Twilight saga: Elisabeth - En ny Begyndelse

Det var blevet for meget for Edward, som nu lå fuldstændigt livløst på gulvet. Jeg gik forsigtigt på knæ ved siden af ham, og aede min ældste søn over panden. "Så kan vampyrer vist besvime alligevel." Sagde Emmet lidt halvmuntert, og lød som om at han ikke vidste hvad han skulle gøre. "Årh hold dog for en gangs skyld mund Emmett." Sagde Bella surt, og bekymret, da hun gik på knæ ved siden af Edward. "Far?" Kaldte Reneesme forsigtigt, og satte sig i nærheden af hans hoved, på gulvet. "Far, vågn op." Bad hun forsigtigt, uden at ane at vi nok alle sammen tænkte det samme.

22Likes
84Kommentarer
8706Visninger
AA

7. Carlisles synsvinkel

Seth for forskrækket sammen, da Edward kollapsede. Han havde næppe regnet med det, hvilket jeg var enig med ham i. Jeg for frem, og gik på knæ ved Edwards side. Hans øjne var åbne, men fjerne, næsten helt tomme for liv. Jeg aede ham bekymret over panden. 

Det hele, alt hvad der var sket for nyligt, havde været alt, alt for meget for Edward, som endeligt var givet efter for det. Jeg kunne godt forstår ham, at han havde brug for at få ro. Jeg selv, kunne knap nok fatte det. Elisabeth var tilbage, uden nogen forklaring på hvordan, og så var hun kommet tilbage som en lille pige. Og hvad værre var, så var Seth blevet præget på hende.

Vi havde vænnet os til at Jacob var, og på et senere tidspunkt, ville blive en meget tæt del af familien, men nu også Seth. Jeg kunne, for at være ærlig, ikke lide det. 

"Edward."

Kaldte Bella bekymret, og gik på knæ ved siden af ham, hvor hun gav sig til at ae hans kind. Reneesme rev sig fri fra Rosalie's favn, og for over til Edward, hvor hun satte sig på gulvet. Rosalie og Alice stirrede bekymret på Edward, hvor at Emmett, Jasper og jeg bare så måbende på Elisabeth og Seth. 

"Så kan en vampyr vel besvime alligevel."

Sagde Emmett med en komisk klang i stemme. Han så ikke ud til at ane hvad han skulle gøre med sig selv. Bella fnøs irriteret.

"Så hold dog kæft Emmett."

Sagde hun utilfreds, og fortsatte med at ae Edward over kinden. Jeg lukkede forsigtigt Edwards øjne, og vinkede Jasper og Emmett over. 

"Få ham ned i seng."

Bad jeg dem, og rejste mig for at se til Elisabeth, som stadigt sad i Alices favn. Hun så ikke ud til at ane hvad der foregik, eller hvad det handlede om. Igen gabte hun træt, da Edward blev båret væk. Bella og Reneesme fulgte bekymret efter. Seth så utilpas ud, og ville til at gå. Esme bremsede ham hurtigt, hvor han begyndte at fable løs om at han ikke anede, at Edward ville reagere sådan, og at han var så ked af det og så forvirret. Esme viste ham ind i køkkenet, for at få ham beroliget, så vi ikke også pludseligt stod med en ulv i huset. Alice så endeligt ned på Elisabeth, som igen gabte. Rosalie rykkede lidt tættere på, og stirrede undrende på Elisabeth, som rakte tunge af hende.

"Elisabeth?"

Spurgte jeg vantro, og rakte ud efter hende. Hun så på mig, og nikkede.

"Ja, det er mit navn. Vil du købe det?"

Spurgte hun, og lo af sin egen vittighed. Hun så op på Alice, som for at bekræfte det sjove i sin vittighed. Men Alice rystede bare let på hovedet, så Elisabeth let efterabede det. Hun så på mig igen, men sit barneansigt en smule på skrå. Jeg tog tøvende hendes hånd, og mærkede den bløde hud mod mine fingre, da jeg mærkede efter den bankende puls. Den blev bare gjort mere tydelig, da jeg fandt den. Hendes hjerte slog, lidt hurtigere end et normalt menneskes, præcist lige som Reneesme's.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...