Edward. "Far?" Kaldte Reneesme forsigtigt, og satte sig i nærheden af hans hoved, på gulvet. "Far, vågn op." Bad hun forsigtigt, uden at ane at vi nok alle sammen tænkte det samme.

22Likes
84Kommentarer
8674Visninger
AA

32. Carlisles synsvinkel

 

”Jeg blev jo inviteret med lidt kort tids varsel, så øhm… jeg har ikke rigtigt nået at tænke på gaver.”

Sagde Seth nervøst, og kløede sig let i nakken. Jeg kunne godt forstå ham. Vi var godt nok hans venner, sådan da, men vi var stadigt vampyrer, hans naturlige fjender. Alice havde afhentet ham for knap en time siden, efter at have ringet til ham.

Da Elisabeth havde spurgt om han måtte holde jul med os, havde jeg i første omgang tøvet og været lige ved at sige nej. Men et hurtigt advarende blik fra Jasper, havde hurtigt fået mig til at sige ja.

”Det er skam helt i orden.”

Sagde Alice muntert, og rettede på den røde sløjfe i Elisabeths hånd. Hun viftede Alice let væk, og rettede på sin sorte kjole, som gik hende til knæene.

”Hvornår skal vi have gaver?”

Spurgte Reneesme ivrigt. Elisabeth sukkede bare, og satte sig i sofaen med et dybt suk. Hun så ikke ud til at glæde sig.

”Lige om lidt.”

Svarede Bella, og tog Reneesme op i armene. Reneesme så på gaverne med et bestemt blik, som om at hun forsøgte at udregne hvad der var i dem. Vi manglede lige at få Emmett og Rosalie hjem. De var taget i skoven, for en kort stund. Jeg vendte mig let mod hoveddøren, da jeg hørte dem ankomme, og nikkede let til Reneesme. Hun jublede let, men ville gerne blive siddende i armene på Bella, også selv om at hun havde fået lov til at dele gaver ud.

”Altså… som jeg sagde, så har jeg ikke haft meget tid til at ordne gaver, men… øhm…”

Mumlede Seth let for sig selv, og samlede noget op fra sin skjortelomme. Han så let på Elisabeth, og der gik ikke mange sekunder, før at hun sad ved siden af ham.

”Jeg har da den her til dig.”

Sagde han muntert, og måtte undertrykke en fnisen. Elisabeth så på ham lettere forvirret.

”Altså… Du må undskylde, at den ikke er blevet pakket ind. Jeg nåede det ikke.”

Undskyldte Seth, og gav Elisabeth et lille vedhæng i hånden. Hun vendte og drejede det, og studerede den lille træulv. Hun smilede let for sig selv, og hang den i sin halskæde. Hendes smil blev lidt bredere, da hun slap den, så den hang i halskæden.

”Tak Seth.”

Sagde hun let, inden hun så på ham.

”Det er en dejlig gave.”

Sagde hun helt rolig og fattet, noget hun bestemt ikke havde været, kort tid inden han kom. Det var nærmest som om at hun blev en helt anden, når han var i nærheden. Måske skulle Seth få lov til at komme her lidt oftere? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...